Tæt på det sted,
hvorfra Kronprins Frederik, den senere Frederik VI, overværede en
del af Slaget på Reden 2.april i 1801, vajer Kongeriget
Danmarks suverænitetsflag, i daglig tale kaldet for Rigets
Flag.
Flagbastionen er
placeret på batteriet SIXTUS, på den østligste ende af Nyholm i
København.
Det er også herfra, at der normalt afgives kanonsalut i forbindelse
med kongehusets mærkedage, flådebesøg mm.
Suverænitetsflaget
Oprindeligt var
flaget, der vajede ved Kronborg, det suverænitetssymbol, som
udenlandske orlogsskibe viste deres respekt overfor ved
gennemsejlingen af de danske farvande.
I 1784 blev der
rejst en flagbastion på Citadellet Frederikshavn (Kastellet). Det
forventedes herefter, at udenlandske orlogsfartøjer eller
handelsskibe hilste dette flag for at vise deres respekt for den
danske konges suverænitet.
Ved kongelig
resolution af 16. juli 1788 bestemtes det, at Rigets Flag blev
flyttet fra Citadellet Frederikshavn (Kastellet) til batteriet
SIXTUS på Nyholm.
Reglerne for
flagning og salutering fra batteriet SIXTUS fastsættes 15. august
1788.
Det er værd at
bemærke, at det er Rigets Flag.
Flaget har
egentlig ikke noget med Søværnet at gøre, men det er Søværnets
personel, der sørger for, at flaget sættes ved solopgang og
nedhales ved solnedgang og for øvrigt altid vejer klart.
Fra solopgang til solnedgang
Normalt sættes
flaget ved solopgang, dog tidligst klokken 8 om morgenen, og
nedhales ved solnedgang.
Rigets flag følger
ikke de normale regler for flagning. Siden slutningen af
1800-tallet har splitflaget altid vajet fra solopgang til
solnedgang.
Der afgives ét
salutskud ved hejsning og nedhaling af flaget. På de dage af året,
hvor solopgangen finder sted før kl. 8, afgives salutskuddet dog
præcist kl. 8.
Flaget sættes kun
på halv stang langfredag, ved Kongens eller Dronningens død, samt
når det i øvrigt bestemmes af kongehuset.
På Kong Christian
X's direkte ordre blev flaget således sænket på halv stang, da 6
danske torpedobåde i februar 1941 under stærkt pres blev udleveret
til den tyske besættelsesmagt.
Vise flaget
Vort flag,
DANNEBROG, er efter sigende det ældste flag i verden, eller
rettere, det flag, der uafbrudt har været anvendt længst i
historien.
Efter sagnet faldt
Dannebrog ned fra himlen under et slag i Estland 15. juni 1219.
Der findes så vidt
vides kun 3 flag yderligere i verden, der har et officielt navn,
nemlig Stars and Stripes, Union Jack og Tricolor'en.
Flaget som et
nationalt symbol er for danskere ikke et udtryk for nationalisme. -
Tænk blot på flaget, der en sommerdag vajer over kolonihaven! -
Nationalisme; nej, bare ren og skær hygge og tryghed.
Tre flag
Grundlæggende har
Danmark tre officielle flag. Splitflaget eller statsflaget, så det
vi almindelige normalt betegner som Dannebrog, og så
Orlogsflaget.
Splitflaget eller
statsflaget er udelukkende forbeholdt offentlige myndigheder,
medens stutflaget anvendes af alle andre, herunder fx handelsflåden
og private.
Orlogsflaget
anvendes udelukkende ombord på Søværnets skibe.
Som det fremgår af
nedenstående er der en væsentlig farveforskel mellem Dannebrog og
Orlogsflaget.
|
|
Til venstre er de
røde farver gengivet så naturtro som det nu lader sig gøre, idet
den almindelige "Dannebrogsfarve" (RGB #CE1126) er gengivet øverst,
medens den "Orlogsrødefarve" (RGB #992135) ses neden for. |
|
|
For alle tre flags
vedkommende gælder, at der gennem tiderne har været givet kongelig
tilladelse til organisationer, foreninger mfl. til at anvende et af
de pågældende flag med forskellige emblemer mv. primært i flagets
øverste venstre felt.
Rigets flag
Flaget har
tidligst været forbeholdt Kongen, som et suverænitetssymbol.
Senere blev flaget
på Kronborg det suverænitetssymbol, som udenlandske skibe viste
deres respekt overfor, når de skulle sejle igennem de danske
farvande.
Siden 1788 har
Rigets Flag, Danmarks suverænitetsflag, vajet fra flagbastionen på
batteriet SIXTUS på Nyholm i København.
Fane eller flag
Udtrykkene flag og
fane bruges meget ofte i flæng, men faktisk er der en meget
væsentlig forskel mellem de to begreber.
Den ældste brug af
flaget er faktisk som fane!
Det var
høvdingernes eller Kongernes samlingsmærke, først til lands og
senere til vands.
Fanen er og var et
flag fastgjort til en stang.
Flaget, som vi
kender i dagligdagen, er, iflg. Nudansk Ordbog, defineret som et
firkantet eller aflangt stykke stof med mønster eller billede
på.
Gennem tiderne har
skiftende konger altid fundet det vigtigt at passe på fanen eller
flaget.
Kun særligt
udpegede og betroede personer fik lov til at bære rigets flag.
Hertil vidner bl.a. en tidligere faneed fra begyndelsen af
1600-tallet, men følgende beskrivelse bevidner vel nok denne
betydning.
I året 1500 drog
Kong Hans imod Ditmarskerne. Fanebæreren var ridderen Hans
Ahlefeldt. En senere legende fortæller, at umiddelbart inden både
han og fanevagten blev hugget ned, havde han svøbt den afrevne
fanedug om sin krop for at værge flaget så længe som muligt.
En dansk Fændrikbefaling
Fra en dansk Fændrikbefaling i begyndelsen af
1600-tallet lyder det således: |
|
|
"Jeg betror dig denne fane, fordi jeg véd, at du er en
ærlig og modig Mand; du skal føre den, som det sømmer sig en
trofast Kriger.
Du skal værne den, som en Dannemand værner sin
Ægtehustru.
Du skal svinge den over ærlige Folk, og ikke lade den vaje
over forrædere.
Under march og paa Vagt, under Storm og Strid skal du staa
som et Mønster for tapre Soldater; ingensinde maa du vige, aldrig
maa du give anledning til, at Hæren bliver modløs og
flygter.
Skulde det ske, at Fjenden afhugger din højre Haand, skal
du gribe Fanen med den venstre. Mister du begge Hænder, skal du
slaa Tænderne i Fanen.
Du skal værne den, saa længe du lever og
aander.
Maa du opgive kampen, det Gud forbyde, skal du vikle dig i
Fanen og dø".
|
Flaget og flåden
Flaget og flåden
har altid været knyttet tæt sammen. En stor del af flådens
virksomhed har jo nemlig hørt sammen med, at vise flaget, som det
betegnes; eller måske snarere "at vise magten".
Men flådens skibe
anvender ikke Danneborg.
De fører
Orlogsflaget.
Orlogsflaget har
en mere dyb rød farve (kraprød), end det flag vi til daglig
betegner som Dannebrog.
Til trods for den
stigende brug af avanceret teknologi i flåden, holdes traditionerne
omkring flaget fortsat i hævd.
Flaget har altid
spillet en vigtig rolle til søs. - Til signalering, for at
identificere andre skibe eller for at vise, hvem der var ombord.
For at advare mod farer og mange andre formål.
Brugen af flaget i
dag giver jo samtidigt muligheden for en tydelig
identifikation.
|