Skip to Content

<

"Pro Rege Et Grege" - For Konge og folk

A cache by The Dane Send Message to Owner Message this owner
Hidden : 3/18/2007
Difficulty:
3 out of 5
Terrain:
1 out of 5

Size: Size: regular (regular)

Join now to view geocache location details. It's free!

Watch

How Geocaching Works

Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions in our disclaimer.

Geocache Description:


Den Kongelige Livgarde / The Royal Guards

Livgardens angreb over Dybbøl bjerg 5. juni 1848.
En feltpræst, der var øjenvidne skrev:
"Det var et stolt syn at se disse høje karle med bjørneskindshuerne på,
kroppen let foroverbøjet og bajonetterne glimtede i aftensolen
".
Kilde : Forsvaret.dk




Den Kongelige Livgarde blev oprettet af Kong Frederik 3 den 30. juni 1658.

Kongen havde to opgaver til regimentet:
- Som livvagt at beskytte landets øverste myndighed - Kongen,
- Som infanteriregiment at indgå i den danske hær.

Den Kongelige Livgardes organisation har ændret sig gennem tiden.
Ved oprettelsen var der tale om 6-8 kompagnier fra den stående hær,
og efterhånden opstilledes styrken i bataljoner à 4 kompagnier.
I perioden 2000-2005 var Livgarden historisk det største nogensinde
med 7 bataljoner i mobiliseringsstyrken samt forskellige specialenheder.


Garder i feltuniform ca. 1864.
Kilde Forsvaret.dk


Fra medio 2005 består Den Kongelige Livgarde af:
• 1. Bataljon/Den Kongelige Livgarde (I/Livgarden)
• 2. Bataljon /Den Kongelige Livgarde (II/Livgarden)
• Vagtkompagniet/Den Kongelige Livgarde med Livgardens Tambourkorps
• Den Kongelige Livgardes Musikkorps
• Garnisonsstøtteelement
I/Livgarden indgår som panserinfanteribataljon i Hærens 1. Brigade, mens
II/Livgarden indgår som uddannelsesbataljon i Hærens 2. Brigade.





Krigshistorien

Livgardens ilddåb var forsvaret af København 1658-59 under Karl-Gustav krigene mod Sverige.
Efter flere svenskekrige og deltagelse i internationale europæiske krige i udlandet i 1600-tallet
og 1700-tallet, indgik Livgarden i Københavns forsvar under Napoleons-/Englænderkrigene 1801 og 1807-14.

Livgarden til Fods deltog siden i 1. Slesvigske Krig 1848-1850 mod oprørerne fra Slesvig-Holsten
og tropper fra Preussen og andre tyske stater samt i 2. Slesvigske Krig 1864 mod Preussen og Østrig.
Under 1. Verdenskrig, hvor Danmark var neutral, indgik Livgarden med to bataljoner i Sikringsstyrken.

Under 2. verdenskrig forsvarede Livgarden Amalienborg 9. april 1940 mod tyske tropper, ligesom
det kom til træfninger 29. august 1943.

Efter 2. verdenskrig var der tale om højt beredskab og deltagelse i utallige NATO-øvelser under "Den Kolde Krig".
Et meget stort antal gardere har også været i udlandstjeneste under FN, NATO og internationale koalitioner - senest på Balkan,
i Afrika og i Irak.
Således havde Livgarden i første halvår af 2004 et pansermotoriseret kompagni i Kosovo (ca. 140 mand)
og et panserinfanterikompagni i Irak (ca. 140 mand).

Herved var over en fjerdedel af alle udsendte danske soldater i international tjeneste fra Livgarden.
Den Kongelige Livgarde indgår således fortsat både Hærens kamptropper på lige fod med andre enheder i Hæren
og udøver samtidigt vagttjeneste samt ceremonielle opgaver for Kongehuset.



Livgardens mandskab

Mandskabet til Den Kongelige Livgarde er altid kommet fra hele kongeriget.
Oprindeligt var garderne hvervede, men efterhånden indførtes udskrivning af landbefolkningen,
og i 1848/1849 effektueredes den almindelige værnepligt.

I dag uddannes mellem 700 og 800 værnepligtige ved Den Kongelige Livgarde årligt,
ligesom der er ansat et stort antal professionelle soldater ved Livgarden.



Uniformen

Livgardens uniform er et resultatet af en udvikling gennem århundreder.
Oprindelig var Livgardens uniformer hovedsageligt farvestrålende røde.
Hvide skulderremme (krydsbandoler) med skilt kommer ind i slutningen af 1700-tallet, bjørneskindshuer 1805,
blå bukser med hvide striber 1822 og i 1848 anlagdes den mørkeblå dobbeltradede våbenfrakke som feltuniform
Hermed var den nuværende "blå vagtmæssig" færdigudviklet.


Kilde Forsvaret.dk


Gardersablerne tilgik i 1854 som krigsbytte taget fra tyskerne, der tog dem fra franskmændene under Napoleonskrigene.
I 1903 indførtes en olivengrøn feltuniform, og dermed fik Livgarden forskellige uniformer
til vagt- og felttjeneste.
Den nuværende kamp- og tjenesteuniform blev indført i 1984.


Bevæbning

Ved Livgardens oprettelse i 1658 bevæbningen hovedsageligt luntemusketter og piker.
Den teknologiske udvikling forbedrede håndskydevåbnene, og over forladevåben med forskellige tændings systemer
indførtes Gevær M/1867 (Remington) som den første egentlige bagladerriffel.

Herefter kom magasingeværet M/1889, våben af hhv. svensk og engelsk oprindelse og det amerikanske halvautomatiske Gevær M/50 (Garand),
efterfulgt af det tyske Gevær M/75.

I/Den Kongelige Livgarde på øvelse i terrænet omkring Sandholmlejren 1977.
I tomandsskyttehullet står en maskingeværskytte med maskingevær M/62 i feltaffutage
samt en maskingeværhjælper med automatgevær M/75.
Kilde Forsvaret.dk


I dag bruges det canadiske Gevær M/95 og Karabin M/96.
De første maskingeværer kom til Livgarden i 1914, hvor der blev oprettet en rekylgeværdeling.
Udover håndvåbnene råder Livgarden i dag bl.a. over maskingeværer, maskinkanoner og panserværnsvåben.
Transportmæssigt findes et stort antal køretøjer af forskellige typer samt pansrede bælte- og hjulkøretøjer.
I panserinfanteribataljonen indgår tillige middeltunge kampvogne.


Irak: Deling klar til kamp (maj 2003) Kilde Forsvaret.dk

For at kunne kalde sig Garder, skal man gennemføre 3 mdr´s uddannelse, der afsluttes med
den berømte og berygtede REX-tur.

REX turen er en 1 uge lang øvelse, hvor man bliver testet i de feltmæssige ting man har
lært i rekruttiden.
Når ugen er gennemført bliver rekrutterne til Gardere, og har nu lov til at bære Regentens
navnetræk på skulderen - de såkaldte REX´er.

HM Dronningens navnetræk.



Vagtkompagniet

Vagtkompagniet holder til på Livgardens Kaserne i Gothersgade ( Gothersgade 100 ).
Kompagniet består af 3 vagthold, Tambourkorps samt en kommandodeling.
Kompagniet bestrider vagten på de Kongelige Slotte og Palæer, samt deltager i parader og æreskommandoer mm.

Inden starten på vagttjenesten gennemføres et meget koncentreret modul med vagt og eksercitsuddannelse,
støttet af instruktører fra Vagtkompagniet.
Ud over den egentlige eksercitsuddannelse gennemføres også vagtskydninger med kolbeforlænger, bajonet, bjørneskindshue,
banderole og blå uniform.


Garder træner skydning i blå uniform. Kilde Forsvaret.dk

Vagt og eksercitsuddannelsen afsluttes med en vagtinspektion fortaget af Chefen for den Kongelige Livgarde og Vagtkompagniet.


Rød galla på Amalienborg, Dronningens fødselsdag.
Kilde Forsvaret.dk

Vagtparaden kan ses på Amalienborg hver dag klokken 12.
Der er forskel på størrelsen af paraden ud fra om regenten er hjemme eller ej.

Der oprettes Kongevagt hvis HM Dronningen bor på Amalienborg.
En Kongevagt består af 36 gardere, Musikkorps, Tambourkorps, og der anføres af en Major eller Kaptajn.

Løjtnantsvagten oprettes når :
1) HKH Prins Henrik bor på Amalienborg
eller når
2) HKH Kronprins Frederik eller HKH Prins Joachim bor på Amalienborg og samtidig er regent henholdsvis rigsforstander.
Vagtparaden består af 30 gardere, Musikkorps og Tambourkorps anført af en Kaptajn eller Premierløjtnant

Palævagten oprettes, når hverken Kongevagt eller Løjtnantsvagt er oprettet.
Her består vagtparaden af 12 gardere anført af en Sergent.

I sommersæsonen bliver der oprettet vagt på Fredensborg når HM er indflyttet.

Garden opretter vagtkommando de steder Regenten bor hele året, dog ikke ved privat ferie i Frankrig.


Sorgenfri slot.
Post for gevær i forgrunden og vagtstuen i baggrunden til venstre bag skilderhuset.
Vagten nedlagdes i 1976.



Cachen.

De oplyste koordinater er IKKE hvor man kan finde cachen. De angiver en P-plads beliggende
foran Garderkasernen i Høvelte. I daglig tale kaldet HØK.
Cachen ligger inden for 3 km fra denne position.


For at finde cachen skal man kigge godt på de næste foto´s.
Der er nogle detaljer man skal bruge - kig godt efter og find koordinatet !


Foto 1. Garder på Amalienborg 2007.



Foto 2. Vagtparaden i Store Kongensgade 2007.



Foto 3 : Vagtparaden i Store Kongensgade 2007.



Foto 4 : Vagtparaden på Fredensborg 1990. ( Flot fyr iblandt )



Foto 5 : Postafløsning Fredensborg 1990. ( Der er han igen )


Cachen ligger på :

N 55°  Foto 2 + Foto 5 + 36   .   (Foto 3 x 10) + (Foto 1 x 10) + 176

E 012°    Foto 3 x 2   .  Foto 1 + Foto 2 + Foto 3 + Foto 4 + Foto 5 + 543

Koordinat kan kontrolleres her :





Cachen, der er magnetisk, indeholder fra start :

FFC ( med gave ) + SFC
Mugglerinfo
Logbog og skriveredskaber
Diverse bytteting.

God fornøjelse !





This cache is about The Royal Danish Guards.

The Royal Guards was established the 30. of June, year 1658, by King Frederik 3.
The Guards main task were, and still is, to protect the Royals, and to be a part of the army.
To find the cache you have to solve the puzzle, and to do that you have to find some details in the photo´s 1 to 5.

The given coordinate is a parking place, in front of the Royal Guards barracks i Høvelte.

The cache can be found at :

N 55°  photo 2 + photo 5 + 36   .   (photo 3 x 10) + (photo 1 x 10) + 176

E 012°    photo 3 x 2   .  photo 1 + photo 2 + photo 3 + photo 4 + photo 5 + 543



The Cache, a magnetic one, contains from the start :

FFC ( with a small gift ) + SFC
Mugglerinfo
Log and pencils
some trading items.

Enjoy !

You can check your answers for this puzzle here :




Profile for The Dane

Additional Hints (Decrypt)

[DK :] bctnira : xna qr frf, gæy qrz. xinfg zrq iæeqv.
Pnpura : gno qra vxxr.
[GB : ] Gur chmmyr : frr gurz, pbhag gurz
Gur pnpur : qbag qebc vg.

Decryption Key

A|B|C|D|E|F|G|H|I|J|K|L|M
-------------------------
N|O|P|Q|R|S|T|U|V|W|X|Y|Z

(letter above equals below, and vice versa)



 

Find...

103 Logged Visits

Found it 91     Write note 9     Publish Listing 1     Owner Maintenance 2     

View Logbook | View the Image Gallery of 32 images

**Warning! Spoilers may be included in the descriptions or links.

Current Time:
Last Updated:
Rendered From:Unknown
Coordinates are in the WGS84 datum

Return to the Top of the Page

Reviewer notes

Use this space to describe your geocache location, container, and how it's hidden to your reviewer. If you've made changes, tell the reviewer what changes you made. The more they know, the easier it is for them to publish your geocache. This note will not be visible to the public when your geocache is published.