Tapdrup kirke
Kilde: Paul G. Ørberg
Tapdrup kirke – ved første øjekast en lille landsbykirke som så mange andre. Men ser man nøjere til, har den sit helt særlige præg.
Grundtrækkene er landsbykirkens faste skema: koret med den halvrunde apsis og det bredere kirkeskib som det oprindelige, romanske anlæg – efter god jysk skik bygget op af store, smukke kvadersten – og det senere tilbyggede tårn imod vest. Men derudover har kirken sine egne træk – den er enestående!
Portalen
Enestående er ikke mindst den store portal på sydsiden af kirken, den oprindelige mandsdør. Den består af seks fritstående søjler, og det samme genfinder man på flere af Viborg-egnens kirker og på Domkirken. Men Tapdrup kirkes portal er ejendommelig ved at hver søjle med kapitæl (søjlehoved) og ofte også basis er hugget i sin egen særlige form.
Hvor gammel er kirken?
Måske rummer netop portalen nøglen til at afgøre kirkens alder. Hvis man bruger sine øjne godt, finder man nemlig tre små buer med en streg under indhuggede i et af søjlehovederne til højre i portalen. Det skal i virkeligheden forestille nagler, de nagler Kristus blev korsfæstet med.
Hvem byggede kirken?
Kirkens bygherre har sikkert været en herremand. I så godt som hvert sogn i middelalderen har der været en storbonde eller herremand, og efterhånden har man som nabo
til adskillige kirker fundet levninger af hans storgård.
Herremanden
I kirken er der både synlige og usynlige spor efter den adelige familie, som ejede bygningen. Det usynlige er en gravkælder, som findes under koret. Her blev de adelige beboere af Skovsgård stedt til hvile, men i dag er så godt som alt fra begravelserne smuldret hen.
Kirkeskibet
Hvis man går rundt om kirken, lægger man mærke til, at af skibet er det kun sydmuren, der er bygget af kvadersten. Nordmuren er af rå eller kløvede kampesten, som i tidens løb også er suppleret med munkesten. Kirken er så at sige kun beregnet til at ses af de vejfarende fra sydsiden, hvor landsbyen ligger og landevejen går. Tapdrup kirke er den eneste kirke, hvor man har bygget en stor romansk portal, og på samme tid har sparet på denne måde.
Tårnet og kirkeklokken
Kirketårnet er bygget til i senmiddelalderen delvis ved anvendelse af kvadre fra skibets vestgavl. Samtidig har kirkeklokken fået sin plads bag tårnets glamhuller, men den gamle klokke findes ikke mere, den blev omstøbt i 1887.
På den gamle klokke var der en latinsk indskrift: I oversættelse: I det Herrens år 1472. Begyndelse og ende. Gud og menneske, o ærens konge kom med fred.
På et tidspunkt er mands- og kvindedørene blevet tilmurede og indgangen til kirken flyttet om i tårnets vestside, således at tårnets nederste stokværk fungerer som »våbenhus«, men vi ved ikke, hvornår det er sket.
Restaureringer
Kirken er restaureret flere gange siden 1788. Ved en stor restaurering i 1910 blev skibets kvaderstensmure, som havde sat sig, helt ommurede. I skibets nordmur blev der ved den lejlighed indsat to store vinduer. Indtil da var kirken en af de få landsbykirker helt uden vinduer mod nord. Kirken blev sidste gang gennemgribende restaureret i 1962–63 og fremtræder i dag i smuk og velholdt stand.
Når der således med omhu er blevet hæget om kirken gennem otte århundreder, er det alene, fordi den alle tider har været ramme om en levende menighed, således som den er det den dag i dag.
Sognet
Tapdrup er anneks til Asmild sogn, hvor præstegården ligger. Begge sogne hørte efter Reformationen 1536 og frem til 1812 under Gråbrødre sogn i Viborg og fra 1812 til 1920 under Viborg domsogn. Først fra 1921 danner de to sogne et selvstændigt pastorat, Asmild-Tapdrup, i Nørlyng herred.
I ældre tid fandtes der en såkaldt anneksgård i Tapdrup til underhold for sognepræsten. Kirken blev i 1811 købt af sognebeboerne.
Ovenstående er udpluk, vil du læse HELE historien?
Se kirkens hjemmeside.