var en dansk gejstlig. Fra Johanniterklosteret i
Antvorskov ved Slagels, hvor han både studerede og underviste, tog
Hans Tausen på studierejse til København, Tyskland og Holland.
Under et ophold i Wittenberg i 1523-24, sluttede Hans Tausen sig
til Reformationen.
Hans Tausen er også kendt som "den danske Luther". |
![Hans Tausen](http://img.groundspeak.com/cache/5c28a766-dded-4dec-879e-f26d5a11c99b.jpg) |
![Hans Tausen hjælper Rønnow i Nørregade](http://img.groundspeak.com/cache/ff9df6a7-aa69-4ca5-b8fd-f6d9bb20cbab.jpg) |
Da rigsrådet med Joachim Rønnow i spidsen efter
adelsrepublikkens indførelse anklager Hans Tausen for kætteri,
bliver borgerne i København så vrede på bispen, at de går til
angreb på ham. Han kommer kun helskindet hjem til sin gård i
Nørregade, fordi Tausen beskytter ham. I selve anklagen gik Rønnow
ind for et kompromis. Hans Tausen skulle ikke dømmes som kætter,
men skulle have forbud mod at prædike i København og skulle
landsforvises fra Sjælland. Det hele endte med at Rønnow bøjede sig
yderligere: Hans Tausen fik lov til at prædike i København, når
bispen tillod det - og det gjorde han. Vigtigst for Rønnow var
igen, at det skulle være biskoppen, der bestemte. Folk i byen blev
rasende. Og det var i den situation, at Tausen måtte hjælpe Rønnow
hjem til sin gård i Nørregade. De gav endda hinanden hånden, da de
skildtes. Hvilket måske kostede Tausen et bispejob i første omgang,
da reformationen havde afskaffet de katolske
biskopper. |
Om Hans
Tausen |
1494 |
Født i Birkende (ved Langeskov mellem Nyborg og
Odense). Faderen hed muligvis Markus eller Markvard, og var
antagelig jordbruger eller smed. Moderen hed Karen Tausen, og var
muligvis lavadelig. |
1506 |
Gamle optegnelser fortæller at Hans løb
hjemmefra, faderen slog ham ved ploven. I hvert fald blev han dette
år pebling i Odense. |
1507 |
Blev han pebling i Slagelse og senere munk i
Antvorskov kloster, hvor han fik en videregående
uddannelse. |
1516 |
Blev han immatrikuleret ved universitetet i
Rostock. |
1517 |
Blev han Baccalaur. |
1519 |
Blev han magister. |
1520 |
Blev han præsteviet, men fortsatte sine studier
i Rostock. |
1521 |
Blev han immatrikuleret ved Københavns
Universitet. |
1522 |
Blev han immatrikuleret ved universitetet i
Löwen i Holland. Hans ophold her blev kortvarigt, muligvis fordi
Christian den 2. efter sin flugt fra Danmark tog ophold i nærheden,
og prioren fra Antvorskov Kloster, Eskil Thomesen, der betalte Hans
Tausens uddannelse, ønskede ikke at han skulle indblandes i noget.
I hvert fald fik Hans ordre til at rejse til Køln. |
1523 |
Blev han immatrikuleret i Wittenberg, hvor
Luther holdt til. |
1524 |
Blev han kaldt hjem til Danmark. Det havde måske
forbindelse med Eskil Thomesens medvirken i Rigsrådets proklamation
om ubetinget lydighed mod Romerkirken. |
1525 |
Iflg. Huitfeldt, holdt Hans Tausen en
påskeprædiken med et afgjort Luthersk præg. Prioren blev betænkelig
ved at have ham i klosteret, og sendte ham til ordenshuset i
Viborg. Muligvis er han også blevet straffet med et ophold i
klosterfængslet. Ordenen havde dog så stor tillid til ham, at han
fik lov til at fortsætte med at prædike i Viborg. |
1526 |
Begyndte Hans Tausen for alvor med sine
Lutherske forkyndelser. Frederik d. 1 havde samtidig på Landagen i
Kiel nægtet at forfølge lutherske prædikanter i hertugdømmerne. I
august blev Hans Tausen udstødt af Johanitterordenen. Under et
ophold i Ålborg, udnævnte Frederik den 1 ham til sin kappelan.
(Efter opfordring af Viborg Magistrat). Samtidig fik øvrigheden
besked på at beskytte Hans Tausen. |
1527 |
St. Hans kirke var blevet for lille for Hans
Tausens voksende menighed. Om sommeren blev gudstjenesten holdt på
kirkegården. Efter voldsom modstand fra munkene, fik han lov til at
prædike i den rummelige Gråbrødre kirke. Samme år brød han sit
cølibat og giftede sig med Dorothea Sadolin, en søster til hans
medreformator i Viborg, Jørgen Jensen Sadolin (senere biskop på
Fyn). |
1528 |
Lutherdommen havde sejret i Viborg. Da man havde
fået et trykkeri i byen, begyndte Hans Tausen og Sadolin at sende
agitatoriske skrifter ud. |
1529 |
Blev Hans Tausen sognepræst ved Gråbrødre kirken
i Viborg. Om sommeren blev han af kongen sendt til København for at
virke ved Nicolai kirke. Lutherdommen bredte sig hurtigt i
København. |
1530 |
På Herredagen i København blev Hans Tausen og 20
andre lutherske prædikanter indstævnet for at forsvare deres
forkyndelse. De 21 prædikanter affattede en bekendelse i 43
artikler. (Sikkert væsentligt udarbejdet af Hans Tausen og Peder
Lauretsen). Under stort tilløb blev der holdt daglige prædikener
over de 43 artikler, hvor katolikkerne blev udlagt som kættere. Den
truende fare fra Christian den 2 tvang herredagen til en hurtig
afgørelse. Prædikefrihed under ansvar. |
1541 |
Biskop i Ribe indtil sin død i
1561 |
Om Cachen:
Husk blyant da Cachen er en Bison
Koordinaterne bringer dig hen til Bispetorvet ved Vor Frue Kirke
(Københavns Domkirke).
Her er der en obelisk til minde om Reformationen og Hans Tausen,
den danske reformator, her skal du finde to tre-ciffret tal, det
største = aaa og det mindste = bbb
Cachen ligger så på:
N 55°40.aaa - E
012°34.bbb |