Jyllands
kirker: Kvorning Kirke
Sønderlyng Herred, Viborg Stift
Kildeangivelse:
http://www.hammershoej-by.dk/
HUSK: At at notere koordinater til
cachen "Hammershøj kirke".
![](http://img.geocaching.com/cache/47be4faf-d290-4939-991e-497406a0195d.jpg)
|
Kirkebygningen
.
Sognefolkene i Kvorning byggede omkring år 1200 en kirke oppe på
bakken syd for landsbyen. Oprindelig bestod kirken af kor med
alteret og skibet, hvor menigheden samlede sig. Den ældste del af
Kirken er - som de nærmeste af egnens kirker - opført af smukt
tilhugne granitkvadre og indvendig af rå granit. Soklen er
tilhugget granit med skråkant.
Til den
oprindelige kirke med skib og kor, er der senere tilbygget et
våbenhus mod syd foran den oprindelige syddør.
I kirkens nordside er vinduerne små, sikkert den oprindelige
størrelse, ligeledes korets tilmurede vindue mod øst.
Vinduesåbningerne mod syd er udvidet meget betydeligt, de er et
tydeligt tegn på, at ”nu vil man havde mere lys ind i
kirken”.
|
. |
|
Et Stenhugger
mærke
På korets udvendige sydside – i højde
med vinduet - finder man indhugget i en af kvadrene fire små kors.
De tre på række og et ovenover. Er det kirkens bygmester,
stenhuggeren, der her har sat sit mærke? |
![](http://img.geocaching.com/cache/2ef03997-df00-4fa2-880f-784251895e59.jpg) |
. |
|
![](http://img.geocaching.com/cache/8ff9071d-efb6-4031-aa1c-47a0df5fc7e1.jpg)
Den nye
tagrytter hejses på plads
|
Kirkeklokken
Mod vest har der været et lille tårn, i hvilken kirkeklokken var
ophængt. Dette tårn blev brudt ned i 1895, og der blev i stedet
anbragt en lille tagrytter til kirkeklokken. I jordsmonnet ud for
kirkens vestgavl ligger der sten, der antyder tårnets
grundflade.
Tagrytteren blev
fornyet i begyndelsen af 1970erne. Der blev samtidigt installeret
automatisk ringning. |
. |
|
Tre romanske
gravsten
Til lukning af den nordlige døråbning har man bl.a. benyttet to
romanske, middelalderlige, gravsten. En tredje gammel romansk
gravsten er lidt respektløst blevet placeret i kirkegårdsdiget,
ganske vist lige ved kirkegårdslågen, så man straks ser den. Disse
tre gravsten har sikkert ligget på grave over betydelige personer
fra Kvorning sogn. Deres navne er for længst glemte, men stenene
bringer alligevel bud fra en fjern fortid. |
![](http://img.geocaching.com/cache/71889ab3-b2d9-474e-bc0b-ca51b6b9b71e.jpg)
Kirkens norddør lukket med 2 gamle ligsten
|
. |
|
Kirken har bevaret et stoleværk (bænke) fra
1626. Der er naturligvis foretaget
reparationer og
udskiftninger i de små 380 år, men hovedpræget er bevaret,
dejligt.
Kun på en af
gavlene har vi hele årstallet 1626. På de øvrige gavle står kun
tallet 26. Nogle gavle har slet ingen tal, det er sikkert senere
fremstillede gavle, hvor man nok har udskåret Kristus monogrammet,
med undladt et årstal.
Kirken fik elektrisk lys indlagt i 1921. Her blev de 2 lysekroner
skænket af Jens Flarup og Ane Johanne. |
![](http://img.geocaching.com/cache/af2a6ff8-b71c-4c4c-b30d-a8e5b2ed86fe.jpg) |
Kirkens
orgel
I 1915 indhentede fremtiden Kvorning Kirke. Ved en begravelse havde
man fået et stueorgel, et harmonium, opstillet i kirken til at
ledsage salmesangen. Dette var vellykket – og man besluttede i
menigheden, at man ville indsamle penge til anskaffelse af et
orgel.
Nu tilbød gårdejer Jens Flarup og hans hustru Ane Johanne, at de
ville skænke orglet, sognet skulle kun betale det opstillet og
sørge for den fremtidige drift. Orgelbygger Sørensen, Horsens,
afleverede i september 1917 det færdige
orgel.
I 1990 fik kirken et nyt orgel, hvor man bevarede
den gamle facade fra 1917.
Eksercerplads
ved Kvorning Kirke?
Biskop Søren Lintrup visiterede Kvorning Kirke den 3. august 1721.
Han skriver i sin visitatsbog, at han var tilfreds med kirkens
bygninger. Men han ville påtale, at der i kirkens nederste del
eller tårnet lå mundering til et kompagni soldater.
Netop denne sidste bemærkning i biskoppens visitatsbog kan give
begrundelse for at antage, at der ved Kvorning Kirke var
eksercerplads for landmilitsen. Frederik 4. oprettede i 1704 sin
landmilits af bønderkarle udskrevet til soldatertjeneste. Disse
karle skulle hver søndag efter gudstjenesten møde til eksercits i 2
timer. Eksercerpladserne var fælles for flere sogne, og her var
Kvorning et naturligt mødested. Fra gammel tid havde Synderlyng
herredsting haft sin placering i Kvorning sogn, så her havde folk
fra hele herredet haft en tradition for at mødes.
Tinget blev flyttet fra Kvorning i 1686, men derfor kunne man jo
godt i begyndelsen af 1700’tallet stadig mødes i Kvorning til
eksercits.
Kvorning Kirke var gennem omkring 230 år ejet af herremanden på
Fussingø. Først 1915 blev kirken overdraget til menigheden i
Kvorning sogn.
Læs mere om kirken
her.
GB:
The Church is build in the
1200 th. From the beginnging, there were no tower, only the main
building. The oldest part are made of granite. Later on, the porch
are build on the south side. The windows on the north side are
small, and have the original size. On the south side, the are made
bigger, because they now want ligth in the church.
On the outside of the
church, there are a lillte mark in a stone, maybe its the master
builder who want to make his mark ?
On the west side, there
have been a tower, with the bell. This tower was removed in 1895,
and there made a lillte wood tower on the roof. But still, you can
see on the ground, where the tower used to bee.