Skip to Content

<

Tiger Øje

A cache by Notocactus Send Message to Owner Message this owner
Hidden : 6/29/2008
Difficulty:
1 out of 5
Terrain:
1.5 out of 5

Size: Size: small (small)

Join now to view geocache location details. It's free!

Watch

How Geocaching Works

Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions in our disclaimer.

Geocache Description:

Tæt på Cachen er der en tvillingejættestue info og P N55 42.182 E011 51.244




Møllehøj i Hornsherred I november 1937 modtog Nationalmuseet et telefonopkald fra en lokal skolelærer i Hornsherred, som kunne fortælle, at der blev gravet i en fredet gravhøj. Det blev startskuddet til udgravningen af en tvillingejættestue, som ikke havde været rørt i over 5000 år.
Gennem 1800- og begyndelsen af 1900-tallet oplevede man talrige gange, at fortidsminder – gravhøje, dysser og jættestuer – blev plyndret i jagten på oldsager. Den nationale selvforståelse var høj i disse år, og rundt om i landet fandtes mange private samlere af oldsager. Således fandtes også deciderede opkøbere af oldsager, som rejste rundt til de lokale landmænd for at købe de flintøkser, pilespidser og flækker, som var fundet på markerne. Bagefter rejste de så ind til de store byer og afsatte genstandene til samlerne; også Nationalmuseet indkøbte oldsager via opkøberne for på denne måde at redde vigtige genstande for eftertiden. Situationen var dog uholdbar. Ikke mindst da oldtidsminderne stadig ikke var fredede, og der var således intet ulovligt i at udgrave den gravhøj, man havde liggende på sin mark. Det moralske spørgsmål var imidlertid noget ganske andet. Derfor blev det gennem 1930erne hyppigt diskuteret, om man ikke ved lov skulle frede samtlige fortidsminder. Især Naturfredningsforeningen var en af de varmeste tilhængere af forslaget – det var også foreningen, som havde lanceret planen. På 130 års dagen for Oldsagskommisionens oprettelse i 1807 blev Naturfredningsloven af 1937 vedtaget den 22. maj 1937. Med et trylleslag var alle gravhøje i Danmark nu fredet.
Det var derfor med særlig opmærksomhed, man på Nationalmuseet i slutningen af november 1937 lyttede til det telefonopkald, der kom fra lærer Petersen i Kyndelløse i Hornsherred. Han kunne fortælle, at parcellist Viggo Hansen netop var i færd med at grave i den gravhøj, han havde liggende på sin grund, og at han da var stødt på nogle store sten. Parcellisten ønskede nu Nationalmuseets hjælp til udgravningen. Mogens Mackeprang, der havde modtaget telefonopkaldet, kunne da fortælle lærer Petersen, at det var ulovligt at grave i højen. Budskabet om lovens vedtagelse var endnu ikke spredt ud til hele landet. Allerede den følgende dag rejste en af museets mænd, arkæologen C. J. Becker, op til Hornsherred for at tage gravhøjen i øjesyn. Det viste sig da, at parcellist Hansen var begyndt at grave ned i den nordlige side af gravhøjen og var nået et par meter ned i højen. Han var da stødt på noget knust flint, som han havde fjernet, og derefter var han nået ned til nogle store sten. Han havde da standset udgravningen og kontaktet lærer Petersen.


Viggo Hansens undskyldning
Over for museets repræsentant hævdede Viggo Hansen, at han ikke var klar over, at der var tale om en gravhøj, og at han ikke kendte til den lov, som var blevet vedtaget af rigsdagen samme forår. Han var ked af, at han således var begyndt på udgravningen. Becker mente, at Viggo Hansen ”gjorde et godt, og troværdigt Indtryk”, og efter at han havde fået forklaret, hvordan megalitgraven antagelig så ud, blev han ivrig for at få museet til at udgrave storstensgraven. Det blev da besluttet, at Nationalmuseet skulle undersøge jættestuen den følgende sommer.
Det blev Knud Thorvildsen, som kom til at stå for undersøgelsen i slutningen af maj og begyndelsen af juni 1938. Sammen med sin hustru rejste han til Hornsherred for at udgrave og restaurere jættestuen. En af de første overraskelser viste sig, da det pludseligt blev klart, at der ikke var tale om bare en, men hele to jættestuer. De to jættestuer delte fælles endegavl, og dermed var der tale om en af de såkaldte tvillingejættestuer – eller dobbeltjættestuer, som man dengang kaldte dem. Tilmed viste det sig, at begge gravkamre havde ligget fuldstændig urørt siden oldtiden. Møllehøj var således helt speciel.
Arbejdet skred dog langsomt fremad, da der ikke var meget plads inde i jættestuerne. Som medhjælp havde Knud Thorvildsen to studerende, Hellner og frøken Frederiksen. Begge kamre var fyldt med jord. Kun øverst oppe i gravkammeret lige under dækstenen var der plads til, at en enkelt person kunne ligge. Det blev derfor besluttet at lade en person kravle ind i hvert gravkammer og derfra skovle jorden ud, så godt det nu kunne lade sig gøre.

Knogler i massevis
Da man efterhånden nåede ned mod gulvet, viste det sig, at begge gravkamre var fyldt med menneskeskeletter. Overalt flød det med kranier og knogler. Også flere oldsager blev fundet ved udgravningen. Således flere keramikskår, og det viste sig her, at skår tilhørende det samme lerkar fandtes spredt over et meget stort område både i kammer og gang. Der må således være blevet rodet godt rundt i jættestuens indhold en gang i oldtiden. Flere flintøkser, flintmejsler, smykker af tand og ben samt flere ravperler dukkede også op under udgravningen. Undersøgelsen i Kyndelløse vakte så stor interesse, at flere af de lokale aviser kom forbi for at tale med magister Thorvildsen, der beredvilligt stillede op til interview. En af de aviser, som lagde vejen forbi, var Roskilde Dagblad: ” Magister Thorvildsen gaar frem med stor Forsigtighed af Frygt for, at Sten, der ikke dækker Gravkamrene tilstrækkeligt solidt, skal falde ned paa Arbejderne. Han kravler ud med sin Lygte og sætter sine Medarbejdere i Gang med Gravning fra oven. Ganske rigtigt… en Dæksten er faldet ned, og Hullet er pakket med mindre sten. – Det synes, som om der har været rodet i dette Gravkammer, men Gravrøvere var der vel ogsaa blandt Oldtidsfolket, siger Forskeren og tænder sin Pibe”.
Nogle uger senere var tvillingejættestuen udgravet, og to nye jernlåger sat foran indgangen. Parcellist Viggo Hansen havde af omveje hørt, at man som lodsejer kunne opkræve 25 øre for hver besøgende i jættestuen. ”Ejeren her er ret godt kendt med, hvad Penge er Værd” skrev Knud Thorvildsen hjem til lederen af Nationalmuseets arkæologiske afdeling, Johannes Brøndsted, og fortalte om samtalen med lodsejeren. Det viste sig dog, at Viggo Hansen havde taget fejl. Det var ganske rigtigt, at man dengang kunne opkræve en mindre entre bestående af 25 øre for indtil 10 personer. 25 øre pr. person var der således ikke tale om. Til gengæld udleveredes så en flagermuslygte og en folder med en beskrivelse af jættestuen. I dag er der fri adgang til den særprægede tvillingejættestue i Kyndelløse.

Additional Hints (Decrypt)

Haqre 2 fgra

Decryption Key

A|B|C|D|E|F|G|H|I|J|K|L|M
-------------------------
N|O|P|Q|R|S|T|U|V|W|X|Y|Z

(letter above equals below, and vice versa)



 

Find...

250 Logged Visits

Found it 232     Didn't find it 7     Write note 4     Temporarily Disable Listing 1     Enable Listing 1     Publish Listing 1     Owner Maintenance 1     Update Coordinates 3     

View Logbook | View the Image Gallery of 10 images

**Warning! Spoilers may be included in the descriptions or links.

Current Time:
Last Updated:
Rendered From:Unknown
Coordinates are in the WGS84 datum

Return to the Top of the Page

Reviewer notes

Use this space to describe your geocache location, container, and how it's hidden to your reviewer. If you've made changes, tell the reviewer what changes you made. The more they know, the easier it is for them to publish your geocache. This note will not be visible to the public when your geocache is published.