Det danske vejr - er GEOCACHER VEJR! Mystery Cache

”Det danske vejr - er GEOCACHER VEJR!”

Cachen ligger indenfor en radius af 6,5 km fra det falske koordinat!

Se vejrudsigten for Nordjylland her: http://www.dmi.dk/dmi/index/danmark/regionaludsigten/nordjylland.htm
 

·         Vejret er noget vi alle har en mening om!

·         Vejret er noget som vi altid kan tale om!

·         Vejret er noget vi nok aldrig bliver helt enig om – nogle er til varme, andre til kulde!

En klog geocacher har udtalt, at der findes ikke dårligt vejr – der findes dårlig påklædning!
Et dansk lakridsmærke kaldet Ga-Jol, har et reklameslogan: ”Det danske vejr er Ga-Jol vejr!”.

Her er lidt, at blive klogere på om vejret! …teksten er lang, men man kan heller ikke forklare vejret med tre ord! …og måske gemmer der sig et koordinat?

Vejret
Vejret betegner de forskellige fænomener i atmosfæren, specielt vind, skyer og nedbør i den nedre del af atmosfæren, som kaldes troposfæren.

Vejret bør skelnes fra klima og vejrliget, idet de sidste udtrykker de typiske og repræsentative forhold der gælder over et længere tidsrum over et sted. Vejret er kun udtryk for værdierne af de foroven anførte parametre over et tidsrum.

I Danmark forudsiges vejret af Danmarks Meteorologiske Institut.

Meteorologi er studiet af atmosfæren som fokuserer på vejrprocesser og vejrudsigter. Meteorologiske fænomener er observerbare vejrhændelser. Disse hændelser er afgrænset af variabler som eksisterer i jordens atmosfære. Variablerne er temperatur, tryk, vanddamp og samspillet af variable, for at nævne nogle få.

Meteorologi, klimatologi og atmosfærisk fysik er delmængder af de atmosfæriske videnskaber.

Klimaet - eller vejrliget bestemmes af en række grundvilkår:

• Solindstrålingen, der giver Jorden dens energitilskud.

• Varmetab til rummet, der sender varmenergi bort.

• Jordaksens hældning, der betinger årstidsvariationen.

• Variationen i jordens omløbsbane, der er medbestemmende for istidscyklus'en

• Kontinentaldrift, som bestemmer fordelingen af hav og land.

• Havnærhed, der regulerer udsving i temperatur p.gr.af vands varmekapacitet.

• Havstrømme, der omfordeler varme og kulde på kloden.

Klimaet beregnes ud fra et glidende 30-års gennemsnit. Klimaangivelser er altså altid baseret på de seneste 30 års vejrhistorie. Ud fra dette er jorden inddelt i en række klimazoner.

I moderne værker vises klimaet på en lokalitet grafisk ved et såkaldt "klimadiagram", som på én og samme graf kan vise nedbørsmængde og temperaturudsving over året. Opstillingen er udviklet af Heinrich Walter, og det er i dag muligt at se diagrammer for mere end 8000 målestationer fordelt over hele Jorden.

Det kan være afgørende for forståelsen, at man skelner mellem tre lag i klimabeskrivelsen for en lokalitet. Først makroklimaet, der er det klima, som meteorologerne kan regne sig frem til. Dernæst mesoklimaet, der er det lokale klima i dets afhængighed af soleksponering, kystnærhed, afdræningsforhold, læ m.m. Og endelig mikroklimaet, som er det klima, den enkelte plante eller det enkelte dyr er udsat for helt nede i det nære miljø.

Klimaet er én af de væsentligste grundbetingelser for et steds plantevækst og dyreliv. Til eksempel kan det nævnes, at Danmarks tempererede kystklima sætter vilkårene for den blanding af vegetationer, der vil nå sit klimaks i form af blandet løvskov med lind (tilia) som det dominerende træ på de gode jorder og med eg (quercus) som det dominerende på de mere tørre, våde eller sure jorder.

Nedbør

Nedbør er vand i en eller flere former, som falder ned fra himlens skyer (det kan dog forekomme at sne, når det er koldt nok, fremkommer uden skyer).

Eksempel på nedbør er dug, regn, sne, hagl, isslag og slud.

Nedbør måles ofte i antal millimeter (højde).

Vil man regne ud hvor meget rumfang (f.eks. i liter = dm³) vand, der er faldet på et givet vandret areal, regnes det ud ved at gange højden med arealet.

F.eks. hvor meget vand er der faldet på én kvadratmeter = m², når der er faldet 2 mm = 0,002 m nedbør: (1 m²) * (0,002 m) = (0,002 m³). Der går 1000 liter på én kubikmeter: (0,002 m³) * (1000 liter/m³) = (2 liter).

Luftforurening er betegnelse for et uønsket højt indhold af skadelige partikler el. gasser i luften. Det kan eksempelvis omfatte luftarter, som drivhusgasserne CO2 og freon eller partikler fra forskellige tungmetaller. Luftforurening skyldes først og fremmest bilers udstødningsgas samt røg fra industrivirksomheder, opvarmning og forbrænding. Udledning af uønskede gasser og partikler til atmosfæren vurderes som medvirkende til langsigtede klimaændringer, som vil påvirke levevilkårene på Jorden.

Regn er den mængde mæssig største form af troposfærisk, vandformig nedbør, bortset fra i polarområderne. Regnmængden angives i mm per år. Denne værdi bliver målt gennem en normeret opfangstbeholder.

En nedbørsmængde på 1 mm svarer til 1 liter, målt over et grundareal på 1 m².

Regn består af vanddråber, som er opstået ved kondensering af vanddamp i skyerne i troposfæren, og som når jordoverfladen. Ved lave temperaturer i den overliggende atmosfære kan de faldende vanddråber fryse til is (hagl, slud eller sne). Er luften mellem dråbedannelsen og jordens overflade tilpas varm, kan vanddråberne også fordampe igen uden at nå jordoverfladen.

Regn er i grunden destilleret vand og burde derfor være helt ren, men i virkeligheden er vandet fyldt med andre stoffer. Dråberne opfanger og opløser støvpartikler og forskellige luftarter undervejs ned gennem atmosfæren, så resultatet bliver regn med et gennemsnitligt pH på 4,5 og et indhold af salpetersyre, svovlsyre og kulsyre (se syreregn).

Regnfænomener

Skybrud er en betegnelse for et kortvarigt kraftigt regnvejr. DMI's definition lyder "mere end 15 mm nedbør på 30 minutter".

Regntyper

Regn klassificeres efter forskellige systemer. Dels et som tager udgangspunkt i regndråbernes størrelse og tæthed og dels et som tager udgangspunkt i den type skyer regnen dannes i. Dette sidste, der benyttes her i landet, skelner mellem hhv. regn og byger.

Støvregn – fin regn med stor overflade

Sne er porøst, frosset vand, der i form af snefnug falder som nedbør. Hvert lille snefnug består af snekrystaller, der almindeligvis påstås aldrig at være helt ens. Eftersom sne er sammensat af små, ru partikler, er det et kornet materiale. Dets struktur er åben, og sne er derfor blødt, medmindre det udsættes for eksternt tryk.

Sne dannes i almindelighed, når vanddamp fryser højt oppe i jordens atmosfære ved temperaturer under 0 °C (uden først at passere flydende form) og derefter falder ned til jordoverfladen. Som nedbør kan sne være blandet med regn, og nedbøren betegnes så som slud.

Hagl er frossen næsten kugleformet is, der falder som nedbør.

Et hagl dannes ved at en regndråbe fryses til is i luften. Evt. kan opdriftsvinde sende haglet op gennem skyerne flere gange, hvorved mere vand påfryses haglet.

Hagl er normalt kun et par millimeter i diameter.

Verdens tungeste hagl faldt i Coffeyville, Kansas d. 3. september 1970. Det vejede 770 gram og havde en radius på 14,5 cm (dvs. at diameteren var 29 cm). Det største hagl faldt i Aurora, Nebraska d. 22. juni 2003 med en radius på 17,8 cm , men dets masse var mindre end Coffeyvilles hagl.

Lyn 

Et lyn er en stor elektrisk udladning mellem sky og (jord eller hav) eller mellem sky og sky. Et lyn er en stor gnist i jordens atmosfæres luft. Lyn løber gennem luften ved at en elektrisk spændingsforskel omdanner luftens molekyler til ioner. Derved dannes der en kanal som lynet kan løbe igennem. Mens lynet løber igennem kanalen omdannes molekylerne til plasma, og der er typisk omkring 15.000 °C og helt op til 30.000 °C i lynkanalen mens lynets elektricitet løber igennem, og det er faktisk op til 5 gange så høje temperaturer, som der findes på Solens overflade.

Selve lynkanalen er fra 2-15 cm tyk.

Et typisk lyn varer i ca. 1/4 sekund og består af tre til fire hovedudladninger med ca. 0,04 sekunders tidsinterval. Det typiske lyn overfører kortvarigt en strøm på ca. 10.000 ampere og en elektrisk ladning på i alt ca. 25 coulomb. Strømstyrken varierer, og der er målt lyn med strømstyrke op til 200.000 ampere på det tidspunkt, hvor lynet springer.

For at lynet kan springe, skal der være en spændingsforskel på ca. 200-1000 volt per milimeter højde. Et typisk lyn kan således være baseret på en spændingsforskel på op til flere hundrede millioner volt.

Lynkanalens form

Lynets kanal er ikke en ret lodret linje som man umiddelbart ville forvente, men derimod med masser af sidekanaler og knæk - faktisk er den bedste model for lynets form en fraktal.

Tåge 

Tåge er en sky der ligger på jorden; bittesmå dråber af vand der er lette nok til at svæve omkring i luften uden at falde ned som nedbør. I meteorologien skelner man mellem tåge når sigtbarheden er mindre end en kilometer, og dis hvis sigtbarheden er bedre.

Ligesom med nedbør skabes disse dråber ved, at vanddamp i atmosfæren tvinges til at kondensere til flydende vand når luften er mættet med damp. Denne mætning kan opstå hvis luften tilføres mere vanddamp end den kan "rumme", og dertil varierer mætningspunktet med temperaturen; jo varmere luften er, desto mere vanddamp kan den indeholde. Hvis man køler en næsten mættet luftmængde ned, ender luften også med at indeholde "for meget" vanddamp i forhold til temperaturen, og vandet tvinges til at kondenseres.

Den situation kan opstå på flere forskellige måder, og man skelner således mellem forskellige typer tåge:

• Advektionståge skabes når varm luft, som er næsten mættet med luft, føres med vinden hen over en kold jord- eller havoverflade.

• Strålingståge forekommer, hvor jordoverfladen bliver kraftigt afkølet som følge af udstråling af varme, f. eks. i klare nætter.

• Blandingståge opstår når luftmasser med forskellig temperatur og vanddamp-indhold blandes, og blandingen ender med mere vanddamp end luften kan rumme ved den aktuelle temperatur. Den kan ses om vinteren, hvor meget kold luft kommer hen over en relativt varm vandoverflade, den såkaldte "sørøg" eller havgus.
  Orografisk tåge opstår når vinden presser en fugtig luftmasse op ad en stigning i terrænet; for eksempel en bjergside: Luften køles derved ned, og hvis mætningspunktet for vanddamp nåes, kondenseres dampen til tåge.

• Fronttåge skabes på samme måde som orografisk tåge; blot presses luften her op ad frontfladen på typisk en varmfront.

Temperatur 

Temperatur er det fysiske udtryk for hvor kolde eller varme ting er, eller mere præcist; hvor meget termisk energi de indeholder. Temperatur kan måles på forskellige måder, men generelt kaldes et instrument til måling af temperatur for et termometer.

Gennem tiderne er der blevet brugt en lang række forskellige temperaturskalaer, hvoraf man i Danmark og det meste af Europa kender og primært anvender celsius-skalaen. Dertil findes fahrenheit-skalaen, som bruges i engelsktalende lande, samt réaumur- og rankine-skalaerne. I mange teknisk-videnskabelige sammenhænge anvendes den såkaldte kelvin-skala, som i modsætning til de andre skalaer ikke er en grad-skala. En temperatur udtrykt i kelvin omtales også som absolut temperatur.

Celsius-skalaen går fra -273,15 °C (Det absolutte nulpunkt) over de to mest kendte temperaturer, hvor vands faseovergange sker: 0 °C (frysepunktet) og 100 °C (kogepunktet), hvorefter skalaen fortsætter opad i det uendelige. 

• Celsius °C = 5/9 (°F – 32) benyttes i Europa.

• Fahrenheit-skalaen går tilsvarende fra 32 °F til 212 °F.

• Fahrenheit °F = 9/5 °C + 32 benyttes i USA.

• Hvis man er i tvivl om omregningen fra °F og °C, og omvendt, så er -40 °F = -40 °C

• Kelvin T/K = t/°C +273,15

Temperatur i kelvingrader angives traditionelt med T, mens celsiusgrader angives med t

Det absolutte nulpunkt er (–273,15 °C eller 0 K) benyttes teknisk i forbindelse med udregning af støjspænding i elektroniske komponenter. Det benyttes desuden typisk indenfor fysikken og kemien.

Réaumur ºR = 4/5 °C benyttes ikke længere.

Vind 

En vind er en bevægelse i luften. Det sker i både større og mindre målestok. Der er vinde som fx. kan få en gren til at bevæge sig, og andre lidt stærkere vinde, der kan skabe store bølger på havet.

Vind opstår, når solstrålingen opvarmer jord og luft. Den varme luft udvider sig og får lavere massefylde, og derfor stiger den til vejrs. Det skaber et undertryk (lavtryk) under den opstigende luftmasse, et undertryk, der bliver fyldt op ved tilstrømning af ny luft fra alle sider.

Vinden vil altså i første omgang bevæge sig direkte hen mod lavtrykket, men da jorden roterer mod øst, vil vinden "ramme ved siden af", men hele tiden blive trukket med. Det ses som en tilsyneladende afbøjning, som altid går mod urets retning på den nordlige halvkugle, men med uret på den sydlige (se Corioliskraften). Den afbøjning betyder, at vindenes retning bestemmes af lavtrykkets centrum, som altid vil befinde sig på venstre side af vindretningen (på den nordlige halvkugle).

Lokalt opleves vind ofte som hørende til stedet og årstiden, og lokale vinde har forskellige navne som Scirocco, Mistral, Passat, Monsun.

Her er to VIGTIGE uge vejr udsigter, læser du vejrudsigten rigtig får du et brugbart koordinat!

Sommeruge 1981 (Nord koordinat).

Vinteruge 1978 (Øst koordinat).