Husarangrebet Multi-Cache

Husarangrebet

 Klokken var omkring 9.00-10.00, da det blev husarernes tur til at angribe de tyske skanser. Mens man ven­tede på det rette tidspunkt, skete katastrofen. En af stabsofficererne, premierløjtnant Vaupell, gav sig til at drille husarerne: "Er husarerne bange i dag", "Er de bange, Castenskiold", råbte han. Det blev for meget for husarchefen, løjtnant Castenskiold. Blodet begyndte at koge hos Castenskiold, og han beordrede sine folk frem mod skanserne.

Af sted gik det mod skanserne. For soldaterne i 3. Jægerkorps kom angrebet som en stor overraskelse. Soldaterne, der lå ude på engen, anede ikke engang, at angrebet skulle finde sted. En officer fortæller:

"I det øjeblik, jeg modtog befalingen løb jeg hen til chausseen (vejen) for at befale folkene frem; men jeg havde ikke tilbagelagt 25 skridt, før husarerne spræng­te frem i karriere, hvorved jeg uvilkårligt standsede og udbrød: "Min Gud! Det er alt for tidligt!"

Der var ikke andet at gøre end at rykke frem så hurtigt som muligt. Det var dog en håbløs opgave at forsøge at følge efter. Ikke alene skulle man passere en

sumpet strækning, men soldaterne var yderligere han­dicappet af, at de under angrebet bar hele deres op­pakning. Så da infanteristerne var nået halvvejs, var de forreste husarer allerede henne ved skanserne. I stedet for tre angribere på en gang kom der nu kun een.

Døden ved skanserne

Sådan en fristelse kunne slesvig-holstenernes chef, kaptajn Schønning, ikke stå for. Han beordrede sine folk til at holde inde med skydningen, indtil husarerne var på højde med skanserne. Til en afstand, hvor man ikke kunne undgå at ramme. I et nu blev de ca. 40 angribende husarer omdannet til en uformelig masse af døde og sårede. 8 døde, 19 sårede og 3 tilfangetagne husarer blev resultatet. De bageste husarer måtte op­give at deltage videre i angrebet, da vejen videre frem var spærret.

Castenskiold selv slap som ved et mirakel med et skud gennem husarhjelmen og en bortskudt hest un­der sig. En historie om, at han midt i kugleregnen gik hen og tømte sine sadeltasker og sindrigt traskede til­bage til de danske linier, er noget eftertiden har digtet til. Historien bliver endda videregivet i den tyske lit­teratur, der kom efter krigen. De slesvig-holstenske soldater var så fulde af beundring over angrebet, at de undlod at skyde på Castenskiold i anerkendelse af hans tapperhed. Kaptajn Schønning fortalte således Castenskiold i et brev umiddelbart efter slaget, at han ikke behøvede at råbe "Hold inde med skydningen" -det gjorde soldaterne helt af sig selv.

 Selv fortæller Castenskiold, at han smed sig bag et gærde sammen med to menige husarer og krøb tilbage til de danske linier. Nok var Castenskiold en modig mand, men der var grænser. En mand ved sine fulde fem tømmer ikke sine sadeltasker foran 400 fjendtlige geværmundinger!

Som en særlig gestus efter slaget fik Castenskiold sine pistoler tilbage med en kompliment i anerken­delse af sit tapre angreb. Nok var man fjender på slag­marken men Castenskiold var en fjende, der krævede den højeste grad af respekt og anerkendelse. Pistolerne og tilhørende breve og rapporter forærede Castenskiold i 1899 til Museet på Koldinghus, hvor pistolerne findes udstillet i dag.

Også den tyske øverstbefalende, general Bonin, var fulde af lovord om husarernes angreb. I sin beretning om slaget, dateret Vonsild den 25. april 1849 skriver han: "Imellem klokken 9 og 10 gjorde det danske kavaleri et af disse dristige rytterangreb, på hvilke det allerede i forrige felttog har aflagt en så glimrende prøve.." De døde husarer blev begravet på kirkegår­den ved Taulov Kirke, hvor kammeraterne fra Garde­husarregimentet rejste en mindesten over dem.

Teksten er gengivet med forfatterens tilladelse. Fra: Kim Mikkelsen ”Det glemte Slag” Museet på Koldinghus 1999

Angrebet 23. april 1849

Fig 1(venstre)
Sekond-Løjtnant, Linieinfanteribataillon, ny uniform model af 1848.

Den ny mørkeblå uniform (model 1848) blev ikke båret af alle soldater før i slutningen af 1849. I 1848 var kun officerene, der selv måtte købe uniformen, udstyret med den nye model. Efter kampen ved Slesvig (d. 23. april 1848), hvor officerene let blev ramt af fjendtlige snigskytter, pga deres let genkendelige mørkeblå farve, måtte alle officerene skifte til den gamle røde frakke, indtil alle soldaterne blev udstyret med den nye uniform.

Figur 2 (højre)
Menig, 1. Artilleri Regiment

Mørkeblå havde været farven for det danske artilleri siden begyndelsen af det 18. århundrede. Under den 1. Slesvigske Krig blev den nye kasket ofte brugt i stedet for den tunge chakot.

Dansk militæruniform 1849
Gengivet med tilladelse. Se hjemmesiden om Dansk Militærhistorie

WP1

For at finde første waypoint (WP1) skal du besøge (- men du skal gøre det på Nettet):

GCRKGA Menig Hornslet:
Hvornår om morgenen gik danskerne til angreb den 23. april 1849 - Kl. A

GCRK6D Læssøestenen:
Oberst Læssøe døde i slaget ved Isted, den 25. juli 1850 kun BC år gammel

WP1 ligger på:
N 55 29.((25·A)+1) E 009 28.((81·B)+1)
 

Nu står du foran en mindehøj rejst til mide om "Tapre danske mænd som tro mod kongen og fædreland fald i kampen for Sønderjyland 1848-64"
Mindehøjen er opført på foranledning "ved Vaabenbrødre i Kolding 187D

Nu kommer du ind i midtbyen og forvent ikke at din GPS opfører sig pænt:-)

WP2 ligger på:
N 55 29.345 E 009 28.402
 

WP2

Her skulle du nu gerne stå foran Bog&Ide boghandlen på gågaden. Når du kigger på boghandlen fra gågaden, kan du til højre for Bog&Ide se en mindeplade (oppe over døren til nr.5). Mindepladen er for kampene som bl.a. var en bykrig lige her på dette sted. Til venstre for Bog&Ide er der en port (der altid er åben) - porten har to fløje. Porten sad der også i 1849 og har flere skudhuller - jeg har talt 13 skudhuller, men der kan være flere gemt af maling og "tidens tand". I hvilken fløj af porten (set fra gågaden) sidder alle skudhullerne? Hvis det er i venstre del så er E=2, hvis det er i højre fløj af porten så er E=7.

WP3 ligger på:
N 55 29.333 E 009 28.489

Du skulle nu gerne stå i baggården til et meget gammelt rødt hus fra 1589. Du er lige ved en af Koldings mindste "parker" og her er offentlig adgang - så se dig lige lidt omkring (hvis du kigger på gavlen af huset - ja så er parken lige bag dig nu). Huset blev ramt af flere kanonkugler, som så mange huse i kolding, under tyskernes bombardement den 23. april 1849.

Hvor mange kanonkugler er muret ind i gavlen - tallet er F.