Jyllands kirker: Hammershøj kirke.
OBS: Koordinaterne er til p-plads.Cachen findes ved at samle koordinater ved Vorning kirke og Kvorning kirke.
DK: Kirkebygningen.
Kildeangivelse http://www.hammershoej-by.dk/
Udvendig
Går man en tur rundt om kirken og betragter kirkens mure med de omhyggeligt tilhugne granitsten fyldes man med respekt for tidligere tiders håndværkere. Vi skal huske på, at disse nøjagtigt tildannede granitblokke er bearbejdede med hammer og mejsel styret af menneskelig snilde og muskelkraft. Granitblokkene er vel fra kirkens opførelses tid, men murværket er selvfølgelig repareret og vedligeholdt op gennem århundrederne. Den sidste større reparation var omkring 1880, hvor store dele af den udvendige mur blev omsat. I dag står kirkens murværk smukt og solidt.
Flere steder i granitblokkene ser man indhugget nogle runde fordybninger, stenhuggermærker, måske ville bygmestrene på denne måde signere deres bygningsværk.
Våbenhuset er ligeledes opført med mursten. Det er ombygget og forandret flere gange. Ved en ombygning i 1981 fik vi det nuværende harmonisk udseende våbenhus, der klæder den gamle kirke på bedste vis |
 |
Prædikestol og Lydhimmel
Både prædikestol og lydhimmel har udskårne eller malede årstal, der fortæller os deres alder. Prædikestolen bærer årstallet 1653, lydhimlen er 11 år yngre - fra 1664. Kirken har således fået dette inventar en 40-50 år efter altertavlen.
Lydhimmel
Lydhimlen over prædikestolen virker mægtig stor. Dens direkte funktion skulle jo være at gøre det lettere at høre præstens prædiken, idet dens loft og baldakinkanten skulle kaste lyden ned i kirkerummet. Men den skulle også have en dekorativ (og informativ) funktion.
Øvrige inventar.
Kirkens stolestader er forholdsvis nye, de fik deres nuværende udseende og farver efter en gennemgribende snedkermæssig istandsættelse ved restaureringen i 1996-97.
I forbindelse med kirkens åbning som 'vejkirke' i foråret 2003 blev der anskaffet en lysglobe, hvor besøgende kan tænde et lys. Den er fremstillet af Børge Pedersen, Viborg.
Inden man går ud af kirkerummet, skal man lige lægge mærke til den solide ”jernbundne” egetræsdør. Den bliver af fagfolk dateret til 1600-tallet, så den har gennem 300-400 år set folk gå ind og ud af kirken.
Kirkeklokken.
”Danske Atlas” fra 1768 nævner, at klokken i Hammershøj bar indskriften: ”Pavlvs me fecit”, (= lavet af Paulus). Denne klokkestøber er kendt fra andre klokker, og en af disse bærer årstallet 1329; det taler for, at den gamle klokke i Hammershøj er fra 1300-tallet. Den gamle klokke blev omstøbt i 1821 af klokkestøber Mejlstrup i Randers.
En inskription på klokken fortæller, at omstøbningen er bekostet af ejeren af Fussingø. I et bånd omkring klokken kan man læse:
STØBT I RANDERS AF MEILSTRUP – AAR 1821 - BEKOSTET AF GEHIMECONFERENTSRAADINDE SCHEEL VON PLESSEN FØDT QVALEN
På klokkens sider er der afstøbning af en række ”medaljer”.
Kirkegården.
Her på sognets kirkegård har sognefolkene i Hammershøj sogn i små 1000 år begravet deres døde. Her er de efterlevende kommet – generation efter generation – med en buket blomster og blot for en stund stå ved en grav og mindes den afdøde. Mange, mange mennesker er begravet her og blevet til muld. ”Af jord er du kommet, til jord skal du blive, ….”.
Oprindelig har gravene blot været markeret med en jordtue måske med et trækors, i enkelte tilfælde en flad sten lagt ovenpå graven. Gangene og indramningen af de enkelte gravsteder er først kommet til i løbet af de sidste 100-200 år. Tidligere var gravstederne placeret mere eller mindre tilfældigt.
I kirkegårdens nordøstre hjørne findes en smal låge gennem kirkegårdsdiget. Herfra var der i ældre tid en kirkesti ud over markerne ad hvilken folk fra ”udflytterne” mod nordøst i sognet kunne skyde genvej til kirke.
Udvidelser af kirkegården
Et par årtier ind i 1900-tallet begyndte pladsen på kirkegården at blive trang, men hvor var der udvidelsesmuligheder?
Lige udenfor kirkegårdsdiget mod syd lå der et lille hus med en smule jord omkring. Her boede kirketjeneren og graver Jens Chr. Høeg og hans kone Inger Høeg. Han døde i 1923, og Inger fortsatte da som kirketjener til sin død i 1935. Denne jordlod, hvor huset lå, var det rette sted at foretage en udvidelse af kirkegården. Menighedsrådet købte da i 1936 stedet af arvingerne for 3000 kr. De følgende år blev huset fjernet, stykket blev indhegnet med stendige, samt mod vest en mur. Den nye del af kirkegården blev indviet til begravelsesplads og taget i brug i 1941.
Lidt ind i 1970’erne mente man, at der igen blev brug for en udvidelse af kirkegården. Man købte derfor af naboen Anders Jacobsen den strimmel jord der lå nord for kirkegården og op mod den tidligere jernbane. Dette stykke er endnu ikke taget i brug til begravelser, men er dels beplantet og dels udlagt med græs. På dette areal længst mod vest blev der midt i 1980’erne opført en servicebygning for graveren og det øvrige personale samt indrettet en oplagsplads for materialer til kirkegården, ligesom der blev plads til en lille parkeringsplads.
Læs mere om kirken her.
GB: You have to visit: Vorning kirke and Kvorning kirke. to get koordinates.
The Church.
If You walk around in the field,and looking at the walls og the church, You have to have respect for the men, who bouild the church. The only tools were hammer, chisel and there hands.
The porch:
- are made of bricks. It´s changes and rebould several times. In 1981 it got the look, You can see today.
The Bell.
- One of bells are made by a man, who made bells in 1300 th. The bell are recasted i 1821 in Randers.
The graveyard.
- 100 years ago, the graveyard was too small, but how could you ekspand ? The verger lived in a house just south of the church. After he and his wife was dead, and the church payed dkr. 1000,- 128 euro) to the heir, in 1936. They removed the house and made a stone wall around the area.