Skip to content

Naturama Multi-Cache

This cache has been archived.

Toa Ignika: Hej

En reviewer har kontaktet dig for over 4 uger siden for at få en status på denne cache. Da du ikke har svaret eller genåbnet cachen, bliver cachen hermed arkiveret.

Cachen kan hentes frem fra arkivet igen, du skal bare skrive til mig. Det er en betingelse for genåning, at cachen opfylder retningslinierne for nye cacher! En cache kan ikke genåbnes med henblik på adoption.

Geohilsen

Toa Ignika

Frivillig Geocaching.com reviewer for Danmark, Færøerne og Grønland.

Kontaktinformation: t.ignika@gmail.com eller via min profil

Hvis du skriver om en bestemt cache skal GC kode og navn fremgå af som det første i beskeden, gerne med et link.

More
Hidden : 5/10/2008
Difficulty:
2 out of 5
Terrain:
1 out of 5

Size: Size:   small (small)

Join now to view geocache location details. It's free!

Watch

How Geocaching Works

Related Web Page

Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions in our disclaimer.

Geocache Description:

Naturama - Danmarks naturhistoriske museum

Naturama, det tidligere Svendborg Zoologiske Museum, er stiftet i 1935 og er provinsens første offentligt tilgængelige naturhistoriske museum.
Stifteren, Harald Thomsen, var en inkarneret samler. Han indsamlede, købte og byttede sig til mange forskellige naturhistoriske præparater. Heriblandt en række store fuglesamlinger fra de sydfynske godser, herunder Egeskov Slot. Harald Thomsen var uddannet typograf og arbejdede i en årrække som lokalredaktør på bl.a. Svendborg Avis, nu Fyns Amts Avis.
Da museet åbnede, rummede det også et enestående terrarium, hvori der var levende slanger, snoge, alligatorer, skildpadder, firben og fisk.
Bag museet var et abehus og på havearealerne poserede påfugle. De levende dyr forsvandt dog igen efter få år.

I 2003 blev det første spadestik taget til et nyt museum i tilknytning til Zoologisk Museum. I de nye, moderne arkitektoniske rammer findes Nordatlantens hvaler og det europæiske lavlands dyreliv. Udstillingen findes i ét cirkulært rum fordelt på tre niveauer. Her kan dyr opleves til vands, til lands og i luften iscenesat med virkemidler fra filmens og teatres verden.

Vand, Land og Luft
På Vandniveauet besøges havpattedyrenes univers. Her dufter af hval, og storladne, stemnings­fulde BBC-film fylder rummet med smukke billeder af hvaler over og under vandet og skaber oplevelsen af tæt kontakt med havets kæmper.

På Landniveauet går 40 af Europas store skovpattedyr catwalk. Kronhjorte, ulve, bjørne og bisoner kan opleves i solopgang, under stjernehimlen eller i et bragende tordenvejr iscenesat gennem avanceret lysdesign og en imponerende lydkulisse.

Rejsen slutter øverst på Luftniveauet, hvor et imponerende syn af 500 fugle fra Europas mangfoldige skovfuglefauna møder børn og voksne. Her er både store ørne, fascinerende ugler, farverige spætter, sangfugle og fuglekonger.

Oplevelser i timevis
På Naturama er der et stort udbud af interaktive muligheder. Familien kan bruge alle sanser: De kan klappe en bjørn, gætte et skind eller løse spændende opgaver. De kan spørge Naturguiderne om dyr og natur eller høre de fascinerende fortællinger om dyrenes verden. På Naturama er der oplevelser til flere timer og flere besøg.
Når du har besøgt museet og trænger til noget frisk luft finder du en dejlig stor naturlegeplads ca. 100 meter ned mod havnen.
Og lige ved siden af naturlegepladsen finder du det spejderhus vi bruger som udgangspunkt for vores spejderaktiviteter:-)

Se også:
www.naturama.dk
www.spejderisvendborg.dk

Go' fornøjelse med denne cache
Spejdertroppen Tillip :-)

Additional Hints (No hints available.)