Grønholt Voldsted Traditional Cache

I 1194 og 1196 gav kong Knud VI to breve „på Grønholt". Da man ikke kender andre omtaler af voldstedet i de skriftlige kilder fra middelalderen er det tænkeligt, at det opgives allerede i den ældre middelalder. Det har været et kvadratisk anlæg omgivet af en voldgrav. På toppen har det antageligt været befæstet med en træpalisade og et træbygget tårn. I nærheden af voldstedet må der have været økonomibygninger i form af stalde, lader og indkvarteringshuse. På denne tid havde kongerne ikke nogen hovedstad eller residensby. De rejste med deres følge til stadighed rundt i landet og havde til brug herfor en række støttepunkter: borge og voldsteder. Grønholt Voldsted kan således ses som kongens administrative støttepunkt i området i den ældre middelalder. Kongemagten ejede på dette tidspunkt store dele af det østlige Nordsjælland - det såkaldte kongelev. Således ved man fra de skriftlige kilder, at den forsvundne landsby Stenholt vest for Gamle Grønholt, Saane på østsiden af Esrum Sø samt skovene Gribskov og Ørvid (forsvunden skov nord for Esrum Sø) var ejet helt eller delvist af kongemagten.

Voldstedet udgraves

Voldstedet er ikke undersøgt med moderne arkæologiske metoder, men i 1860 gennemførtes der på foranledning af Frederik VII en noget destruktiv udgravning. Kongen befalede, at der gennem voldstedet skulle graves to tværgående søgegrøfter „til undergrunden". Kongen har sikkert haft forventninger om at finde spor efter en stenbygning, men der fandtes intet ved undersøgelsen, og stolpehuller fra trækonstruktioner, som der sikkert har været på toppen af voldstedet, overså man. I 1930erne blev voldstedet istandsat ved at voldgraven oprensedes og søgegrøfterne fra Frederik VII´s udgravning blev fyldt op. Siden har jorden i søgegrøfterne sat sig, og man aner stadigt sporene efter udgravningen, som en korsformet forsænkning i overfladen.