Skip to content

Fangekolonien Bukkehus Traditional Cache

This cache has been archived.

toan: Arkiveret.

More
Hidden : 11/27/2005
Difficulty:
1 out of 5
Terrain:
1 out of 5

Size: Size:   regular (regular)

Join now to view geocache location details. It's free!

Watch

How Geocaching Works

Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions in our disclaimer.

Geocache Description:

Cachen er oprindeligt udlagt af TeamKristensen, men adopteret af toan den 16.06.09

Denne cache er lagt i forbindelse med Jule-event på Dejbjerg Hede den 27. november 2005.

Fangekolonien Bukkehus
"I 1894 købte Hedeselskabet den gamle hedegård "Letagergård" i Dejbjerg. Til gården hørte ca. 700 tdr. land, primært hede.
Her skulle skabes en plantage, og det blev i stor udstrækning gjort ved hjælp af straffefanger fra Horsens Tugthus.
Plantningsarbejdet var ideelt som straffearbejde. Det foregik på steder der lå ret isolerede, og var et arbejdsfelt, hvor man kunne udnytte fangernes arbejdskraft og samtidigt skaffe "sund og samfundsnyttigbeskæftigelse" til de mange straffede personer.
De udvalgte fanger skulle ved flid og udmærkelse have gjort sig fortjent dertil. Udelukkede var "skørhoveder, vagabonder, voldsomme personer" samt fanger der gik ud og ind af fængslerne.
Da fangerne ankom til Bukkehus, var det første de blev sat til at bygge, en høj vold omkring lejren. Rester af denne kan stadig ses i terrænet.
I Bukkehus var der 18-20 fanger og 3 betjente. Arbejdsdagen startede kl. 6 og sluttede kl. 19, også om lørdagen, og kun med afbrydelser af spisepauser. Når det regnede, blev fangerne beskæftigede indendøre med rengøring, kurvefletning og presning af lyng.
Fangerne i Bukkehus var hovedsageligt beskæftigede med rendegravning til planterne. Selve plantningen tog Hedeselskabets folk sig af. Udover rendegravningen gravede man i perioder efter mergel, samt lage tørv omkring granplanterne for at beskytte disse.
Indskriften på mindestenen er lavet af en straffefange, der var stenhugger før han kom på den forkerte side af loven."

Additional Hints (No hints available.)