Skip to content

Hines Hemmelighed Multi-Cache

This cache has been locked, but it is available for viewing.
Hidden : 5/4/2008
Difficulty:
2 out of 5
Terrain:
1 out of 5

Size: Size:   micro (micro)

Join now to view geocache location details. It's free!

Watch

How Geocaching Works

Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions in our disclaimer.

Geocache Description:


Denne GeoCache blev lavet for åbne vinduer på en 4 maj 2008 til lyden fra prøveaktiviteterne i Hine Anlæg, som i 2008 har dobbeltjubilæum idet selve Hine Anlæg har 100 års jubilæum, mens friluftsscenen har 60 års jubilæum.

Før her blev opført en friluftsscene, lå der en grusgrav her, som senere blev til en lille sø, for lige efter besættelsen at blive omdannet til en amfi-type friluftsscene, hvor udover amatørteater, Det Kongelige Teaters turne har opført bl.a., "Trold kan tæmmes", under åben himmel. Her blev der i sin tid afholdt folkelige og poltiske møder, vekslende med efterkrigstidens alsangstævner, hvorefter anlægget - ved fjernsynets indmarch - blev glemt, hærget og sygnede helt hen.

Netop som det så sortest ud for anlæg og friluftscenes fremtid, vågnede byens kreative ungdom, som en anden Holger Danske, op til dåd. I 2007 blev der således opført et stykke der af Langelands Kommunale Ungdomsskole, som knyttede et bånd tilbage til det der var engang, og forhåbentlig kan komme igen. her i dobbeltjubilæumsåret 2008, genlyder det gamle anlæg atter af ungdommens kreative aktiviteter. Her ved majs begyndelse blev der i weekenderne prøvet på jubilæums og hyldestforestillingen, "Hines Hemmelighed". En forestilling om unge kunstnere, der bliver forfulgt pga. deres kreativitet, og derfor flygter ud af byen til Hine, hvor de imidlertid bliver uenige og havner i voldsomme skænderier med hinanden. Herude på Hine, blander "Hines Væsen" sig imidlertid med sin visdom, således det hele til sidst ender i den helt store forsoning - fryd og gammen som det hører sig til i den folkelige teatertradition.

Teaterstykket blev opført, den 6. og 7. maj, begge dage klokken 12.00 (for skoleklasser) og 18.30. Der var gratis entré til den cirka en time lange forestilling.

For de der ikke nåede at se den glimrende forestilling, kan det nævnes at der måske er en lille ekstra chance den 18 juni på Rudkøbing Torv, hvor der vil blive vist uddrag af forestillingen for Kronprinseparret, ved deres besøg i Rudkøbing. Det kan måske blive svært at få plads ved denne lejlighed, for vores populære Kronprinsepar vil formentlig trække mange mennesker af huse.

Indflettet i handlingen får vi fortalt baggrunden for anlæggets og friluftscenens eksistens, såvel som vi også bliver præsenteret for den historiske kendsgerning, at Adam Oehlenschlaegers danske nationalsang i virkeligheden blev skrevet til, og handler om, Langeland.

Ved premiere forestillingens afslutning, d. 6. maj, kom den kongelige skuespiller, William Rosenberg, på scenen, og fortalte han var kommet tilstede, fordi han som kongelig skuespiller stod på den samme scene, dengang for tres år siden, hvor det Kongelige Teaters Turne opførte William Shakespeares, ”Trold kan tæmmes”, på Hine anlægs friluftscene. William Rosenberg roste forestillingen og fremførelsen for at være livlig og underholdende samt havde et vigtigt budskab.

Videoglimt fra Hines Hemmelighed

Udover at være et dobbelt jubilæumsår for Hine, er 2008 også valgt som Sangens År, og ud fra sammenfaldet af disse forskellige omstændigheder, har yderligere en lokal initiativgruppe fået den ide, at genoplive besættelsestidens og de efterfølgende års alsang stævner, med et alsang stævne på Friluftsscenen i Hine Anlæg på Valdemarsdag, den 15. juni 2008.

På Langeland blev der under besættelsen afholdt mange alsang stævner, blandt andet i Ørstedsparken, hvor angiveligt flere tusind mennesker samledes. I efterkrigstiden blev der ligeledes afholdt alsang stævner i Hine Anlæg.

Initiativtagerne til alsang stævnet på Valdemarsdag, satser – gennem et samarbejde med øens mange kor – på at få spredt interessen for at deltage. Og alsang indebærer som bekendt, at alle vi andre selvfølgelig også skal synge med af karsken bælg.

Bortset fra, at det vel ikke er muligt at skaffe nok parkeringspladser til så mange, så kunne det være rigtig sjovt, hvis der her i 2008 igen kunne samles flere tusind deltagere til et alsang stævne på Langeland.

På cachens koordinater befinder der sig en slags tårn, og her skal der dels tælles hvor mange svømmedyr der er afbilledet over tårnets indgangsdør. Lige i nærheden befinder der sig et lille skilt, hvis tekst og tal ikke har noget med Hineanlæg at gøre, men hvor skiltets årstal ikke desto mindre skal bruges i denne opgave:
 
Tag nu alle cifrene i årstal og svømmedyrsantal, og sorter disse enkeltcifre i stigende rækkefølge efter Gade-metoden - hvis f.eks. tallene er 6, 17, 9 og 6, så stilles cifrene således op: 16679. Rækken kompletteres med de grundtal der evt. mangler = 16679023458.
 
Nu er: a=1, b=6, c=6, d=7, e=9, f=0, g=2, h=3, i=4, j=5 og k=8.
 
Husk at gentage de cifre der forekommer flere gange.


Ovenstående var kun et eksempel, og nu skal du i tabellen herunder gøre det samme med cifrene fra de årstal du har fundet!
 

Den fysiske beholder ligger så her:


N 54° 56.bag E 010° 43.cej

Cache: En lille filmcontainer agtig beholder med kombineret stashnote/logblad. Medbring dit eget skriveredskab.

Førstefinder: Skriv venligst (FTF) inklusive parenteserne i din log, således robotten automatisk kan registrere dit fund. FFC sendes per mail.

Additional Hints (Decrypt)

haqre gnt

Decryption Key

A|B|C|D|E|F|G|H|I|J|K|L|M
-------------------------
N|O|P|Q|R|S|T|U|V|W|X|Y|Z

(letter above equals below, and vice versa)