Skip to content

#15 Hva' er du for en fisk? Mystery Cache

This cache has been archived.

SN67: Vi hører næsten dagligt om, hvorledes havet er dødt og fiskene ligeså. Nu er der i hvert fald en fisk mindre at gøre godt med 😉
Håber I har hygget jer med opgaven, og tusind tak for besøgene.

More
Hidden : 10/25/2016
Difficulty:
2 out of 5
Terrain:
1.5 out of 5

Size: Size:   micro (micro)

Join now to view geocache location details. It's free!

Watch

How Geocaching Works

Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions in our disclaimer.

Geocache Description:


Look for the "Tourist friendly" attribute. If it is present, the task could be solved even if you do not understand Danish. Feel free nevertheless, to write to me if any translation is needed. You may write in any language you like (English is preferable), but you only get answers in English.


Mystery er en underlig fisk!


Det er næsten kun CO's fantasi der sætter grænser for hvordan en mystery er skruet sammen. Nogle af dem er lette og ligetil mens andre kan være særdeles hjernevridende. På den måde er der heldigvis noget for enhver.
Er du helt grøn ud i mystery-løsning og synes at alle "de blå" er totalt gak-gak, kan jeg berolige med, at det gamle ordsprog "øvelse gør mester" i høj grad er gældende indenfor denne disciplin.

Jeg kan bedst lide opgaver, hvor man kan "arbejde" sig frem til resultatet og ynder de raffinerede af slagsen, hvor CO har flettet vejledning og vildledning i skøn forening ind i beskrivelsen. De allerbedste er dem hvor det er muligt at give tips og hints ... uden at afsløre for meget. Ofte skal der kun et enkelt ord til at bringe én på ret køl, selv om man umiddelbart føler sig helt fortabt.

Nu har jeg længe gået og samlet ideer til forskellige opgaver, og det må være på tide at afprøve, om jeg kan leve op til mine egne krav til en "god" mystery.
Nogle af dem er bygget op over velkendte temaer, mens andre er opstået af fri fantasi.


Det er gået så godt med de andre musikopgaver (håber jeg da!), at I lige får én til :-)

Niels Wilhelm Gade


- i daglig tale Niels W. Gade, blev født den 22. februar 1817 i København. I mere end fyrre år var han den dominerende skikkelse i dansk musikliv. Gade var søn af en kendt klaver- og guitarbygger, og det var derfor naturligt at han skulle gå i faderens fodspor.
Det stod dog hurtigt klart, at han bekom sig bedre ved at være noget ved musikken! Han blev bl.a. elev ved komponist A.P. Berggreen og spillede gratis violin i de københavnske orkestre for at lære faget.
Niels W. Gade fik sit gennembrud som komponist allerede som 24-årig med fantasi-ouverturen Efterklange af Ossian. Hans første symfoni blev et års tid senere uropført af Felix Mendelssohn med Gewandhausorkestret i Leipzig. Den var så stor en succes, at Mendelssohn tilbød ham at blive sin assistent. Gade slog sig ned i byen og blev hurtigt et stort navn i Tyskland. Han var personlig ven med Schumann, Liszt og Wagner.
Ved Mendelssohns død i 1847 overtog Gade hans stilling som chef for orkestret.
På det tidspunkt var Gade blevet verdensberømt!


I forbindelse med udbruddet af den dansk-tyske krig året efter, blev Gade tvunget til at vende hjem til Danmark. Hjemme i København blev han gift med komponisten J.P.E. Hartmanns datter. De to komponister stiftede Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Gade var leder af Musikforeningen med dets store kor, der blandt andet sang Gades mange korværker. Som ældre rejste han meget ofte til Tyskland, England og Holland for at dirigere. Gade levede af indtægterne fra sine værker og af at være organist i Holmens Kirke.

Niels W. Gade er stadig en verdenskendt komponist, og listen over hans bedrifter er alen lang. De kendteste værker er Symfoni nr. 1 i c-mol og Elverskud samt sangene Paa Sjølunds fagre Sletter (tekst: B.S. Ingemann) og Grøn er vårens hæk (tekst: Poul Martin Møller). Det er også Gade der har lagt toner til Barn Jesus i en Krybbe lå, der er skrevet af ingen ringere end H.C. Andersen.

Imidlertid er der en anden melodi, som jeg helt subjektivt vil udråbe til at være langt mere kendt end alle hans andre værker tilsammen! Ja, ja, nu strammer jeg den måske - men vis mig den person i Danmark der ikke kender, - eller på et eller andet tidspunkt i sit liv - stifter bekendtskab med ... Brudevalsen! Dén er også skrevet af Niels W. Gade. Efter sigende havde han selv kasseret den, men balletmester August Bournonville fiskede noderne op af papirkurven igen, og den blev alligevel en del af balletten Et Folkesagn.

Niels W. Gade regerede næsten enevældigt det danske musikliv i anden halvdel af 1800-tallet. Efter Gades død i 1890 blev Carl Nielsen den førende komponist, - men dén historie venter vi med til en anden gang :-)
Nu skal du nemlig forsøge at tilvejebringe et koordinat ud fra ovenstående oplysninger.

Cachen finder du her:

Nord: wp vm.upa
Øst: bib co.lxt


Additional Hints (Decrypt)

Zryyrz gb iæygrqr geære. Føet irayvtfg sbe ng pnpura fvqqre snfg vtra rsgre ybtavat. [English:] Orgjrra gjb snyyra gerrf. Svkrq gb n oenapu.

Decryption Key

A|B|C|D|E|F|G|H|I|J|K|L|M
-------------------------
N|O|P|Q|R|S|T|U|V|W|X|Y|Z

(letter above equals below, and vice versa)