Skip to content

Fregatten Jylland Juelsminde # 3 Mystery Cache

This cache has been archived.

Toa Ignika: Hej
En reviewer har kontaktet dig for over 2 måneder siden, for at få en status på denne cache. Da du ikke har svaret, eller åbnet cachen, arkiverer jeg nu cachen.

Det er ikke noget problem at åbne cachen igen hvis du vælger at gøre det.

Med Venlig Hilsen

Toa Ignika
Frivillig Geocaching.com godkender for Danmark, Færøerne og Grønland.
Kontaktinformation: Via min profil på geocaching.com.
Hvis du skriver om en bestemt cache skal GC kode og navn fremgå af som det første i beskeden, gerne med et link.

More
Hidden : 7/11/2008
Difficulty:
2 out of 5
Terrain:
1.5 out of 5

Size: Size:   small (small)

Join now to view geocache location details. It's free!

Watch

How Geocaching Works

Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions in our disclaimer.

Geocache Description:

På denne position lå Jylland for anker under skou
for at løse denne cache skal du løse cachene GC1BV4H og GC1E2N9 og på dette punkt sal du lave et lille regnestykke n56 42.--- 6024 minus vægten i pund på dette emne
e010 01.003.

Den 11. juni 1857 blev kølen til Fregatten Jylland lagt på Holmen, og 3 år senere, den 20 nov. 1860 blev skibet søsat under stor bevågenhed af bl.a. Arveprins Ferdinand, Prins Christian (senere kong Christian IX), Prins Frederik (senere Kong Frederik VIII) og Dronning Alexandra af England. Desuden var store dele af Københavns borgere valfartet til Orlogsværftet, der ved sådanne store stabelafløbninger var åbent for offentligheden.

Fregatten Jylland, der var den sidste af de store egetræsbyggede orlogsskibe til den danske flåde, kom allerede i 1864 i kamp. I slaget ved Helgoland mødte Fregatten Jylland sammen med fregatten Niels Juel og korvetten Hejmdal, en prøjsisk-østrigsk eskadre, og det blev til en sejr for de danske skibe.

De følgende år forløb fredeligt med togter i Østersøen, Nordsøen og Atlanterhavet. Desuden 5 togter til Vestindien, og i 1874 og 1876 fungerede Fregatten Jylland som kongeskib på togter til henholdsvis Island og St. Petersborg. Fregatten Jyllands sidste orlogstogt gik i vinteren 1886-1887 til Vestindien. I 1892 deklasseficeredes Fregatten Jylland til exercer- og kasserneskib. Derefter udgik det af flådens tal den 14.maj 1908, hvorefter skibet blev solgt til ophugning til et tysk firma.

I sidste time lykkedes det fiskeriinspektør Christian Løfting og overingeniør Carl Hultermann at fremskaffe kapital, så man undgik af skibet blev ophugget af sine tidligere modstandere, og Fregatten Jylland forblev på danske hænder.

Der blev dannet en komite` til Fregattens Jyllands bevarelse, og en landsindsamling iværksattes. Men pengene var små, og skibet blev de 7. august 1912 købt af godsejer Schou fra godset Palsgaard ved Juelsminde for 40.000kr. fregatten Jylland blev oplagt i Juelsminde bugt. Godsejer Schou oprettede en radiotelegrafskole på skibet, og under 1.verdenskrig fungerede den som radiotelegrafstation i Nr. Sundby.

Skibet kom tilbage til Juelsminde, og der henlå det for anker indtil godsejer Schou døde.

Juelsminde by er naturligvis stolte over den betydning området har haft for Fregatten Jyllands bevarelse. Ved indkørslen til byens flotte hovedstrøg, kan man se et af de 2,5 ton tunge ankre fra Fregatten Jylland, ligesom man i den meget smukke kirke kan se den første træskibsmodel af Fregatten Jylland som kirkeskib.

Efter godsejerens død, blev skibet overtaget af Marineministeriet i København, og herefter fulgte en lang kamp, privat som offentlig, med at skaffe midler til bevarelse af Fregatten Jylland.

Den 21. september 1960, blev Fregatten Jylland for sidste gang transporteret over vand til Ebeltoft, hvor skibet den dag i dag ligger i tørdok. Ved indsamlinger og tilskud er der fremskaffet mange penge til restaureringen, men det var først i 1989, da skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller overdrager et gavebrev til H.K.H. Prins Henrik, der er protektor for den selvejende institution Fregatten Jylland, at det endelig blev muligt at færdiggøre restaureringsarbejdet, således at man i dag kan se den færdigrestaurerede fregat som et minde, om dengang, hvor skibe var af træ og mænd af jern.

Additional Hints (No hints available.)