1397
I dag, ligesom i middelalderen, er Skt. Gertrud
et mål for handelsfolk og vejfarende. Skt. Gertrud var netop
skytshelgen for de vejfarende, hun er født i Landen, Holland, år
626.
Skt. Gertruds Kloster eller Skt. Gertruds Kapel, som det
oprindeligt hed, ejedes dengang i 1397, da Dronning Margrethe I
regerede, af et humanitært broderskab, der stillede kapellet til
rådighed for vejfarende handelsfolk og håndværkere, der her kunne
få husly, og et måltid mad gratis.
Skt. Gertrud var på den tid de vejfarendes skytshelgen og der er
sikkert brændt mange lys til hendes ære, da overfald, plyndring og
mord på vejfarende hørte til dagens uorden.
Skt. Gertruds Kapel lå i det berygtede Rosengårdskvarter, hvor de
små lerklinede og stråtækte huse udgjorde et af byens mest
berygtede kvarterer, hjemsted for knejper og anden lyssky
virksomhed. Kapellet har derfor ligget som en fredfyldt plet lige
midt i elendigheden.
1412
I 1412 krones Erik af Pommeren som rigets konge
og 5 år senere lægges byen, der tidligere havde været underlagt de
magtfulde Roskilde bisper, ind under kronens besiddelser.
Skt. Gertrud blev i 1440 sammen med store dele af
Rosengårdskvarteret, underlagt dekanen ved Vor Frue Kirke, og
kapellet vedblev at virke som humanitær institution frem til
reformationen i ca. 1530. Indtægterne til driften kom fra kirkens
boder, smågårde og fra almisser.
1517
Under de dramatiske begivenheder i 1517 hvor
Christian II's elskerinde Dyveke blev myrdet med gift, spiller Skt.
Gertrud hovedrollen, idet henrettelsen af Københavns
slotshøvedsmand Torben Oxe, der var anklaget og dømt for mordet,
finder sted her. I det hele taget har stedet været anvendt til
offentlige henrettelser af forbrydere og opsætsige i tiden mellem
1440 og 1523. Ligene er blevet begravet på Skt. Gertruds
Kirkegård.
1524
Efter 1523 overdrager Frederik I kapellet til
den rige og lægekyndige Klavs Jensen. Denne indretter for egne
midler stedet til et mønsterhospital med gratis behandling af
Københavns fattige og epidemiramte.
Hospitalet tog sig hovedsageligt af epidemiske sygdomme,
spedalskhed og " den onde syge". Kapaciteten var efter datidens
målestok stor, nemlig 50 patienter.
Her er et citat fra hospitalets formålsparagraf, hentet fra de
gamle bøger:
»Til at pleie lemmerne og de Hittebørn, der
optoges, skulde der ansættes Kvinder, som var kyndige heri. Hver
Lørdag skulde de syge have rene Lagner paa deres Senge, Kosten
skulde være god og vel tillavet, af sammen slags som Forstanderen
nød, og naar Nogen var saa syg, at han Intet gad fortære, af den
sædvanlige Mad, skulde Forstanderen lade vin, Hvedebrød, æbler ell.
lign. hente i Byen. Overhovedet maa der aldrig nægtes Nogen Husly,
som begjærede dette«.
Hospitalets drift betaltes dels af almisser,
dels ved at patienterne underskrev en erklæring, der gjorde Skt.
Gertrud til enearving af de patienter som blev behandlet her.
Hospitalets døde begravedes på den tilhørende kirkegård, op til
muren ved det nuværende Gothersgade.
Op til reformationen vendte stemningen, der havde været meget
positiv overfor klosteret sig.
Almisserne stoppede næsten, og ca. 1531 blev hospitalet sammen med
Helligåndshuset, Skt. Jørgens og Skt. Anne hospitaler omdannet til
verdslig stiftelse, der fik navnet: Almindeligt Hospital. Og dermed
var faktisk alt klostervæsen i byen afskaffet.
1570
I slutningen af det 16. århundrede, gik Skt.
Gertrud over på adelige hænder og forblev der i de to følgende
århundreder. Den første ejer var Kansleren Niels Kaas og senere fik
den berømte Rantzaus slægt kvarteret i sin besiddelse.
Handel og håndværk blomstrede op i denne periode og Skt. Gertrud
skifter mellem beboelse, handelshus og magasin. Adskillige til- og
ombygninger har i denne periode fundet sted ovenpå de gamle
hvælvinger.
1728
For Skt. Gertrud er dette tidsrum uden særlig
dramatik indtil 1728, da København hærgedes af den store
brand.
Ilden fortærede, sammen med andre dele af byen, også hele Skt.
Gertruds Stræde med de smukke bindingsværkshuse.
De næste år lå brandtomterne urørt, men i 1731 blev Skt. Gertrud
genopbygget, smukkere og fornemmere end nogensinde før.
1807
Igen oplever huset en rolig periode med
skiftende ejere indtil 1807, hvor Skt. Gertrud atter kommer i
begivenhedernes centrum. Englænderne belejrer og bombarderer
København.
Kanonkugler og brandbomber regner ned mod Skt. Gertrud og tårnet,
som bygningen er blevet forsynet med, sættes i brand og styrter
ned.
En af københavns borgere der betragtede tårnets endeligt
udbrød:
»Der gik glansen af Skt.
Gertrud«.
Dette efterhånden berømte mundheld kendes og
bruges i dag stadig af det ganske land.
Efter det heftige bombardement lå store dele af København i ruiner,
og der var brug for driftige folk til at genopbygge.
Storkøbmand og etatsråd Conrad Casper Hauser var en af disse
driftige, der havde både midlerne og viljen til at genrejse byen.
Etatsråd Hauser erhvervede blandt andet Skt. Gertrud og da
byggematerialerne efter bombardementet var dyre og vanskelige at
få, opkøbte C. C. Hauser for 78 rigsdaler et parti gamle gravsten
fra Trinitatis Kirke og anvendte disse som de trappesten og fliser
der i dag kan ses i restauranten Skt Gertruds Kloster.
C. C. Hausers ønske om en åben plads foran Skt. Gertrud, krævede en
godkendelse af kongen, Frederik VI, og den 12. december 1811 modtog
etatsråd Hauser en skrivelse fra kongen hvori der stod:
»Vi tillader allernaadigst
indbemeldte nye Gade at føre Navn af Hauser Gade«.
1813
Krigen mod den mægtige modstander England, der
efter bombardementet havde taget den danske flåde på i alt 69
krigsskibe, førte i 1813 til at Danmark gik fallit, og den før så
velhavende Conrad Casper Hauser mistede alle sine penge.
10 år senere døde C. C. Hauser, og for at ære hans minde bevilgede
kongen enkefrue Hauser en årlig pension på 1000 rigsdaler.
I perioden efter 1813 husede Skt. Gertrud forskellige
handelsfirmaer, der bl.a. har oplagret salt i de gamle hvælvinger.
Frem til 1972 var Skt. Gertrud domicil for det gamle, kendte
vinfirma Dorph-Petersen, der anvendte bygning og hvælvinger til
opbevaringssted for de kæmpestore vinfade.
1975
Fra begyndelsen af dette århundrede er der
sammen med Nationalmuseet foretaget flere udgravninger af Skt.
Gertrud og mange spændende ting er kommet frem i dagens lys. I 1972
påbegyndes restaureringen af de gamle bygninger, og i 1975 åbnede
Skt. Gertrud som restaurant.
Under sidste fase af restaureringen fandt man adskillige engelske
kanonkugler fra bombardementet i 1807. Et par af disse blev ved
restaurantens åbning på behørig vis overrakt den engelske
marineattache med en venlig henstilling om ikke at anvende dem
mere.
Det er en fascinerende tanke, at med åbningen af restaurant Skt.
Gertruds Kloster, er de samme gamle hvælvinger efter syv
århundreder, atter vidne til, at handelsfolk og rejsende bespises,
selvom maden, vinen og gæsterne har gennemgået en forandring.
|
|
![](http://img.groundspeak.com/cache/15de3c07-9e81-4120-be53-9281fe72f202.jpg)
![](http://img.groundspeak.com/cache/64aa45aa-912e-481a-8358-8122490355fa.jpg)
![](http://img.groundspeak.com/cache/128e8e54-7917-4b09-b164-933a722814b5.jpg)
![](http://img.groundspeak.com/cache/57fcb754-27f6-435a-aefd-86cfe6691aad.jpg)
![](http://img.groundspeak.com/cache/8187834f-d656-4a22-9513-e0c66d0164ae.jpg)
"Jomfru Tidsfordriv" var en af byens populæreste
originaler.
Hun, der var evnesvag, er her foreviget af fotograf Elfelt ved hans
atelier på Kultorvet i 1897.
Man kan genkende bygningen i baggrunden.
Læg mærke til den ynde hun bevæger sig med og
mændenes blikke, en virkelig dame.
|