Vær
original........ brug parkeringskoordinatet!
Tanken om en bro over lillebælt går
langt tilbage. I rigsdagsforsamlingen 1855-56 blev der rejst et
forslag om en bro. Forslaget blev nedstemt, blandt andet fordi det
ville på det tidspunkt have kostet 12 millioner kroner at
realisere. Statsminister Th. Stauning tog beslutningen til
at sætte byggeriet i gang i marts 1924 for at holde
arbejdsløsheden nede. Det første spadestik blev taget i december
1929. Broen var først tænkt som en ren jernbanebro, men blev senere
ændret til det vi ser i dag. Brobyggeriet - der var en vigtig
forlængelse af hovedvej 1 - varede frem til 1935.
Projektet involverede omkring 500 mand, og var på det
tidspunkt en af landets farligste arbejdspladser. Den
14 maj 1935 blev den 825 meter lange bro indviet. Den havde
kostet 32 millioner kroner at bygge, og blev det første år passeret
af 533.000 biler. Broen kan også krydses på cykel, knallert
og til fods på det fortov der er anlagt i den ene
side.
Vær opmærksom på andre
trafikanter!
Selvom der blev brugt maskiner var
det vigtigtste arbejdsredskab stadig skovlen, og broen blev
hovedsageligt bygget ved hjælp af manuelt arbejde.
DSB stod som bygherre, og Monberg & Thorsen fik til
opgave at føre planerne ud i livet. Det ral der blev brugt under
støbningen af landfagene og bropillerne - der var af særlig fin
kvalitet - er gravet på Æbleø, hvor man stadig kan se resterne
af det gamle udskibningsanlæg.
Den 57 meter høje og 305.000 tons
tunge bro blev nittet sammen af 77 mand, der tilsammen brugte
omkring 2 millioner nitter. Broen incl. landfagene er i alt 1125
meter lang, og er stadig en vigtig del af den danske infrastruktur.
Lillebæltsbroen kom til at spille en vigtig rolle under
besættelsen. I krigens slutning skulle den have været sprængt,
hvilket heldigvis blev forpurret af den danske modstandsbevægelse
og en tysk officer.
I 1970 blev den gamle bro - der
havde udviklet sig til en flaskehals - afløst som den vigtigste
forbindelse til jylland af den nye sekssporede bro. Den gamle
lillebæltsbro ejes af vejdirektoratet, brovagten står for
sikkerheden og banedanmark har vedligeholdelsespligten. Nyd turen,
konstruktionen og udsigten der er fantastisk på alle tider af
døgnet. Cachen findes fra fortovet, så man skal hverken op og
kravle eller ud på vejbanen.
Cachen er en nano, så husk noget at skrive med.
Pas på at logbogen ikke blæser
væk.
Der kan læses mere
på infotavlen ved parkeringskoordinatet. FFC vil blive tilsendt via
e-mail hvis det ønskes.