Skip to content

This cache has been archived.

Toa Ignika: Hej
En reviewer har kontaktet dig for over 1 måned siden, for at få en status på denne cache. Da du ikke har svaret, eller åbnet cachen, arkiverer jeg nu cachen.

Det er ikke noget problem at åbne cachen igen hvis du vælger at gøre det.

Med Venlig Hilsen

Toa Ignika
Frivillig Geocaching.com godkender for Danmark, Færøerne og Grønland.
Kontaktinformation: Via min profil på geocaching.com.
Hvis du skriver om en bestemt cache skal GC kode og navn fremgå af som det første i beskeden, gerne med et link.

More
<

Varde - Syddanmark - Danmark

A cache by g-wagen Send Message to Owner Message this owner
Hidden : 10/29/2007
Difficulty:
2 out of 5
Terrain:
1.5 out of 5

Size: Size: regular (regular)

Join now to view geocache location details. It's free!

Watch

How Geocaching Works

Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions in our disclaimer.

Geocache Description:

Vardes kommune en del af de nye kommuner cache i en række af cacher rundet i det danske land.
Derfor husk at skrive kodeordet ned hvis du jagter disse.


Caching er tilgængeligt når der ikke arbejdes i området efter vogterhuset.

Varde Købstad 1442

Byvåbnet er Danmarks ældste (Vardes købstadssegl). Det forestiller et blåt skjold med en gående guldleopard med rød tunge. Det ligner mest en løve, men guldleopard er den officielle betegnelse. En guldleopard er et fabeldyr.

Handel og håndværk har alle dage været knyttet til det at være by, og da Christoffer af Bayern i august 1442 tildelte Varde de første købstadsprivilegier, havde byen allerede længe fungeret som købstad. Væsentligst var vel i den forbindelse, at landhandel - det såkaldte "landprang" - blev forbudt, samtidig med, at købstadens egne købmænd nu officielt anerkendtes som eneberettigede til at drive handel i byen. Skønt det kongelige privilegiebrev fra 1442 for længst er bortkommet, kendes

Det er besluttet at Ny Varde Kommune beholder Danmarks ældste byvåben.

Byvåbnet kendes fra Varde segl fra 1442 og beskrives som "Et blåt skjold med en gående guldleopard med rød tunge".

Info angående færdsel på Skallingen: Selve adgangen til skallingen efter man er kommet til P-pladsen på koordinat: N55 29.891 E8 15.564 da vil man blive mødt at et skilt med minefare dette skilt kan man paser ved at man bliver på den Østlige side af indhegningen og følger retningen af betonvejen mod syd i den yderlige fremfærden.
Det er forbudt at gå på stranden og Vest for indhegningen.
Ved kraftige storme bliver det meste af Skallingen oversvømmet. Det er vigtigt at være opmærksom på, at vandet først kommer ind over den nordlige del og oversvømmer vejen. Derfor risikerer man at blive fanget af vandet på turen tilbage over de lave arealer.

Skallingen
På de ældste kort over Vadehavet. for eksempel på Johannes Mejers kort fra 1655, er Skallingen endnu ikke markeret, Der er kun afsat en sandrevle, Skallingsand, kronet af klitøen, Stormholm. i begyndelsen af forrige århundrede kom der gang i marskdannelsen ud mod Hobo Dyb, og i løbet af de følgende årtier bredte vegetationen sig til de brakke strandenge i læ af Svenske Knoldes klitter, Inden 1950 var højsandets kilometerbrede sandslette, det vil sige den lavtliggende indervade, blevet bevokset med marskplanter, Skallingen fremstod nu som en grøn halvø gennemskåret af et net af tidevandsrender -loer - som forgrener sig ind gennem marsken fra Hobo Dyb.
Oprindelig var Skallingens marskområder ejet af bønderne i Ho sogn. om sommeren blev marsken afgræsset af får og kreaturer, og indtil 2. verdenskrig blev der desuden bjærget hø på engene. 1 1938 blev de privatejede arealer naturfredet, Fredningen blev revideret i 1979 samtidig med, at staten erhvervede de private arealer, Skallingen drives i dag af Skov- og Naturstyrelsen og Kystinspektoratet i fællesskab, Der lægges vægt på at opretholde kreaturgræsning på indervaden for at undgå tilgroning og derved sikre gode levevilkår for ynglende og rastende vandfugle.   

Det er ikke tilladt at medtage hund på Skallingen.

Uskrevne regler
Det henstilles til de besøgende at værne om landskabet, planter og dyreliv,

Det første fyr på Skallingen blev opført i 1903 som et muret tårn hvori der var indrettet beboelse for fyrpersonalet. Tårnet blev dog hurtigt undermineret af stormflod og var kun i brug frem til 1909. I 1910 opførtes en 13 m. høj jernkonstruktion, som bestod af et tårn monteret på en gitterkonstruktion. Tårnet var monteret med linseapparat og blaugasbrænder. I 1928 skiftes den eksisterende glødenetsbrænder med stående net om med en ny brænder med hængende net hvilket forøger lysstyrken betydeligt. Der er ikke længere fyr på Skallingen og ingen af de to nævnte fyrbygninger eksisterer mere. 

Begrænset adgang til Skallingens vestkyst og sydende Hvad?

Kystdirektoratet har på grund af minefare forbudt al færdsel i de indhegnede arealer på den vestlige og sydlige del af Skallingen.
Færdsel bag de opstillede hegn er forbundet med fare for liv og førlighed, og skiltning og afspærring skal respekteres.
Al færdsel på de afspærrede områder er ulovlig.

Baggrunden: Et forsvarsværk mod invasion Under 2. Verdenskrig udlagde tyskerne omkring 1,4 millioner miner langs den jyske vestkyst. Minerne var et værn mod invasion fra vest. Cirka 72.000 miner blev udlagt på Skallingen i starten af 1944. Modsat de øvrige minefelter langs vestkysten, var minerne på Skallingen lagt uden mønster og var således blot registreret med deres antal og type indenfor den ydre afgrænsning.
Rydningen indstillet i 1947 De fleste tyske miner i Danmark blev ryddet allerede i 1945, men Skallingens dynamiske natur kombineret med den usystematiske udlægning i området gjorde rydningen vanskelig der. I 1947 indstillede man rydningen på Skallingen og indhegnede de områder man ikke kunne frigive. I de første år blev indhegningen vedligeholdt, men siden blev den negligeret og i de sidste mange år har området ligget åbent tilgængeligt, selvom man på skilte har gjort opmærksom på minefaren. I 2005 førte en fornyet trusselsvurdering til at Kystdirektoratet på ny indhegnede området.
Forskellige slags miner:
Der ligger forskellige slags miner på Skallingen:
Schûtz-miner, der er træ-æsker med 200 g sprængstof i.
Stock-miner, der er lavet af beton med indstøbte metalstykker. Minen indeholder 100 g sprængstof og vil ved eksplosion skyde metal- og betonfragmenter ud i alle retninger.
Holz-miner, der er trækasser med godt 5 kg sprængstof.
Teller-miner, der er runde metalminer med godt 5 kg sprængstof.
Med undtagelse af teller-minen anvender disse miner den samme tændmekanisme. Den er rund og aflang, lidt kortere end en kuglepen og findes sommetider adskilt fra minerne. Den vil i sig selv give kraftige læsioner hvis den eksploderer i hænderne på et menneske.

,

Additional Hints (Decrypt)

Haqre yni oribxfavat

Decryption Key

A|B|C|D|E|F|G|H|I|J|K|L|M
-------------------------
N|O|P|Q|R|S|T|U|V|W|X|Y|Z

(letter above equals below, and vice versa)



Reviewer notes

Use this space to describe your geocache location, container, and how it's hidden to your reviewer. If you've made changes, tell the reviewer what changes you made. The more they know, the easier it is for them to publish your geocache. This note will not be visible to the public when your geocache is published.