Skip to content

Hans Egede Kirke Mystery Cache

Hidden : 11/19/2019
Difficulty:
2 out of 5
Terrain:
1.5 out of 5

Size: Size:   micro (micro)

Join now to view geocache location details. It's free!

Watch

How Geocaching Works

Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions in our disclaimer.

Geocache Description:


Hans Egede Kirke

Kirken er opkaldt efter Hans Egede, 1686-1758, dansk-norsk præst, missionær og kolonisator, kendt som Grønlands apostel. Hans Egede var født i Norge, blev teologisk kandidat i 1704 og derefter præst i Vågan på Lofoten i 1707. Hans præsteperiode var præget af konflikt og uro, og han fik tidligt interesse for og ønske om at missionere på Grønland. I 1718 drog Hans Egede til København, og det lykkedes ham her at få støtte fra Frederik 4. til etablering af et grønlandsk handelsselskab i Bergen (Bergenskompagniet). I 1721 blev Egede udnævnt til missionær, og samme år rejste han med skibet Haabet til Grønland. Her anlagdes en koloni på vestkysten på 64°N, og Egede indledte sin missionsvirksomhed blandt den grønlandske befolkning. I 1728 etableredes kolonien Godthåb, og et nyt forsøg på at kolonisere landet med soldater og straffefanger blev indledt. Forsøget mislykkedes, og i 1731 beordrede Christian 6. kolonisationen standset og alle hjemkaldt. Egede forblev på egen risiko i landet med sin familie og fortsatte kolonisationen. En koppeepidemi 1733-34 bortrev størstedelen af befolkningen omkring Godthåb, og resultatet af Egedes missionsvirke lå i ruiner. Året efter døde hans kone, Gertrud Rask, og Egede forlod for stedse landet i 1736. I København oprettede Hans Egede Det Grønlandske Seminarium til uddannelse af missionærer, hvorefter han 1740-47 var biskop for Grønland. I 1738 udgav han Omstændelig og Udførlig Relation ang. den grønlandske Missions Begyndelse og Fortsættelse, som 1741 fulgtes af Det gamle Grønlands nye Perlustration eller Naturel-Historie, der begge blev oversat til flere sprog og er vigtige kildeskrifter til den tidlige kolonitid på Grønland. Hans Egede boede fra 1751 til sin død i Stubbekøbing.

Kirken har en meget speciel altertavle , der er lavet af kunstneren Liselotte Krodal. Den er en meget moderne og utraditionel altertavle fremstillet af glas indrammet i stål med guldbelægninger og tavlen er belyst bagfra for at få effekterne frem. Når cachen besøges bør man belønne sig med et besøg i kirken og se den fine altertavle i sine rette omgivelser.

Inspirationen til altertavlen er hentet i "Den Hellige Treenighed" - et træsnit af Albrecht Dürer fra 1511.

Andre af kunstneren Liselotte Krodals arbejder kan ses her

Cachen ligger ikke på startkoordinaterne.

For at finde koordinaterne til cachens placering, skal du finde fødsels- og dødsåret på kunstneren, der har skåret oplægget til altertavlen. Dem sætter du til ABCD-EFGH. Cachen ligger så på:

N 55 BG.G(A-D)H

E 12 (E+G)(B+A).(A+D+E)(H-C)(H-G)

Du kan læse mere om kirken her.

Cachen er en Bison - så husk skriveredskab. God fornøjelse...

Additional Hints (Decrypt)

Zntargvfx

Decryption Key

A|B|C|D|E|F|G|H|I|J|K|L|M
-------------------------
N|O|P|Q|R|S|T|U|V|W|X|Y|Z

(letter above equals below, and vice versa)