|
Landsarkivet, der
en del af Statens Arkiver, blev opført i 1893 og udvidet i
1966.
Det gamle arkivmagasin blev tegnet af Martin Nyrop, der også
opførte Københavns rådhus, Eliaskirken, Bispebjerg hospital,
Vallekilde højskoles gymnastikhus m.m.
50 kilometer hylder
Tilbygningen, der omfatter et ekstra
magasin samt læsesale og kontorer, er projekteret af kgl.
bygningsinspektør Nils Koppel. Han har også stået for opførelsen af
Danmarks Tekniske Universitet, H.C. Ørsted instituttet, Københavns
Universitet Amager m.m. Landsarkivets magasiner på Jagtvej kan i
alt rumme 50 hyldekilometer arkivalier, og en del arkivalier har
derfor måttet flyttes i fjernarkiv.
Mange arkiver fra gymnasier
Der er for øjeblikket en årlig
tilvækst på 1-2 km. Samlingerne omfatter arkivalier fra de lokale
statslige myndigheder og institutioner inden for Landsarkivets
område. Det drejer sig bl.a. om sager fra domstole, politikredse,
statsamter, pastorater, toldkamre, embedslægeinstitutioner,
udskrivningskredse og skovdistrikter. Desuden har Landsarkivet
modtaget arkivalier fra amtskommunerne og et stort antal kommuner.
Sammenlignet med de øvrige landsarkiver har Landsarkivet for
Sjælland m.m. bemærkelsesværdigt mange arkiver fra gymnasier,
seminarier og andre uddannelsesinstitutioner. Landsarkivet har også
mange privatarkiver, især godsarkiver. Blandt de mest omfangsrige
arkivfonds er arkiverne fra Københavns Byret, Københavns
Overpræsidium og Østre Landsret.
Læsepladser og personale
Landsarkivet har i alt 111
læsesalspladser, fordelt med 57 på hovedlæsesalen, 50 på
mikrofilm-læsesalen og 4 i det særlige forskerrum, der kan anvendes
af gæster med særlige behov. Allerede omkring 1900 havde
Landsarkivet ca. 2000 årlige læsesalsbesøg. I perioden fra 1920 til
60’erne varierede tallet fra ca. 4000 til ca. 8000, og i de sidste
mange år har det ligget på 20-25.000. Landsarkivet har i dag ca. 35
medarbejdere.
Arkivernes hovedformål
Statens Arkivers hovedformål er at
indsamle og opbevare historiske kilder og at stille dem til
rådighed for offentligheden. Alle kan - direkte fra gaden - komme
ind på vores læsesale og arbejde med arkivalierne - kirkebøger,
folketællinger, regnskaber og alle de andre former for unikke
dokumenter, protokoller og sager. Hvert år er der næsten 100.000
mennesker, som benytter sig af denne mulighed. Mange leder efter
deres forfædre. Nogle interesserer sig for deres egns eller bys
historie. Andre er akademiske forskere eller studerende, der f.eks.
arbejder på et historisk forskningsprojekt eller skal lave en
eksamensopgave.
Fra pergament til CD-rom
Statens Arkiver er en
fællesbetegnelse for Erhvervsarkivet, Dansk Data Arkiv, Rigsarkivet
og de fire landsarkiver i Viborg, Aabenraa, Odense og København.
Rigsarkivaren, der er leder af Rigsarkivet, er også øverste chef
for Statens Arkiver.
På landsarkiverne finder man
arkivalier fra lokale myndigheder, f.eks. domstolene, amter,
politiet og mange kommuner. Rigsarkivets område er de centrale
myndigheder, f.eks. ministerier, styrelser og landsdækkende
institutioner. Erhvervsarkivet rummer protokoller, dokumenter m.v.
fra virksomheder og organisationer fra erhvervslivet. Dansk Data
Arkiv, som er det yngste af de syv arkiver, opbevarer historiske og
samfundsvidenskabelige undersøgelser i form af registre, databaser
og andre oplysninger i elektronisk form.
Alt tyder på, at papirarkivalierne i
fremtiden kommer til at vige pladsen for elektroniske arkivalier.
Elektroniske journalsystemer har været udbredt hos myndighederne i
mange år. Nu har en del myndigheder, firmaer og organisationer
taget skridtet fuld ud, og er gået over til elektroniske arkiver.
Det giver helt nye opgaver for Statens Arkiver, der skal sikre, at
de elektroniske dokumenter også kan bruges med fremtidens
teknologi. Derfor har Statens Arkivers IT-afdeling opstillet en
række krav, som elektroniske arkivalier skal opfylde. Kravene er
blevet udviklet i tæt kontakt med myndighederne, IT-branchen og
udenlandske arkiver.
Hvad må kasseres?
Arkiverne kan ikke gemme alt. Derfor
bruger Statens Arkiver mange kræfter på at vurdere, hvad der skal
bevares, og hvad myndighederne må kassere. Regler for, hvad der må
kasseres, findes i de kassationsbestemmelser, som Statens Arkiver
udarbejder.
Statslige arkivalier skal normalt
afleveres inden de er 30 år gamle. Kommuner, amter og
(amts)kommunale myndigheder som f.eks. sygehuse, gymnasier og
plejehjem, skal ikke aflevere, men kan benytte sig af muligheden
mod betaling. Statens Arkiver tager også imod arkivalier fra en del
private organisationer, institutioner og enkeltpersoner.
Én af de farer, der truer
arkivalierne, er slid. Derfor bliver hyppigt anvendte arkivalier
som f.eks. kirkebøger og folketællinger mikrofilmet i Statens
Arkivers Filmningscenter. Kopier af mikrofilmene findes på alle
Statens Arkivers læsesale. På denne måde kan læsesalenes gæster
bruge filmene i stedet for at slide originalerne op. Særligt
værdifulde arkivalier bliver også sikkerhedsfilmet, så der findes
en kopi, hvis originalerne skulle gå tabt.
Forskning og formidling
Statens Arkiver er et sted, hvor den
aktive historieinteresse udfolder sig. Hvert år bliver der bragt
over 250.000 pakker, protokoller m.v. frem fra magasinerne til
gæsterne på vores læsesale, og vi lægger et stort arbejde i at
formidle samlingernes indhold. En del af de ansatte har pligt til
at forske i arkivalierne. Der forskes i mange forskellige emner:
kvindehistorie, handelsforhold, søfart, teknologihistorie og meget
mere. Arkivalierne er nøglen til det hele, og resultaterne kommer
ud som videnskabelige afhandlinger, tidsskriftartikler, populære
foredrag i foreninger og interviews m.m. i radio og TV.
Statens Arkiver er også en levende
kulturinstitution. Arkivalier fra vores samlinger er med i
historiske TV dokumentarprogrammer, indgår i udstillinger landet
over og vises frem på kulturnatsarrangementer. Vi vil ikke blot
værne og bevare, men også formidle de kilometervis af viden om
fortidens mennesker og deres virkelighed, som arkiverne
rummer. |
|