Skip to content

Jyllands kirker: Vindum Kirke Traditional Cache

Hidden : 6/24/2008
Difficulty:
2 out of 5
Terrain:
1 out of 5

Size: Size:   small (small)

Join now to view geocache location details. It's free!

Watch

How Geocaching Works

Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions in our disclaimer.

Geocache Description:


Vindum Kirke.  (English below.)

Det er en oprindelig romansk kirke, der blev bygget meget om i 1740'erne.  Den fik bl.a. det karakteristiske etagespir med løgkuppel.

Vindum kirke er stærkt præget af næsten 300 års tilknytning til herregården Vindum Overgård, med bl.a. adelige våbener og gravpladser.

På siden af korbuen kan ses et ret sjældent krucifiks, forstillende korset plantet i et kranie, og op af korset vokser livets træ. Efter sigende skulle det være det eneste af den art i Norden.

Vindum Kirke ligger ret højt, og kirkens tårn med det opadstræbende, ottekantede spir over den løgformede kuppel ses viden om som et slags vartegn for Vindum. Det løfter sig som en pegefinger, der siger: ”Her er kirken”. Og det peger opad: ”Der er himlen”.(Citat fra kirkens kildemateriale)

Udvendig
Kirkens kampestenskvadre fortæller at egnen for 18.000 år siden var dækket af istidens bræer. Fra Skandinaviens fjelde kom  stenblokke, der ved isens afsmeltning blev efterladt, strøet ud over landet, til besvær for den senere opdyrkning, men  gav et varieret byggemateriale til vore mange kvaderstenskirker.

De store stenblokke ses smukt tilhugne for eksempel i apsisrundingens fuldendte form eller som overliggere i nordvinduerne. 

Alle fint udvalgte og passer sammen i størrelse, farve og tegning. Man får respekt for vore forfædre som kirkebyggere.

Kirkens oprindelige dele: kirkeskib, kor og apsis skal nok dateres til tiden fra 1150 til 1200. Hverken bygherre eller bygmester kendes. 
I Vindum Kirke er de små, højtsiddende nordvinduer bevaret sammen med kvindedøren, der er indfattet i en portal med karmsten, overliggende tympanonsten og foranstående søjler.
Bygmesteren har ikke søgt at slippe lettest muligt fra sin opgave.

Fra kirkegårdens NØ-hjørne fås tillige et godt indtryk af herregården ”Vindum-overgård”, nævnt så tidligt som i 1400-tallet med ejerskab til kirken (næsten uafbrudt) fra 1649 – 1943.

Tårnet
Der hørte normalt ikke tårn til en jysk, romansk kirke; Vindums anses tilføjet i sengotisk tid. Det har forneden en betydelig mængde genanvendte kvadre, vel nok stammende fra skibets oprindelige vestmur; foroven er brugt munkesten. Tårnets overbygning er ikke sengotisk, men barokt fra midten af 1700-tallet: blytækt løgkuppel med oversiddende lanterner og derover det slanke spir, nu blytækt ligesom kuplen. Den usædvanlige og imponerende tårnafslutning skyldes Janus de Friedenreich, som ejede Vindum-overgaard fra 1708 til 1755.

Indvendig
Stenbygmesteren har gjort sig særlig umage med syddørens (mandsdørens) portal. Den har lighedspunkter til andre af egnens indgangsportaler som ses i Vinkel Kirke, Grønbæk Kirke og Viborg Domkirke). Man skal dog helt ind i våbenhuset, for at nyde synet.

I tårnrummet, der ved en smedejerns gitterlåge er adskilt fra skibet, er en åben begravelse, der fortæller 1700-talshistorie. 

De to kister gemmer de balsamerede lig af herr cancellieraad Hans Eiler Steenfeldt og hustru Cathrine Marie Foss, fordum ejere af  Vindum-overgaard.

Han døde i 1779, hun 7/10 1784.

Kancellirådparret fik kgl bevilling til testamentarisk at fordele formuen, som det passede dem, fordi de ingen livsarvinger havde, og døde den ene, før testamentet blev skrevet, havde den efterlevende fuld rådighed over boet.

Hans Steen feldt døde før testamentet blev skrevet, og Cathrine Marie blev legatstifter og uddeler af milde gaver ifølge et citat fra familiens slægtsbog.

Hvad du ikke kan læse andre steder:

Bag alteret til højre findes et lille hul, her fik de spedalske deres nadver. De måtte ikke komme ind i kirken.

Hullet er nu lukket, og kirken er åben for alle. 

Kirken er åben, når graveren er på kirkegården.

På nordsiden findes godsejerens dør. Her kunne han gå direkte op i sin loge, og se ned på bønderne.

Til højre: Godsejerens loge.

OBS: Cachen er placeret efter forslag fra graveren.
Utraditionel, men godkendt.

____________________________________________________________

GB:

The Church is build in 1740 with the special tower. 

It´s has been in connection with the manor for 300 years. It´s build with the stones from the contries in the north. 

At 18.000 years ago, they came with the ice, and were laying in the felds, giving trouble for the farmers.

You can see manor from the graveyard, but it is private!

The top of the tower were made in the 1700 th, because og the owner  Janus de Friedenreich.

Before the porch were made, you could see the beatifull entrence, but now you have to stand inside the porch, to see it.

At the buttom of the tower, two people are buried, as a open funeral. They were owners of the manor and died in 1784. 

Additional Hints (Decrypt)

Ont/ybbx oruvaq, vg´f bcra.

Decryption Key

A|B|C|D|E|F|G|H|I|J|K|L|M
-------------------------
N|O|P|Q|R|S|T|U|V|W|X|Y|Z

(letter above equals below, and vice versa)