Skip to content

Lys i mørket Traditional Cache

This cache has been archived.

toan: Lukket. Tak for besøgene.

More
Hidden : 11/27/2005
Difficulty:
1.5 out of 5
Terrain:
2 out of 5

Size: Size:   regular (regular)

Join now to view geocache location details. It's free!

Watch

How Geocaching Works

Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions in our disclaimer.

Geocache Description:

Cachen er oprindeligt udlagt af TeamKristensen, men adopteret af toan den 16.06.09

Denne cache er lagt i forbindelse med Jule-event på Dejbjerg Hede den 27. november 2005.

ADVARSEL! Denne cache egner sig IKKE til NAT-CACHING da bunkerne er meget svære at se. Der kan forekomme fald på op til 3 m.

Tidligt i krigen opstillede tyskerne et kanon-batteri nordvest for Stauning, med det formål at kunne dække området omkring Hvide Sande med ild i tilfælde af en invasion. Batteriet var bestykket med mobile 1,2 cm kanoner og en gruppe lyskastere. Dette batteri var i drift indtil det nye faste kanonbatteri var bygget.

I 1944 besluttede man at opstille 4 stk. franske 19,4 cm fæstningskanoner fra 1919. Det var planen, at alle fire kanoner skulle bygges ind i hver sin bunker, men i 1945 var kun den ene kanon overbygget. Til den imponerende bunker, som stadig dominerer landskabet, brugtes der ca 650 tons beton og ca 45 tons jern og stål.

Det omkringliggende anlæg omfattede en observationspost med kontakt til et bunkeranlæg ved havnen i Hvide Sande, flere mandskabsbunkere, en mængde små ammunitionsbunkere og nogle barakker, hvor mandskabet opholdt sig "til daglig".
Nærforsvaret af anlægget bestod af 4 maskingeværbunkere, jordforsvarsstillinger forbundet med løbegrave, samt 39 km pigtråd og to mine-felter. Luftforsvaret havde maskinkanoner.
Bunkerne i Stauning var af samme type som langs hele Atlantvolden. Den store kanonbunker er af typen R 686 og de to store mandskabsbunkere kaldtes R 621.

Få måneder før befrielsen var batteriet klar til prøveskydninger. De fire gamle kanoner med kaliberen 19,4 cm brugte granater på ca. 35 kg. og skuddet var ca. 30 sek. om at nå til grænsen af kanonernes rækkevidde på 20 km. Det vil sige, at de kunne beskyde mål langs hele Holmsland Klit fra Nymindegab til Houvig ved Søndervig.
De tyske artillerister var meget betænkelige ved de gamle kanoner og ved det første prøveskud, turde de kun bruge en meget lille ladning. Dette betød, at granaten kun landede 5-10 m fra løbets munding!
Senere brugte man fuld ladning, hvilket bevirkede, at alle vinduer i en stor omkreds blev knust!
I alt blev affyret 42 prøveskud og ved skydning over Hvide Sande blev befolkningen dér beordret inden døre.

Ved befrielsen d. 5. maj 1945 overtog modstandsbevægelsen fra Skjern straks bevogtningen af kanonstillingen. Foruden det militære anlæg, måtte frihedskæmperne også gå vagt om nogle barakker, som blev brugt til midlertidig internering af borgere, som havde plejet omgang med tyskerne.

Mange af bunkerne er i dag forbavsende intakte og helt tilgroet i gyvelbuske og græs, så de kan være svære at finde, når man går rundt i terrænet.

Additional Hints (No hints available.)