Gammel kærlighed ruster aldrig! Multi-Cache

Koordinaterne bringer dig til hjørnet af Skt Gertrud Stræde og Hausergade.

Denne cache ved du godt hvor ligger/sidder hvis du kender området, hvis ikke må du i gang med opgaven herunder.

Koordinaterne bringer dig til hjørnet af Sankt Gertruds Stræde og Hauser Gade.

I Sankt Gertruds Stræde nr. 6 sidder der over porten en kanonkugle fra englændernes bombarderment i 1807, over kanonkuglen og ikke på, står der et årstal som du skal bruge.
På døren i Hauser Gade nr. 32, står der et årstal over 2 korslagte sværd, det skal du også bruge.

Sådan gør du med de tal du har fundet:
			Cifferne i tallene du finder skal sorteres i stigene rækkefølge, f.eks.: Hvis tallene er 6, 17, 9 og 6 stilles tallene således op: 16679 så fuldendes rækken således med de tal der mangler 16679023458 nu er: a=1, b=6, c=6, d=7, e=9, f=0, g=2, h=3, i=4, j=5 og k=8 Husk at gentage de ciffer du har fundet flere gange. Dette var bare et eksempel.
Du skal nu gøre det samme med de tal du har fundet! - God fornøjelse!

Cachen ligger så på:

Der hvor Kultorvet og Hauser Plads ligger i dag lå indtil 1728, da København hærgedes af den store brand, Sankt Gertruds Kloster.
Efter genopbygningen har Sankt Gertruds Kloster ligget på Hauser Gade lige ved Hauser Plads, efter købmand Hauser der stod for genopbygningen.

Skt. Gertruds 700 årige historie er nært knyttet til den række af dramatiske begivenheder der udgør Københavns historie fra middelalderen til vore dage. Statshenrettelser, epidemier, storbrande og bombardementer har fundet sted netop her, hvor et internationalt publikum i dag mødes under de gamle hvælvinger og oplever et pust af fortid.

I dag, ligesom i middelalderen, er Skt. Gertrud et mål for handelsfolk og vejfarende. Skt. Gertrud var netop skytshelgen for de vejfarende, hun er født i Landen, Holland, år 626.
Skt. Gertruds Kloster eller Skt. Gertruds Kapel, som det oprindeligt hed, ejedes dengang i 1397, da Dronning Margrethe I regerede, af et humanitært broderskab, der stillede kapellet til rådighed for vejfarende handelsfolk og håndværkere, der her kunne få husly, og et måltid mad gratis.
Skt. Gertrud var på den tid de vejfarendes skytshelgen og der er sikkert brændt mange lys til hendes ære, da overfald, plyndring og mord på vejfarende hørte til dagens uorden.
Skt. Gertruds Kapel lå i det berygtede Rosengårdskvarter, hvor de små lerklinede og stråtækte huse udgjorde et af byens mest berygtede kvarterer, hjemsted for knejper og anden lyssky virksomhed. Kapellet har derfor ligget som en fredfyldt plet lige midt i elendigheden.

I 1412 krones Erik af Pommeren som rigets konge og 5 år senere lægges byen, der tidligere havde været underlagt de magtfulde Roskilde bisper, ind under kronens besiddelser.
Skt. Gertrud blev i 1440 sammen med store dele af Rosengårdskvarteret, underlagt dekanen ved Vor Frue Kirke, og kapellet vedblev at virke som humanitær institution frem til reformationen i ca. 1530. Indtægterne til driften kom fra kirkens boder, smågårde og fra almisser.

Under de dramatiske begivenheder i 1517 hvor Christian II's elskerinde Dyveke blev myrdet med gift, spiller Skt. Gertrud hovedrollen, idet henrettelsen af Københavns slotshøvedsmand Torben Oxe, der var anklaget og dømt for mordet, finder sted her. I det hele taget har stedet været anvendt til offentlige henrettelser af forbrydere og opsætsige i tiden mellem 1440 og 1523. Ligene er blevet begravet på Skt. Gertruds Kirkegård.

Efter 1523 overdrager Frederik I kapellet til den rige og lægekyndige Klavs Jensen. Denne indretter for egne midler stedet til et mønsterhospital med gratis behandling af Københavns fattige og epidemiramte.
Hospitalet tog sig hovedsageligt af epidemiske sygdomme, spedalskhed og " den onde syge". Kapaciteten var efter datidens målestok stor, nemlig 50 patienter.
Her er et citat fra hospitalets formålsparagraf, hentet fra de gamle bøger:

Hospitalets drift betaltes dels af almisser, dels ved at patienterne underskrev en erklæring, der gjorde Skt. Gertrud til enearving af de patienter som blev behandlet her.
Hospitalets døde begravedes på den tilhørende kirkegård, op til muren ved det nuværende Gothersgade.
Op til reformationen vendte stemningen, der havde været meget positiv overfor klosteret sig.
Almisserne stoppede næsten, og ca. 1531 blev hospitalet sammen med Helligåndshuset, Skt. Jørgens og Skt. Anne hospitaler omdannet til verdslig stiftelse, der fik navnet: Almindeligt Hospital. Og dermed var faktisk alt klostervæsen i byen afskaffet.

I slutningen af det 16. århundrede, gik Skt. Gertrud over på adelige hænder og forblev der i de to følgende århundreder. Den første ejer var Kansleren Niels Kaas og senere fik den berømte Rantzaus slægt kvarteret i sin besiddelse.
Handel og håndværk blomstrede op i denne periode og Skt. Gertrud skifter mellem beboelse, handelshus og magasin. Adskillige til- og ombygninger har i denne periode fundet sted ovenpå de gamle hvælvinger.

For Skt. Gertrud er dette tidsrum uden særlig dramatik indtil 1728, da København hærgedes af den store brand.
Ilden fortærede, sammen med andre dele af byen, også hele Skt. Gertruds Stræde med de smukke bindingsværkshuse.
De næste år lå brandtomterne urørt, men i 1731 blev Skt. Gertrud genopbygget, smukkere og fornemmere end nogensinde før.

Igen oplever huset en rolig periode med skiftende ejere indtil 1807, hvor Skt. Gertrud atter kommer i begivenhedernes centrum. Englænderne belejrer og bombarderer København.
Kanonkugler og brandbomber regner ned mod Skt. Gertrud og tårnet, som bygningen er blevet forsynet med, sættes i brand og styrter ned.
En af københavns borgere der betragtede tårnets endeligt udbrød:

Dette efterhånden berømte mundheld kendes og bruges i dag stadig af det ganske land.
Efter det heftige bombardement lå store dele af København i ruiner, og der var brug for driftige folk til at genopbygge.
Storkøbmand og etatsråd Conrad Casper Hauser var en af disse driftige, der havde både midlerne og viljen til at genrejse byen. Etatsråd Hauser erhvervede blandt andet Skt. Gertrud og da byggematerialerne efter bombardementet var dyre og vanskelige at få, opkøbte C. C. Hauser for 78 rigsdaler et parti gamle gravsten fra Trinitatis Kirke og anvendte disse som de trappesten og fliser der i dag kan ses i restauranten Skt Gertruds Kloster.
C. C. Hausers ønske om en åben plads foran Skt. Gertrud, krævede en godkendelse af kongen, Frederik VI, og den 12. december 1811 modtog etatsråd Hauser en skrivelse fra kongen hvori der stod:

Krigen mod den mægtige modstander England, der efter bombardementet havde taget den danske flåde på i alt 69 krigsskibe, førte i 1813 til at Danmark gik fallit, og den før så velhavende Conrad Casper Hauser mistede alle sine penge.
10 år senere døde C. C. Hauser, og for at ære hans minde bevilgede kongen enkefrue Hauser en årlig pension på 1000 rigsdaler.
I perioden efter 1813 husede Skt. Gertrud forskellige handelsfirmaer, der bl.a. har oplagret salt i de gamle hvælvinger. Frem til 1972 var Skt. Gertrud domicil for det gamle, kendte vinfirma Dorph-Petersen, der anvendte bygning og hvælvinger til opbevaringssted for de kæmpestore vinfade.

Fra begyndelsen af dette århundrede er der sammen med Nationalmuseet foretaget flere udgravninger af Skt. Gertrud og mange spændende ting er kommet frem i dagens lys. I 1972 påbegyndes restaureringen af de gamle bygninger, og i 1975 åbnede Skt. Gertrud som restaurant.
Under sidste fase af restaureringen fandt man adskillige engelske kanonkugler fra bombardementet i 1807. Et par af disse blev ved restaurantens åbning på behørig vis overrakt den engelske marineattache med en venlig henstilling om ikke at anvende dem mere.
Det er en fascinerende tanke, at med åbningen af restaurant Skt. Gertruds Kloster, er de samme gamle hvælvinger efter syv århundreder, atter vidne til, at handelsfolk og rejsende bespises, selvom maden, vinen og gæsterne har gennemgået en forandring.

"Jomfru Tidsfordriv" var en af byens populæreste originaler.
Hun, der var evnesvag, er her foreviget af fotograf Elfelt ved hans atelier på Kultorvet i 1897.
Man kan genkende bygningen i baggrunden.

Læg mærke til den ynde hun bevæger sig med og mændenes blikke, en virkelig dame.