|
Den første kirke.
Arbejdet med første del af Brændkjærkirken startede 17. maj 1965, og omfattede det nuværende kors areal og præsteværelse med indgang fra vestsiden samt nedgang til kælderen med toiletter, køkken og mødelokale.
Bygningen havde fast mur mod vest, nord og øst, mens sydsiden var vinduer afskærmet med lodret, skråtstillede brædder mod sollyset og reserveudgang i sydvestlige hjørne.
Kirken havde høj rejsning med tagryggen øst-vest og der var fladt tag over indgang og præsteværelse. KFUM spejderne rejste en klokkestabel af gamle telefonpæle foran indgangen.
Der hvor kirkens nuværende parkeringsplads er placeret, var dengang rester af Brændkjærgårds køkkenhave og endnu lå der her et gammelt hønsehus, hvor Onkel Tom (Chr. Kaae) boede under meget primitive forhold. Han havde - mens Brændkjærgård var i drift - tilsyn med landevejens farende svende, når de overnattede på gården. Han blev boende i hønsehuset indtil det blev fjernet, da den endelige kirke blev bygget i 1970. Den 24. april 1966 blev kirken indviet.
Den endelige kirke.
Efter indvielsen af den lille kirke tog planerne om bygning af 2. og 3. etape af kirken fart. Den 31. august 1969 påbegyndtes så bygningen af kirken og tårnet, og gudstjenesterne forelagdes til krypten og konfirmandundervisningen til et lokale i ældreboligerne på Agtrupvej. Den lille kirkes tag, nordmur og sydside blev revet ned, og støbningen af sokkel m.m. startede.Indretningen af kirken blev som den ser ud i dag. I tårnet indrettedes lokaler på 1. og 2. sal til spejdere og FDF, ligesom der under dåbsværelset blev indrettet lokaler til ungdomsarbejdet. Byggeriet blev færdig, og kirken blev indviet 4. juli 1971 af biskop Kragh og provst Sarnæs.
Sidehuset.
Lige fra sognets oprettelse savnedes lokaler til menighedsmøder og ungdomsarbejde i sognet. Lokalerne under koret var for små og for utilgængelige for folk med gangbesvær. Gennem årene blev disse forhold taget op i rådet. Det blev kirkeværgen, arkitekt Kristian Mikkelsen, Kolding, der fik pålæg om at lave skitse til de nødvendige lokaler. Efter mange forslag enedes man endelig om et udkast, som fik kirkeministeriets godkendelse, og den 11. juni 1980 foretoges så første spadestik til det, der i dag hedder Sidehuset.
Indvendig.
Alter, prædikestol og døbefont er udført i så bastante materialer som beton. Over alteret ses altertavlen, der er støbt i armeret polyester og belagt med 22 karat bladguld. Midt på den rektangulære tavle ses et hulspejl, i hvis bund der anes et græsk kors.
Dette hulspejl findes også på kirkens prædikestol, døbefont og på kirkesølvet, det er en gave fra Saxildhusfonden. Altertavlen og kirkesølvet er tegnet og fremstillet af guldsmed Bent Gabrielsen, Kolding.
Bag altertavlen, foran det høje, sydvendte gavlvindue, satte menighedsrådet 'Sejl i Skibet' d. 1. maj 1978 efter en ide af kunsthåndværkeren Finn Rasmussen.
I april 1981 kom udsmykningen af kirkens 3 østvendte vinduer. Denne udsmykning er mere åben end sejlarrangementet, og har som dette krævet en beplantning uden for, så man stadig kan fø1e sig i kontakt med den omgivende natur. Her er det igen Hilde Johnsen, der bistået af Finn Rasmussen har stået for udformningen. Samtidig ophængtes maleriet 'Den anden Adam' på sydvæggen i kirkens sideskib. Det er udført af kunstneren Kaj K. Nørkjær, Hjørring.
Kirken har normalt plads til ca. 350 mennesker, men ved hjælp af løse stole ca. 500.
|