Sikringsstilling Nord
Tværs over Sønderjylland ligger verdens bedst bevarede
feltbefæstningslinie fra 1. Verdenskrig, kaldet Sikringsstilling
Nord. Forsvarslinien blev bygget af den kejserlige tyske hær i
1916-17. Linien ligger i den del af Danmark der blev afstået til
Tyskland efter det danske nederlag i krigen i 1864.
Forsvarslinien er enestående på flere måder. Dels blev
forsvarslinien etableret alene af hensyn til det bedst egnede
terræn. Og selve byggearbejdet kunne udføres uden fjendens
indgriben og påvirkning - hvilket er meget usædvanligt for
feltbefæstningslinier. - Og endelig kom linien aldrig i brug,
hvilket betyder, at de tilbageværende anlæg var særdeles
velbevarede. Samlet betyder det, at Sikringsstilling Nord er
unik.
Strækningen Sikringsstilling Nord forløber fra Hoptrup ved
Lillebælt i øst til Rømø ved Vadehavet i vest og er ca. 50 km lang.
Med ca. 900 bunkers, 40 batterier og mellem to og fire stillinger
hver med flere linier skyttegrave samt talrige signalstationer,
oversvømmelsesanlæg og militærjernbaner til at støtte linien, var
den datidens stærkeste af sin art i Europa.
Efter Nordslesvigs genforening med det øvrige Danmark i 1920,
udgjorde linien en trussel, idet selv fåtallige tyske styrker
hurtigt kunne sætte sig fast og der skulle betydelige kræfter til
at drive dem væk. Derfor sprængte den danske hær i årene efter
genforeningen anlæggene. Men selv efter denne systematiske
ødelæggelse af forsvarslinien, hvor man overså en del bunkers,
fremstår den stadig som verdens bedst bevarede feltbefæstningslinie
fra 1.Verdenskrig.
Denne Cache består af en lille plast kasse 10x10x15
cm.
Og indeholder ved start: En FFC. Team Schack logo bolsjer.
Logbog med blyant. Og diverse bytte ting til BØRN og voksne.