Kl. 04.25 den 9. april gik
tyskerne i land i nyborg, hvorefter de begyndte at flakke
forvirret rundt - efter et meget forældet bykort - for at
finde de ting som de skulle have kontrol over.
Telegrafstationen var en af dem. Den var blevet flyttet fra
Adelgade 9 til posthuset, og krævede derfor en ekstra indsats
at opspore. Efter kort tid havde tyskerne fuld kontrol over
byen. Umidelbart efter ankomsten opsøgte de tyske soldater
havnefogeden for af drøfte praktiske spørgsmål med ham.
Havnefogeden - der helt og aldeles - var ganske uimponeret af
den tyske ankomst afviste dem blankt. Han sagde at hvis de
ville ham noget, kunne de træffe ham på sit kontor om
morgenen til almindelig kontortid kl 08.00. Og derved
blev det!
Efter roen igen havde indfundet blandt byens borgere, sikrede
tyskerne sig Borgerforeningens bygning "Industrien" i
Nørrevoldgade, hvor der indtil efteråret 1943 var
"Stadtkommandantur" og kaserne. Også "Højskoleforeningen"s bygning
i denne gade (nr. 41) blev inddraget af tyskerne. Den fungerede som
lazaret for sårede tyske soldater de næste 41 dage. Derefter
forlangte tyskerne Hotel "Færgegården" til dette formål, og den
anden bygning blev forladt igen. I kvarteret
Vestervoldgade-Adelgade-Dronningevej begyndte tyskerne at
beslaglægge private lejligheder til indkvartering. Ofte fik de
oprindelige beboer få timers varsel til at rømme lejlighederne.
Selvom det tyske indtog i byen til en vis grad foregik
fredeligt, var der alligevel et dødsfald. De menige tyske
soldater var ved landgangen meget nervøse. De viste
nemlig ikke hvor de gik i land og fandt først ud af senere at det
var Nyborg det drejede sig om. Blandt de tyske soldater var der en
mening soldat der i sin barndom havde tilbragt en tid som feriebarn
enten i Nyborg eller omegn. Da han opdagede at han var havnet i
kendte omgivelser henvendte han sig til Kaptajn Kanzler og
bebrejdede ham for dette. Et skænderi udartede sig til et slagsmål,
hvorved Kaptajnen faldt og brækkede sit ben. Umiddelbart herefter
skulle den tyske soldat have skudt sig selv. Det var ihvertfald det
man udledte af den danske dødsatest. "Skudsår i brystet" er
angivet som dødsårsag, og tidspunktet til 10 april kl. 15.25. Den
30 årig Max Holzwarth, ugift havnearbejder født i Murhardt, blev
som besættelsestidens først tyske soldat begravet på Nyborg
assistentkirkegård.