Skip to content

Stenen Mystery Cache

This cache has been archived.

Toa Ignika: Arkiveret

More
Hidden : 11/26/2005
Difficulty:
3 out of 5
Terrain:
1.5 out of 5

Size: Size:   regular (regular)

Join now to view geocache location details. It's free!

Watch

How Geocaching Works

Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions in our disclaimer.

Geocache Description:


På cykeltur i skoven

Jeg havde besluttet at gemme en cache i skoven og havde valgt at tage cyklen for at finde et rigtigt godt gemmested. Jeg kørte i rask tempo mod skoven på min mountainbike med 26” hjul.

Da jeg kom frem til skoven standsede jeg og kikkede på GPS’en, jeg loggede et punkt ved indgangen til skoven N55 º 34.269 E011º 54.853, men så lige pludselig løb GPS’en tør for strøm. Hvordan skulle jeg nu placere cachen, så andre kunne finde den?

Jeg besluttede at køre hjem igen og finde nye batterier, men da jeg nu var kommet ned til skoven cyklede jeg gennem terrænet. Jeg startede turen i et gear der passede til skoven nemlig 48 tænder på den store klinge og 18 tænder ved baghjulet, medens jeg talte pedalomdrejningerne inde i mit hoved 1,2,3….
Jeg kørte med fuld fart og nåede at tælle til 200, 201, 202, da det skete – BANG. Jeg havde været så optaget af at tælle, at jeg slet ikke opdagede den store sten foran mig. Jeg kørte lige ind i den, væltede og tabte alle mine ting. Jeg var noget fortumlet, samlede tingene sammen og besluttede at køre lige hjem. Kæden var også røget af, så den skulle lige på plads igen, men noget var alligevel blevet skævt, så jeg måtte bruge tandhjulet med 16 tænder nu.

Jeg kunne ikke huske, hvad jeg havde talt til, før jeg kørte ind i stenen, så jeg begyndte forfra 1, 2, 3 ….Det gik fint, så da jeg havde kørt lidt, besluttede jeg mig for at holde en lille pause, for at få noget at drikke. Jeg åbnede rygsækken og opdagede at jeg alligevel havde ekstra batterier med til GPS’en.

Nu virkede den igen og den fortalte mig, at jeg var på koordinaterne N55º 33.410 E011º 54.163. Nu kunne jeg jo godt køre ud og gemme en cache, men HVAD var nu det? Cachen var ikke i rygsækken, den måtte jeg have tabt et sted, måske der hvor jeg væltede, men hvor var det? Der hvor jeg stod nu havde jeg talt til 215 pedalomdrejninger.

Måske kan du finde cachen. Jeg kan fortælle, at hver hjulomdrejning førte mig 204 cm frem.

God jagt

Additional Hints (No hints available.)