LELLINGE KIRKE
Lellinge kirke har altid været tæt knyttet til Gammel Lellingegård ( tidl. Blot Lellingegård), som indtil reformationen var ejet af bispesædet i Roskilde. Efter reformationen ejedes kirken af kronen, men den har i 15 – og 1600-tallet sammen med Lellingegård skiftet ejer mange gange, bl. a. har den været i Corfitz Ulfeldts besiddelse.
En af de for kirken mest betydningsfulde ejere var Caspar Schiøller, kancelleriråd m.m., som købte Lellingegård (og Spanager) med tilhørende gods i 1680. Caspar Schiøller stod i høj gunst hos Christian V og var en af landets ledende mænd i slutningen af 1600-tallet. Han erhvervede sig store godsområder i Østsjælland, og ved sin død i 1719 bestod hans ejendom af et areal, som skønnes ikke at være mindre end det senere Vallø Stifts gods. Dertil kom kaldsret til kirketiende af 13 kirker på Sjælland, de 11 i Ramsø og Bjæverskov herreder hvoraf altså Lellinge var den ene.
Caspar Schiøller besluttede, at Lellinge kirke skulle være begravelsessted for hans familie, og dette afstedkom at kirken blev istandsat i årene 1690-94, og at den i disse år blev tilført nyt inventar overalt, således at næsten intet af det nuværende inventar kan føres tilbage til før disse år.
Af Schiøller familien blev 11 større og 2 barnekister opsat i tårnrummet, som var indrettet til gravkapel. Disse blev i 1920 begravet på kirkegården og de afmonterede kisteplader ophængt på væggene i tårnrummet.
Ved Lillingegårds salg i 1721 kom kirken under Vallø Grevskab, som i 1738 blev til Vallø Stift, indtil den i 1914 overgik til selveje.
Kirkebygningen
Lellinge kirke er en sengotisk bygning fra o. 1450. Oprindelig blev kirken bygget som et langhus med udelukkende skib og kor, og med 3 højblændinger i skibets vestgavl. Omkring år 1500 blev tårn og våbenhus bygget til. I 1692-94 blev kirken udvidet med et nyt kor og nåede da i store træk det udseende, den har i dag. Dog har kirken (eller i hvert fald en del af den) været hvidkalket indtil 1880’erne.
Den oprindelige del af kirken er opført i munkesten, tårnet af bredere munkesten med indlagte kridtstensbælter. Kortilbygningen er muret i flammende sten i en mere gullig nuance. Kirken og tårnet har haft sortglasserede tagsten siden 1690’erne, mens der på våbenhuset er tækket med røde vintegl.
Kvindedøren på skibets nordside kunne endnu spores i 1875, men sporene er i dag helt forsvundet. C. midt på skibets nordmur ses prydskriftet af et lille, spidsbuet vindue, som nu er tilmuret.
Skibet har 3 hvælvinger, som formentlig er oprindelige, alle vægge er kalket hvide og der er ikke fundet spor efter kalkmalerier.
Lellinge kirke har 3 klokker. Den ældste klokke er fra 1300-tallet, altså ældre end kirken. Den mindste klokke er fra 1589, og endelig er der kirkens største klokke, hvis støber ikke er kendt, men som blev bestilt af Caspar Schiøller i 1690. Foruden berømmelsen af giverens og hans hustrus navne, bærer klokken også inskription af et lille vers(let omskrevet):
Her hænger jeg, som skal til kirken jer kalde
I kristne sjæle, stå dog op og lad falde
Alverdens syssel, gå og høre Herrens røst,
Så ringer jeg forlig til jeres sjæles trøst.
Cachen indeholder: FFC, Logbog, Blyant, Stickers, Hårbånd, Krokodille, Saks, Memoblok og Hårspænde.