Jyllands kirker - Auning kirke Traditional Cache

Auning kirke er en gammel middelalderkirke, rigt udsmykket med kalkmalerier fra efter-reformationstiden og med Scheel-ernes gravkapel fra 1699 i en særlig tilbygning mod nord. Kirken ligger i byens nordlige halvdel som det tilbageblevne centrum for det gamle landsbysamfund - dens ældste dele går tilbage til 1100-tallet og er således ældre end Gammel Estrup, der går tilbage til 1340. Men kirkens historie såvel som dens inventar vidner om en århundred-lang tilknytning til Gammel Estrups ejere.

Den ældste del af Auning kirke er et romansk kirkerum med tilhugne kvadre i ydermuren, et rektangulært skib (2 fag) og et kvadratisk kor med fladt bjælkeloft samt en halvrund apsis. Nogle rundbuede, nu tilmurede vinduer og den oprindelige mandsindgang ses stadig på kirkemurens yderside. I sengotisk tid, o. 1500, er der opbygget hvæl vinger - i koret en krydshvælving og i skibet to stjerne-hvælvinger. Ejeren af herregården Gammel Estrup, Lave Brock (død 1504), må formodes at have været bygherren - hvis ikke det har været hans enke, Kirsten Høeg, som har villet sætte sin ægtefælle et varigt minde!

1616 har kirkeejeren, rigsråd og lensmand til Dronningborg Slot, Eske Brock (1560-1625) - i øvrigt bedst kendt for sine dagbøger og sine rejser med Chr. IV - udvidet den kirke, som var hans barndoms og ungdoms kirke, næsten til det dobbelte med et tredie fag i skibet samt tårnrum og våbenhus, bygget i munkesten. De karakteristiske, gotisk prægede trappegavle med kalkede blændinger på tårn og våbenhus genfindes på porttårnet på Gammel Estrup.