Skip to Content

This cache has been archived.

Toa Takanuva: Hej

En reviewer har kontaktet dig for over 1 måned siden for at få en status på denne cache. Da du ikke har svaret, eller genåbnet cachen, arkiverer jeg den nu.

Cachen kan hentes frem fra arkivet igen, du skal bare skrive til mig. Det er en betingelse for genåning, at cachen opfylder retningslinierne for nye cacher! En cache kan ikke genåbnes med henblik på adoption.

Med Venlig Hilsen

Toa Takanuva
Frivillig reviewer for Danmark, Færøerne og Grønland.
Kontaktinformation: Via min profil på geocaching.com.
Hvis du skriver om en bestemt cache skal GC kode og navn fremgå af mailens overskrift eller som som det første i beskeden, gerne med et link.

More
<

den brandgoe sønderborg

A cache by carmal Send Message to Owner Message this owner
Hidden : 04/18/2009
Difficulty:
1.5 out of 5
Terrain:
1.5 out of 5

Size: Size: micro (micro)

Join now to view geocache location details. It's free!

Watch

How Geocaching Works

Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions in our disclaimer.

Geocache Description:

endnu en af de brandgoe

SØNDERBORG FRIVILLIGE BRANDVÆRN STIFTES

I forbindelse med afholdelsen af en brandværnskongres i Flensburg i 1877 opstod ideen til stiftelse af Sønderborg Frivillige Brandværn. I forbindelse med denne kongres var der, for de kongresdelegerede, arrangeret et besøg i Sønderborg. Under dette besøg opstod ideen om at oprette Sønderborg Frivillige Brandværn.

Der var ikke langt fra tanke til handling og således blev der allerede tirsdag den 21. august 1877 afholdt et møde, og på dette møde blev der opstillet en medlemsliste. Om mødet kunne man i "Sonderburger Zeitung" nr. 98, torsdag den 23. august 1877 læse følgende notits: "Wie wir erfahren, hat sich hier am dienstag ein verein konstituirt, welcher es sich zur aufgabe macht, die bildung einer freiwilligen Feuerwehr hier anzustreben".
I tilslutning hertil blev der torsdag den 6. september 1877 indkaldt til et møde i "Austernkeller". Der deltog 18 personer i mødet. Forsamlingen nedsatte et udvalg som fik til opgave at udarbejde et foreløbigt udkast til vedtægter og herefter indkalde til et nyt møde.
Udvalget fik følgende sammensætning: Heinemann, C. Hansen, P. Breuer, Grotian, og Reimers. Nævnte udvalg mødtes allerede den følgende dag og besluttede, at anvende vedtægterne for Flensburg Frivillige Brandværn som udgangspunkt. Ligeledes blev det besluttet, at man skulle forsøge at hverve mindst 40 mand, som aktive medlemmer.

Tirsdag den 11. september 1877 blev det på et møde besluttet at indbyde ca. 90 herrer til konstituerende forsamling lørdag den 15. september 1877 på Restaurant "Colosseum". På dette møde blev det besluttet at oprette Sønderborg Frivillige Brandværn. Medlemslisten viser at 56 mænd var med fra starten.

Til førere valgtes: Hauptmann Arkitekt Grotian, Delingsfører Malermester Witt og til kasserer Chr. Hansen. Torsdag den 2. november 1877 blev den første generalforsamling afholdt, og de første medlemmer blev ved håndslag forpligtet som aktive medlemmer.

For at skaffe midler til udrustning og redskaber sendte man en ansøgning til byrådet og den dengang private Spare og Lånekasse, om støtte til at skaffe redskaber og udrustning. Byrådet bevilligede 1500 Mark og Spare og Lånekassen 1100 Mark. En sprøjte blev købt hos firmaet Händel i Dresden til 1400 Mark.

Den 7. april 1878 blev Sønderborg Frivillige Brandværn optaget i "Provinzial-Verband der Freiwilligen Feuerwehren der provins Schleswig Holstein". Brandværnet var første gang repræsenteret ved forbundets "Feuerwehrtag" den 4. august 1878 i Wansbeck.

Den 16. juni 1878 fik værnet besøg fra Flensburg Freiwillige Feuerwehr, som interesserede havde fulgt arbejdet med at oprette Sønderborg Frivillige Brandværn og som havde fulgt værnet tæt siden dets stiftelse.

1. ÅRSDAG

Mandag den 16. september 1878 kunne man festligholde den første årsdag for Sønderborg Frivillige Brandværns stiftelse. Værnets beståen var sikret, skønt man det næste år oplevede en lille tilbagegang for både aktive og passive medlemmer.

Værnets første stiftelsesfest blev afholdt den 15. september 1879 på Restaurant "Colosseum".

Arkitekt Grotian blev ved stiftelsen af Sønderborg Frivillige Brandværn valgt til værnets første Hauptmann. En af hans første opgaver blev, at anskaffe udrustning og redskaber. I 1878 modtog man den føromtalte sprøjte fra Dresden. Der blev desuden anskaffet en stigevogn, 300 meter 2" slanger, 3 stk. strålerør, en del stiger (bukstiger og krybestiger), diverse redskaber og uniformsgenstande, såsom bluser og hjelme. I 1881 blev der indkøbt slangevogne. Disse var i brug til uddannelse af nye brandmænd helt indtil 1961.

Arkitekt Grotian var Hauptmann i Sønderborg Frivillige Brandværn de første 5 år fra 1877 til 1882. Han var medvirkende til, at værnet kom godt igennem de første vanskelige år.
I 1882 blev han afløst af Malermester F. L. Witt. I denne periode blev der i 1884 oprettet et pibe- og trommekorps og året efter, i 1885 oprettede man Sønderborg Frivillige Brandværns Orkester. Orkestrets første dirigent var H. D. Boldt og orkesterets første instrumenter blev skænket af velmenende borgere.
Efter en periode på 4 år blev malermester F. L. Witt afløst som Hauptmann af byrådssekretær Chr. Hansen, der havde været med fra starten og som var værnets kasserer. Ved sin tilbagetræden, som Hauptmann, blev F. L. Witt udnævnt til Æreshauptmann.

FEUERWEHRTAG

Chr. Hansens store interesse, og hans energiske og pligtopfyldende indsats for værnet gjorde, at han blev en afholdt og dygtig leder af Sønderborg Frivillige Brandværn.

I 1886 afholdtes den første "Feuerwehrtag" for det frivillige Brandværn i Sønderborg.
Dette arrangement var med til at udbrede kendskabet til det frivillige Brandværn, og man kunne således virke fremmende overfor stiftelsen af endnu flere sønderjyske frivillige brandværn. Bl. a. vakte det, i 1885 oprettede brandværnsorkester, en del opmærksomhed hos de fremmødte deltagere. Man kunne se hvilken kulturel værdi et sådant orkester havde og ved hjemkomsten til egen by blev der agiteret meget for at få oprettet et orkester i eget brandværn.
Det var al anerkendelse værd, at Sønderborg Frivillige Brandværn, under ikke altid gunstige forhold, havde formået at øge antallet af aktive medlemmer, således at man på dette tidspunkt havde 105 aktive medlemmer. Denne medlemsfremgang var skabt uden at det på noget tidspunkt gik ud over den gode ånd og det gode kammeratskab i værnet.

SØNDERBORG FRIVILLIGE BRANDVÆRNS FØRSTE ILDEBRAND

Der skulle gå 10 år efter brandværnets stiftelse, inden værnet første gang trådte i funktion ved en ildebrand. Dette skete den 20. august 1887 ved en brand på hestestalden ved Sønderborg Ladegård..

Et betydeligt afsnit af Sønderborg Frivillige Brandværns historie er knyttet til Hauptmann Chr. Hansens person. Han var en af medstifterne af Sønderborg Frivillige Brandværn og var værnets kasserer de første 9 år. Derefter var han Hauptmann i 12 år indtil han i 1898 trak sig tilbage.
I perioden fra 1887 - 1902 blev værnet tilkaldt til slukning af 31 brande. Dette store antal ildebrande i Hauptmann Chr. Hansens tid var medvirkende til, at han fik anerkendt Sønderborg Frivillige Brandværn som brandværn og dermed var værnets fremtid sikret.
Ved sin tilbagetræden den 24. september 1898 blev Chr. Hansen udnævnt til Æreshauptmann. Hans store kærlighed til, og interesse for, Sønderborg Frivillige Brandværn, holdt mange år efter hans udtræden.
Som efterfølger for Hauptmann Chr. Hansen valgte man den 24. september 1898 slagtermester F. W. Michelsen. F. W. Michelsen var en markant personlighed, og det skulle snart vise sig, at han på bedste vis forstod at udvikle og føre Sønderborg Frivillige Brandværn videre.

25. ÅRS JUBILÆUM

Søndag den 15. september 1902 kunne brandværnet festligholde 25 års dagen for dets oprettelse. Dette blev markeret med afholdelsen af en stor fest lørdag den 13. september 1902. Ved denne fest blev der holdt taler af bl.a. borgmester Dr. Petersen, Landråd V. Tschirsschiz og Hauptmann F. W. Michelsen.
Den følgende dag, søndag, mødte delegerede fra forskellige byer for at ønske tillykke med jubilæet. Dagen indledtes med, at man nedlagde kranse på afdøde kammeraters grave.

Ved en parade om eftermiddagen stillede brandværnet i nye uniformer på rådhustorvet. Her talte borgmester Dr. Petersen om brandværnets og brandmændenes betydning for byen og derefter blev der uddelt æresdiplom for 25 års tjeneste og anciennitetstegn for 20 henholdsvis. 10 års tjeneste i værnet.

I forbindelse med jubilæet modtog Sønderborg Frivillige Brandværn en hædersgave fra kommunen på 1000 Mark. Pengene skulle anvendes til at købe en mekanisk stige for. Købmand Georg Hansen skænkede værnet en pragtfuld udfærdiget foreningsfane, der var i brug indtil 1942, hvor den blev erstattet af en ny fane magen til den gamle, dog forsynet med dansk tekst. Denne fane var i brug indtil 1965 og bliver stadig brugt ved festlige lejligheder. Værnets første fane indgår i samlingen på Sønderborg Slot.

I 1965 fik brandværnet foræret et Dannebrog af Danmarks Samfundet. Lærerinde Else Brøndahl, Augustenborg, broderede i øverste hjørne på fanen, Sønderborgs byvåben og teksten Sønderborg Frivillige Brandværn. Et pragtfuldt stykke håndarbejde, som er al anerkendelse værd. Denne fane anvendes stadig i 2002.

NYT MATERIEL

Den 20. december 1900 blev der, formedelst 1470 Mark, købt en firehjulet hestetrukket sprøjte. Sønderborg Frivillige Brandværn har dog aldrig selv haft heste, men en aftale med lokale vognmænd om, at de skulle stille heste til rådighed ved ildebrand blev indgået.

I tiden fra 1900 - 1902 blev der anskaffet nye uniformer for 1400 Mark. Uniformerne blev købt i Ulm.
I 1903 indkøbtes så den mekaniske stige, som byen, i forbindelse med 25 års jubilæet havde foræret os pengene til. Det blev en 14 meter lang mekanisk stige af træ. Prisen var 1050 Mark. Denne stige blev brugt til brandbekæmpelse indtil 1936. Herefter blev stigen kun brugt til uddannelse. I 1967 blev stigen solgt til Sønderborg Sygehus. I 1903 nåede Sønderborg Frivillige Brandværn op 121 aktive medlemmer, hvilket er det højeste antal medlemmer i værnets historie.

Ved højvandet den 31. december 1904 og ved den store jernbane ulykke den 24. januar 1905 blev brandværnet tilkaldt og ydede en værdifuld hjælp.

Hauptmann F. W. Michelsen havde ledelsen af værnet i 12 år, og det værn han havde overtaget fra sine forgængere, førte han videre frem med stor flid og pligtfølelse. Da han i 1910, af erhvervsmæssige grunde, meldte sig ud af brandværnet, var det et godt og velfungerende brandværn han overgav til sin efterfølger, et brandværn hvor korpsånd og kammeratskab var fremherskende. Hauptmann F. W. Michelsen blev ved sin afgang udnævnt til Æreshauptmann.
Efter, sin afgang som aktiv i værnet bosatte han sig i Hamburg, men trods den lange vej mødte han hver gang værnet inviterede. F. W. Michelsen var utrolig glad for, og stolt over at bære den kære uniform igen.
Efter, at han en årrække havde levet, som rentier, i Hamburg blev længslen efter Sønderborg dog så stor, at han vendte tilbage igen. F. W. Michelsen døde i Sønderborg den 2. oktober 1933. Brandværnets fane og hundrede af brandmænd fulgte den gamle hædersmand til hans sidste hvilested.

Den 12. september 1910 valgtes købmand Fr. Tingleff til Hauptmann. I hans periode er det som om man mere og mere regner med det frivillige brandværn. Der var dog også det såkaldte tvangsværn. Byens borgere blev stillet overfor valget, enten at møde ved tvangsværnet eller også at melde sig ved Sønderborg Frivillige Brandværn.

I forbindelse med bygningen af Ringriderhallen i 1911 opførtes et øvelsestårn på Ringriderpladsen. Dette tårn var beregnet til øvelser med entrestigerne (krybestiger).

21. PROVENZIAL - FEUERWEHRTAG

I dagene fra lørdag den 13. til mandag den 15. september 1913 afholdtes den 21. Provenzial - Feuerwehrtag i Sønderborg med deltagelse af 700 brandværn og 1000 brandmænd fra hele Slesvig-Holsten. Dette blev et af de største stævner, vi nogensinde har haft.

Programmet for de tre dage så således ud:

Lørdag den 13. september 1913:
Modtagelse af gæster på banegården og ved Dampskibspavillonen.
Uddeling af indkvarteringskort på hotel "Alssund"
Eftermiddag kl. 3: Provenzial Verbandstag på "Kurhuset".
Aften kl. 8½: Festkommerz på "Central Hotel".

Søndag den 14, september 1913:
Morgen kl. 06.30: Reveille.
Morgen kl. 09.00: Provinzial Feuerwehrtag på "Central Hotel".
Eftermiddag kl. 1: Festmiddag på "Kaiserkrone".
Eftermiddag kl. 4: Øvelser af Sønderborg Frivillige Brandværn, derefter festmarch gennem byen.
Aften kl. 8: Festbal på "Kaiserkrone" og "Central Hotel".

Mandag den 15. september 1913:
Udflugt: Sejltur med et af marinens skibe.
Eftermiddag kl. 3: Officiel afslutning af festen på "Kaiserkrone".

Brandøvelsen var tilrettelagt i den gamle amtsbygning på hjørnet af Perlegade og Østergade ved siden af apoteket.
Oplægget til øvelsen var, at der var udbrudt ild i trappehusets øverste etage. Ilden havde bredt sig til loftet. Vinden var SV. Man formodede, at der var mennesker i fare og da ilden truede med at brede sig yderligere skulle man beskytte apoteket. "Branden" blev nedkæmpet med 4 strålerør og 1 strålerør i reserve. Man holdt "branden" ved brandmuren.

Den 30. december 1913 nedbrændte Holst Mølle (Margrethemøllen) i Alsgade under en forrygende snestorm fra NV.

Efter knapt 4 begivenhedsrige år, som leder af Sønderborg Frivillige Brandværn, trådte Fr. Tingleff den 9. januar 1914 tilbage. Han blev afløst af bygmester Th. Christiansen.

1. VERDENSKRIG

Det blev i første omgang en kort periode for Hauptmann Th. Christiansen, som leder af Sønderborg Frivillige Brandværn. Ved krigsudbruddet til 1. verdenskrig blev ca. 70 medlemmer af Sønderborg Frivillige Brandværn indkaldt til krigstjeneste, deriblandt også Hauptmann Th. Christiansen. I tiden hvor han var indkaldt blev værnet ledet af Delingsfører Lorenz Lindholm. Da der på grund af krigen var stor mangel på mandskab supplerede L. Lindholm værnet med 17 forhenværende brandmænd samt en del ældre borgere. Militærmyndighederne stillede marinens elektriske sprøjte til rådighed.
I 1915 udpegede "Brandschutzamt" 129 borgere, som skulle stå til brandværnets disposition i tilfælde af ildebrand. Den 22. august 1916 blev der oprettet en alarmgruppe, der skulle træde i til under evt. flyverangreb.

De første to år udsendtes julepakker til de kammerater der gjorde krigstjeneste, og deres pårørende fik pengehjælp til julefesten. Denne foranstaltning måtte dog senere, af økonomiske årsager, opgives.

Den 21. januar 1919 afholdtes den første generalforsamling efter krigen. Her bød L. Lindholm de hjemvendte kammerater velkommen. Han mindedes i varme ord de faldne, og derpå overgav han ledelsen af værnet til Hauptmann Th. Christiansen.

Overgangen fra tysk til dansk styre formede sig til alles tilfredshed. Selv om man ikke kendte til det frivillige system i det gamle land, lykkedes det dog ved god forståelse fra myndighedernes side, at få det frivillige brandværn ind under dansk lovgivning. Det var imidlertid ikke nok, at mandskabet og førerne var i orden. Byens udvikling krævede en modernisering af redskaberne, og på dette område udførte Kaptajn Th. Christiansen et banebrydende arbejde. Han var medvirkende til stiftelsen af Sønderjysk Frivillige Brandværns Forbund, efter at købstadskommunerne havde ønsket at beholde de frivillige brandværn. På hans foranledning indførtes den 18. september 1921 dansk kommando i hele Sønderborg Amt. I særdeleshed lagde han sig i selen for anskaffelsen af en motorsprøjte, og han viste på mange andre områder, at han var klar over de nye tiders stigende krav.

I 1920 blev det første røgdykkerapparat taget i brug.

I 1923 meddelte Kaptajn Th. Christiansen, at han ikke ønskede, at fortsætte som leder af Sønderborg Frivillige Brandværn. Som følge deraf valgte man den 28. april 1923 kobbersmedemester Lorenz Lindholm til ny Kaptajn. Tiden der fulgte skulle vise, at man ikke kunne have fået en bedre efterfølger for Th. Christiansen.

Kaptajn L. Lindholm indtrådte i Sønderborg Frivillige Brandværn i 1900, efter at have været i tvangstjeneste i 7 år. Hans store iver og praktiske sans for de tekniske detaljer førte til, at han hurtigt blev valgt til ledende stillinger. I 1903 valgtes han således til vicefører, i 1908 til fører for hydrant afdelingen, i 1910 blev han 2. Delingsfører og i 1923 valgtes han, som nævnt, til værnets Kaptajn. Senere samme år blev han af byrådet i Sønderborg udnævnt til kommunens Brandinspektør. Opfyldt af ønsket om at bevare de gode gamle traditioner og besjælet af en rørende kærlighed til de frivillige brandværns sag, har han altid været en god og afholdt fører i Sønderborg Frivillige Brandværn, og for Sønderborg Kommune blev han en dygtig og ansvarsbevidst Brandinspektør.

50 ÅRS JUBILÆUM

Med stor deltagelse fra både By og Amt, fejrede Sønderborg Frivillige Brandværn 50 års jubilæum Søndag den 11. september 1927. Jubilæet fejredes i forbindelse med den årlige Amtsforbundsfest. Med de mange deltagere fra By og Amt, blev festen på alle måder vellykket. Ved en festmiddag på Sønderborghus, hvor Sønderborg kommune var vært, blev Kaptajn L. Lindholm dekoreret med Ridderkorset. Ridderkorset blev overrakt af Politimester Knud Cortsen, som i en smuk tale hyldede brandværnet og dets fortjenstfulde leder.

SØNDERBORG FRIVILLIGE BRANDVÆRN MOTORISERES

Et par år senere kom så et afgørende vendepunkt i Sønderborg Frivillige Brandværns historie. Et længe næret ønske om at blive motoriseret blev til virkelighed. Den 27. juli 1931, modtog vi den første automobilsprøjte, en "Ford" monteret med en 1000 l/min. Aster frontpumpe og en "Ford" påhængssprøjte, med en 1000 l/min. Aster pumpe. Det nye materiel blev leveret af firmaet Meisner-Jensen fra København. Denne nyanskaffelse blev indledningen til en ny epoke for Sønderborg Frivillige Brandværn, idet man nu kunne træde i aktion med langt større slagkraft, længere rækkevidde, og en hurtigere udrykning. Disse faktorer var af afgørende betydning for at værnet kunne udføre et godt og sikkert brandslukningsarbejde.

Det er beundringsværdigt, at Kaptajn L. Lindholm, på trods af, at han var fyldt 67 år, i 1931 havde energi til at gennemføre en så stor modernisering af Sønderborg Frivillige Brandværn. Moderniseringen kunne da også kun lade sig gøre med velvillighed fra Sønderborg kommune, som indså at kommunens rivende udvikling, nødvendiggjorde en modernisering af brandværnet.

I 1934 modtog værnet så en Fordson udrykningsvogn, og 2 år senere, i 1936, modtog værnet en Metz mekanisk efterløbsstige på 19 meter. I 1938 blev 2 stk. Dräger røgdykkerapparater taget i brug og i 1939, kort efter, at 2. verdenskrig var brudt ud, modtog værnet i december en D.K.V. påhængssprøjte med en 800 l/min. Pumpe og 600 meter slanger.

Den 22. februar 1941 ønskede Kaptajn L. Lindholm, i en alder af 77 år, ikke at blive genvalgt til Kaptajn. Han havde da tjent Sønderborg Frivillige Brandværn i 41 år, deraf 18 år som værnets utrættelige leder og foregangsmand.
Med pligttroskab, ansvarsbevidsthed og kærlighed, havde han viet det meste af sit liv til arbejdet, med Sønderborg Frivillige Brandværn. Denne store og uegennyttige indsats gjorde ham til en respekteret og afholdt leder.

Ved en afskedsfest, der blev arrangeret for ham, den 23. marts 1941 på Sønderborghus, blev der da også udtalt mange anerkendende ord til Kaptajn L. Lindholm. Han blev ved denne lejlighed takket for hans store indsats for de frivillige brandværn. Især var der en tak fra Sønderborg Frivillige Brandværn for de mange år som værnets leder.
Kaptajn L. Lindholms efterfølger Heinrich Petersen udnævnte ham til Æreskaptajn i Sønderborg Frivillige Brandværn og i Amtsforbundet. Ligeledes fik han overdraget en adressebog indeholdende navnene på samtlige brandværnskammerater, æresmedlemmer og amtets Kaptajner.
Herefter blev han hyldet i smukke vendinger af Politimester L. Sundorph. Han takkede L. Lindholm for hans pligtopfyldelse, hans snarrådighed og punktlighed. Borgmester H. Nielsen udtalte kommunens tak og understregede det med en check på 500,- kr. Festen blev på alle måder vellykket. Få uger efter denne dag blev Æreskaptajn L. Lindholm dekoreret med fortjenstmedaljen i sølv. Dekoreringen blev foretaget af Politimesteren og foregik på brandstationen, hvor mandskabet havde taget opstilling.
Æreskaptajn L. Lindholm kunne nu nyde sit otium, men han fulgte dog stadig, med stor interesse, brandværnets arbejde, og han deltog gerne ved møder og forsamlinger. Byggeriet af en ny brandstation fulgte han nøje, og da brandstationen stod færdig i 1950, glædede han sig sammen med brandværnskammerater over et godt og gedigent byggeri. Hvert år på den gamle Kaptajns fødselsdag hyldede brandværnet ham med musik og fakkeltog.
Den 18. februar 1955 døde Æreskaptajn L. Lindholm i en alder af knap 91 år. Repræsentanter fra by og land, mandskabet i Sønderborg Frivillige Brandværn, mødte alle med faner for at følge den gamle Kaptajn til hans sidste hvilested.
Som nævnt blev Kaptajn L. Lindholms efterfølger, Bagermester Heinrich Petersen. Valget blev foretaget på generalforsamlingen den 22. februar 1941.

Kaptajn Heinrich Petersen havde været medlem af Sønderborg Frivillige Brandværn siden 1923 og han var uddannet i røgdykkerafdelingen. I 1940 blev Heinrich Petersen valgt til Brandassistent og stedfortræder for Kaptajnen.
Under Kaptajn L. Lindholms ledelse var der indledt en ny epoke i Sønderborg Frivillige Brandværn. Man var blevet motoriseret, idet man havde fået to 2 motordrevne køretøjer, og det skulle snart vise sig, at dette kun var indledningen til en rivende udvikling for værnet.

2. VERDENSKRIG

Selv om L. Lindholm efterlod et, på det tidspunkt, fuldt moderniseret brandværn var der mange opgaver at tage fat på for Kaptajn Heinrich Petersen. Anden verdenskrig var over os, og da de frivillige brandværn spillede en væsentlig rolle i det civile beredskab, var der nok at tage vare på. Således skulle han deltage i samtlige møder på Kommandocentralen, han skulle virke som instruktør ved uddannelsen af C.B. pligtige brandmænd og meget andet.
Under luftalarm skulle Kaptajnen møde på Kommandocentralen, og mandskabet skulle møde i kælderen under Reimersskolen. Der var under hele krigen, hver nat fra kl. 22 - 06, brandvagt på brandstationen. Vagtmandskabet var sammensat af frivillige brandmænd og C.B. brandmænd, og der var på brandstationen indrettet sove- og opholdsrum til nattevagterne. Kaptajn Heinrich Petersen gjorde alt for at disse vagter ikke føltes mere tyngende end højst nødvendigt og at vagterne forløb gnidningsløst. Ved jul og nytår sørgede han især godt for vagtmandskabet.

Da vort udrykningskøretøj fra 1934 ikke havde nogen frontpumpe, blev en sådan monteret i 1943. Året efter blev en Schrøder van Deurs skumpumpe og en 400 l vandtank bygget i køretøjet, som herefter fungerede som vort 1. udrykningskøretøj. Samtidig sørgede Kaptajn Heinrich Petersen stadig for, at vor slangebeholdning blev forøget. I 1944 havde vi 2300 m slanger. En påhængssprøjte med en Aster pumpe var blevet anskaffet. Pumpen blev stationeret på Sundeved-siden, således, at de der boende brandmænd, i tilfælde af at broen var spærret, selv kunne gå i gang med slukningen i tilfælde af brand.
I kølvandet på krigen var der kommet mange tyske flygtninge til området, og de blev anbragt i skoler og andre steder i Sønderborg og Als området. Kaptajn Heinrich Petersen var Lejrchef for disse lejre, et hverv han varetog med stor omhu.

NY BRANDSTATION

I 1945 da krigen endelig sluttede kom brandværnet ind i en rolig tid, med mere normale tilstande, og Kaptajn Heinrich Petersen mente nu, at tiden var inde til at fremkomme med et længe næret ønske om opførelsen af en ny og tidssvarende brandstation. Sønderborg Frivillige Brandværn havde i årenes løb haft til huse på flere forskellige adresser i byen.

Fra 1877-1902 ved Ulrich Johansen, (Den Danske Bank), fra 1902-1905 ved Pastor Höck (Præstegården), fra 1905-1909 ved A. Eriksen, Rådhustorvet.
Fra 1. oktober 1909 havde Sønderborg Frivillige Brandværn haft til huse i kommunens ejendom på Løkken (Kirkealle 10), hvor det også var planlagt, at en evt. ny brandstation skulle opføres.

Da alle prognoser viste, at byen ville vokse i de kommende år, blev det klart, at den gamle brandstation snart ville blive for lille, samtidig med at den var upraktisk og dårlig indrettet. Ligeledes forudså man at brandkøretøjerne blev større og større med tiden, og derfor ville kræve mere plads. Kaptajn Heinrich Petersen, havde også i tankerne at få mandskab på stationen, mandskab der kunne rykke ud til småbrande, således at man kunne undgå at tilkalde hele mandskabet. Ved byrådsmødet den 3. marts 1948 blev det vedtaget at bygge den nye brandstation efter tegninger af stadsarkitekt Wriedt. Samme forår begyndte man så opførelsen af en brandstation, der kom til at ligge bag den gamle station. For at gøre plads til nybyggeriet blev den gamle brandstation delvis nedrevet, men dog ikke mere end man stadig kunne have køretøjer og materiel opbevaret i denne.
Kaptajn Heinrich Petersen fulgte interesseret med i arbejdet med opførelsen af den nye brandstation, og han var således medvirkende til, at der blev skabt et godt resultat.
Den 1. november 1950 stod den nye brandstation færdig, og dette betød et kolossalt fremskridt for Sønderborg Frivillige Brandværn. For første gang i værnets historie havde man fået en brandstation specielt bygget til formålet, en brandstation hvor man kunne have køretøjerne stående klar til udrykning, og hvor materiellet var opbevaret på bedste måde. Samtidig havde man fået undervisnings- og mandskabslokaler samt værksted. Med den centrale placering brandstationen havde fået, var der skabt ideelle forhold for brandmændene, og også for hurtigere udrykninger.

Brandstationen var indrettet med vaskehal til biler og slanger, samt andet materiel i kælderetagen. Garage, værksted, kontorer og undervisningslokale i stueetagen og på 1. og 2. sal var der indrettet 8 moderne lejligheder, som blev udlejet til brandmænd og deres familier. Betingelsen for at leje sig ind i en af brandstationens lejligheder var, at man havde været aktiv brandmand gennem længere tid, at man havde stort kørekort, og at man ville indgå i en vagtordning udenfor normal arbejdstid.

Den 19. november 1950 blev brandstationen indviet ved en festlighed, med indbudte gæster fra nær og fjern. Der blev fra alle sider udtrykt anerkendende ord om den nye brandstation. Ligeledes blev Sønderborg Frivillige Brandværn anerkendt for den energi og det beredskab, der blev vist, når man havde brug for det. Især blev der sagt mange anerkendende ord til Kaptajn Heinrich Petersen for hans pligtopfyldelse og kærlighed til det frivillige brandværn og brandværnets sag.
Kaptajn Heinrich Petersen flyttede selv ind på brandstationen for at lede og gennemføre de ideer han havde haft med den nye brandstation og det bosiddende mandskab. Denne opgave lykkedes da også til fulde.
Der blev også tid til at tage sig af andre opgaver. I 1950 fik værnets mandskab således nye uniformer, og i 1959 - 1960 gik man over til revers uniformer med kasket. Mandskabet kunne således, udadtil, præsentere værnet på bedste vis.

NYE KØRETØJER

Efterhånden var tiden ved at løbe fra værnets to gamle køretøjer, som var fra 1931 og 1934. Tiden var inde til at tænke på udskiftning. Allerede i 1950 havde værnet dog anskaffet en G.M.C mandskabs- og materielvogn, men det var egentlig en automobilsprøjte der var tiltrængt. I 1960 modtog værnet derfor en Morris automobilsprøjte med mandskabskabine. Sprøjten var opbygget med en 1500 l/m Aster frontpumpe og en 600 l vandtank.
For brandmændene var der tale om en klar forbedring idet man nu, i modsætning til tidligere, kunne sidde indenfor under udrykningen. Den nye sprøjte var et godt og handigt køretøj. Påhængssprøjten som også var fra 1931 var nedslidt, og i 1956 fik vi en ny med en 1500 l/min Aster Pumpe med en Vauxhall motor.
Kaptajn Heinrich Petersen sørgede i sin tid som Kaptajn, hele tiden for at supplere vort materiel, således, at det var tidssvarende og af så god en kvalitet som mulig. Bl. a. kan det nævnes, at værnet fik nyt skumudstyr, nye strålerør, håndværktøj, slanger m.m.

Kaptajn Heinrich Petersens store interesse for de frivillige brandværn var kendt over hele landsdelen. Han var et ivrigt medlem af Sønderjysk Frivillig Brandværnsforbund, hvor han var næstformand. Han gjorde et stort stykke arbejde for at få de Sønderjyske Frivillige Brandværn på linie med landets øvrige brandværn. Især kommandoforhold og uniformering lå ham meget på sinde, og han arbejdede hårdt for at få dette så ensartet som muligt. I det hele taget arbejdede han meget for at effektivisere de sønderjyske frivillige brandværn.

Man kaldte aldrig forgæves på Kaptajn Heinrich Petersen. Han svigtede aldrig et møde eller et stævne, og han var kendt viden om, for sin store interesse, præcision og sit viden om de frivillige brandværn. For Sønderborg Frivillige Brandværn var han en energisk og dygtig leder der altid havde de frivillige brandværns trivsel og fremgang i tankerne, og han gik helt og fuldt ind for sit brandværn, som han ofrede megen tid og mange kræfter på. Der er ingen tvivl om, at Sønderborg Frivillige Brandværn, for ham var det bedste brandværn.

Den 8. juli 1962 blev Kaptajn Heinrich Petersen dekoreret med Ridderkorset, en dekoration han var meget glad for.

Da Kaptajn Heinrich Petersen den 12. december var blevet oldefar, mente han, at det var på tide at holde op. Han var da næsten 75 år, og som han sagde, en oldefar skulle Sønderborg Frivillige Brandværn i hvert tilfælde ikke have som leder. Dagen efter indsendte han sin afskedsansøgning til kommunen. Han bad om at blive fritaget for sit hverv som brandinspektør fra 1. april 1963. Samtidig meddelte han bestyrelsen, at han ved næste generalforsamling nedlagde sit hverv som Kaptajn i Sønderborg Frivillige Brandværn. På hans 75 års fødselsdag den 19. januar 1963, ved en festlighed på brandstationen, blev han af borgmester Anders Andersen takket og hyldet for sin store indsats for Sønderborg Frivillige Brandværn. På generalforsamlingen den 16. februar 1963 nedlagde han sit hverv som Kaptajn. Han havde da været medlem af Sønderborg Frivillige Brandværn i knap 40 år, deraf de 22 som Kaptajn. Han blev på generalforsamlingen takket for sit store arbejde for Sønderborg Frivillige Brandværn og man udnævnte den gamle Kaptajn til Æreskaptajn. Senere blev han også æresmedlem i Amtsforbundet og i Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund.

Æreskaptajn Heinrich Petersen kunne nu nyde sit otium, og han flyttede fra brandstationen tilbage til sin lejlighed i Havbogade nr. 102. Hver gang der blev kaldt til møde, generalforsamling eller fest, mødte han dog stadig trofast. På trods af, at han de sidste år havde vrøvl med benene, mødte han til alle stævner i landsdelen, og hans store interesse for de frivillige brandværn svækkedes aldrig.
På hans 80 års fødselsdag den 19. januar 1968 blev han genstand for stor opmærksomhed fra nær og fjern. Sønderborg Frivillige Brandværn hyldede deres gamle Kaptajn med et fakkeltog, en hyldest der glædede ham overmåde meget.

Da værnet først på året 1969 havde fået en ny 23 meter brandstige, blev den præsenteret for ham på hans 81 års fødselsdag den 19. januar 1969. Dette blev sidste gang Kaptajn Heinrich Petersen kom udenfor. Hans helbred svækkedes herefter hurtigt, og den 19. marts 1969 afgik han ved døden, samtidig med at brandbilerne kørte forbi hans hjem under udrykning til ildløs. Da han senere på dagen blev overført til kapellet blev der igen kaldt ud til ildebrand.
Den 22. marts 1969 blev Kaptajn Heinrich Petersen bisat fra Sct. Marie Kirke i Sønderborg. Kirken var fyldt til sidste plads. Familie og venner, samt brandmænd fra nær og fjern, var kommet for at følge den gamle hædersmand til hans sidste hvilested. Under ceremonien lød brandsirenerne og udrykningshornet igen. Atter var der udbrudt brand.

NYE TIDER

Kaptajn Heinrich Petersens efterfølger blev valgt på generalforsamlingen den 16. februar 1963. Valget faldt på Lagerforvalter Fritz Müller som var blevet optaget i værnet den 8. januar 1949. Han blev uddannet som røgdykker, og i 1954 blev han Underbrandmester i Røgdykkerafdelingen og i 1956 valgtes han til Brandmester. Året før, i 1955 var han blevet udnævnt til Redskabsmester, og dette hverv beholdt han også, efter, at han den 1. april 1963 blev udnævnt til Brandinspektør. Fritz Müller overtog et godt udrustet brandværn og mandskab.

Samfundet, som skulle betjenes af bl. a. Sønderborg Frivillige Brandværn, var på vej ind i en tid, hvor udviklingen indenfor teknik og industri gik meget stærkt og der var nok at tage fat på for den nye Kaptajn. Kravene til det frivillige brandværn og til den enkelte brandmand blev større efter at brandloven ligestillede de Sønderjyske frivillige Brandværn med landets øvrige brandvæsner.
Kaptajn Fritz Müller havde allerede ved valget som Kaptajn erkendt, at uddannelsen af brandmændene var én af de ting man skulle i gang med. Han var også klar over. at dette ikke kunne gennemføres fra den ene dag til den anden. Han begyndte gradvis at lægge uddannelse om, således at både befalingsmænd og menige brandmænd kom til at gennemgå et kursusforløb der modsvarede de krav der blev stillet til mandskabet. Undervisningen foregik på og ved brandstationen.
Denne undervisningsform, gav ret hurtigt de ønskede resultater. Især de helt unge brandmænd gik ind for den nye undervisningsform og de var ikke uden skyld i at forløbet blev vellykket.
Statens Brandinspektion blev dannet i 1965, og herfra blev der udsendt skemaer og undervisningsplaner, hvilket gjorde arbejdet med at tilrettelægge uddannelse og øvelser noget lettere. Dog skulle Fritz Müller til stadighed koordinere uddannelsen, således, at den passede bedst til Sønderborg Frivillige Brandværn.

De første år var der meget at sætte sig ind i for Kaptajn Fritz Müller. Arbejdet som Brandinspektør var efterhånden så tidskrævende, at arbejdet som lagerforvalter hos firma Brock & Co blev opgivet. Forinden dette skete havde Sønderborg Kommune dog oprettet en fuldtidsstilling med følgende arbejdsområder: Brandinspektør, Redskabsmester og Vicevært på Brandstationen. Fritz Müller blev således den første heltids ansatte Brandinspektør i Sønderborg, og han kunne nu helt hellige sig arbejdet som Brandinspektør for Sønderborg Kommune og Kaptajn i Sønderborg Frivillige Brandværn.

Kaptajn Fritz Müller overtog som før nævnt et veludrustet brandværn, hvad angik mandskab og materiel. Dog var et par af vore køretøjer ved at blive for gamle. Blandt andet Fordson fra 1934 trængte til udskiftning.
Udviklingen gik stadig stærkt i Sønderborg. De store virksomheder udvidede og der kom mange nye til. Industriens forbrug af olie, benzin og kemikalier var stigende og det kunne derfor forudses, at vi skulle have køretøjer med mere moderne slukningsmateriel.

Følgende blev sat i værk: G.M.C. mandskabs og materielvognen, som efter forholdene var upraktisk indrettet, blev i 1965, af Kaptajn Fritz Müller bygget om, så den blev mere tidssvarende. I 1967 kunne den gamle D.K.W påhængspumpe ikke mere, og den blev udskiftet med en VW. påhængssprøjte med en 1200 l/min Aster pumpe. I 1968 fik vi Bedford Automobilsprøjte med en 800 l vandtank , en 1500 l/min Aster pumpe og en 300 kg. Pulverslukker. Sammen med Bedforden kom der også nye røgdykkerapparater.
Senere samme år havde vi så det uheld, at den store 19 meter Metz stige fra 1936 væltede i stormvejr på Ahlmann-skolen. Stigen kunne ikke repareres og vi måtte have en ny. I begyndelsen af 1969 fik vi så en 23 meter mekanisk Metz stige.

Det første Mandet trykluftapparat kom til, og i løbet af de næste to år skiftede vi helt over til disse apparater, således, at vi havde 6 stk. af disse med reserveflasker. I 1970 blev der monteret radioanlæg i alle køretøjer, hvilket har været en meget stor hjælp under arbejder på de mange forskellige skadesteder.

STORBRANDE

Efter Simmersted ulykken i 1972 blev det pålagt, at brandværnene skulle udføre forureningsbekæmpelse. I forbindelse med dette blev der indkøbt forskelligt materiel til forureningsbekæmpelse. Til at transportere dette materiel blev der indkøbt en trailer.

G.M.C. bilen kunne, efter indførelse af nye regler, ikke godkendes som slangetender. Som følge deraf, måtte vi i 1975 anskaffe en ny Landrover Slangetender. Det nye køretøj blev taget i brug samme år.

Som man ser, har der, for Kaptajn Fritz Müller, været opgaver nok at tage sig af i de år der er gået. Udover den store fornyelse af materiellet var der jo også uddannelsen af brandværnets mandskab. Efter de første spæde forsøg var uddannelsen kommet ind i mere faste rammer. De første befalingsmænd var kommet på brandskole, og på lokalt plan, gennemførte man uddannelsen af brandmestre og underbrandmestre, en uddannelse som var til stor gavn for mandskabet i Sønderborg Frivillige Brandværn, og som også betød lettelser i det daglige arbejde for Kaptajnen og hans Assistenter.

De første år efter Kaptajn Fritz Müllers tiltræden havde ikke budt på særlig store brande i området. Den første store brand udbrød den 18. december 1968 i Gartnernes Fællessalg på Skovvej. Det var på nøjagtigt dette sted Sønderborg Frivillige Brandværn første gang i dens historie blev indsat i 1886.
Bygningen nedbrændte til grunden og blev ikke genopført.
1972 blev et særdeles travlt år for Sønderborg Frivillige Brandværn. Vi blev det år, med 2 dages mellemrum, kaldt ud til 2 gårdbrande i Ulkebøl. Den 10. marts brændte svinestalden på "Saksgård" og den 12. marts nedbrændte avlsbygningerne til "Bagmose". Ved de 2 gårdbrande, som begge var påsatte, omkom der mange svin.
Den 29. august nedbrændte et pakhus hos Brdr. Ewers på havnen. Den sidste store brand i 1972 var branden den 7. december på Kr. Stærks Finerfabrik på Nordvesthavnsvej. Sidstnævnte brand er den største brand i Sønderborg. Foruden store dele af fabrikken, brændte også et stort færdigvarelager.
I 1974 brændte Hans Knudsens lager i Østergade. De brandhærgede bygninger var under nedbrydning. Ved denne brand så vi den største tilstrømning af tilskuere nogensinde. Den sidste store brand vi vil nævne her, er branden i 1975 på Sønderskov-skolen, hvor store dele af skolen blev flammernes bytte. Der kunne nævnes mange flere brande, men ingen andre brande havde dog det omfang som de her nævnte. Selv om de omtalte brande alle havde et meget voldsomt forløb omkom ingen mennesker.

I 1976, året før vort 100 års jubilæum kunne Sønderborg Frivillige Brandværn notere de fleste udrykninger i løbet af 1 år, siden krigen. Det år nåede man op på hele 105 udrykninger, udrykninger som stort set kun var til små brande. Derudover var der en del forureningsuheld.

Kaptajn Fritz Müller var Næstformand i Sønderjysk Friv. Brandværnsforbund og i Sønderborg Kredsen. Han mødte trofast til alle møder og stævner over hele landsdelen, ligesom han deltog ved kredsens prøvealarmeringer.
Ved en festlighed i anledning af sin 60 års fødselsdag på Restaurant "Colosseum" blev han, fra mange sider, hyldet og takket for sin store indsats for de sønderjyske frivillige brandværn. Om aftenen blev han hyldet med musik og fakkeloptag af mandskabet i Sønderborg Frivillige Brandværn.

Det er vort håb og ønske, at Kaptajn Fritz Müller vil føre Sønderborg Frivillige Brandværn videre frem endnu i mange år, og at han stadig vil for at vor uddannelse og materiel er på højde med tidens krav. Og med ønsket om at Sønderborg Frivillige Brandværn må bestå i mange år frem i tiden og altid være beredt til at hjælpe, når der er brug for det, hurtigt og med fuld energi, til gavn for Sønderborg og dens borgere,

Brandhornet gjalder stygt,
Stol, nabo, på os trygt.
Vi er til hjælp beredt
Til hver en tid

100 ÅRS JUBILÆUM

Den 15. september 1977 kunne Sønderborg Frivillige Brandværn fejre sit 100 års jubilæum.
Året før jubilæet blev brandværnet indkaldt til et møde for at drøfte hvorledes jubilæet skulle foregå.
Det gamle brandmateriel, som blev opbevaret på ladegården, blev restaureret, underholdningsprogrammet til festaftenen blev sammensat, marchruter blev gennemgået, lanterneoptog med børn blev tilrettelagt, og kransenedlæggelse på kirkegården ved de afdøde Kaptajner blev bestemt.
Brandassistent Henrik Petersen (Henne) udfærdigede vort 100 års jubilæumsskrift på en dygtig og præcis måde.
Festmarchen igennem Sønderborg, med deltagelse af mange brandværn, musikkorps, samt faner blev en uforglemmelig oplevelse.
Jubilæumsfesten blev afholdt i Frihedshallen, da man gik ud fra at der kom mange gæster, hvilket også holdt stik. Normalt blev stiftelses festen holdt på Teaterhotellet, men man skønnede at der ikke var plads.
Med deltagelse af æresmedlemmer, indbudte gæster, passive medlemmer og aktive brandmænd, fik ca. 700 deltagere en dejlig aften, som brandværnet altid vil huske.

Kaptajn/Brandinspektør Fritz Müller skrev ved
Sønderborg Friv. Brandværns 100 års Jubilæum.

I 100 år har Sønderborg Friv. Brandværn bestået. Før oprettelsen af det frivillige brandværn havde man kun primitive midler til brandslukning, og man var anvist til at hjælpe hinanden i kampen mod den røde hane.

I dag hvor der er forløbet 100 år, består Sønderborg Friv. Brandværn af en solid mandskabsstyrke på 60 mand, der ud af byens borgere frivilligt har meldt sig til kamp mod ildens hærgen.

Det er for mig med stolthed at se, at disse mænd, som har det samfundssind, uegennyttigt og uden vederlag at varetage bekæmpelsen af samfundets fjende, den røde hane, når den truer borgernes liv og ejendom i vor by.

Igennem disse ord skal der lyde en tak til jer, kammerater, der yder dette frivillige arbejde.

Tak til vore myndigheder for deres aldrig svigtende forståelse af de frivillige brandværns gerning.

Tak til de arbejdsgivere, der når sirenen lyder viser hensyn og forståelse til den ansatte, der som brandmand kaldes for at hjælpe medborgerne i vor by i kampen mod ildens hærgen, når denne går til angreb på liv og ejendom.

Også en tak til alle dem, der har bistået os økonomisk, og tak til skribenten, der har udført dette historiske værk.

Borgmester Harry Christensen skrev ved
Sønderborg Friv. Brandværns 100 års Jubilæum.

Jeg ønsker Sønderborg Frivillige Brandværn hjertelig tillykke med 100 års jubilæet.

Byens frivillige brandværn har i et århundrede, der bød på så store omvæltninger, været et af Sønderborgs faste holdepunkter.

At netop Sønderborg Frivillige Brandværn på en så positiv måde har medvirket til at tegne Sønderborg bys historie, tillægger jeg særlig betydning. Brandværnets egen historie er nemlig et vidnesbyrd om at en frivillig og uselvisk indsats til støtte for andre, er den bedste grobund for, at man selv får et godt og givtigt kammeratskab med sine egne.
Netop dette - sammenhold og kammeratskab - har været ledetråden for brandværnets arbejde, og dette er vel også grunden til, at Sønderborg Frivillige Brandværn på så forbilledlig måde har løst sine opgaver i disse mange år.

På byrådets vegne takker jeg for det store arbejde, Sønderborg Frivillige Brandværn udfører for vor by og - ikke mindst - takker jeg for, at opgaverne løses i frivillighedens ånd.

Jeg er helt overbevist om, at brandværnet er beredt til nye tiders udfordringer og jeg ønsker hermed Sønderborg Frivillige Brandværn et held og lykke til løsningen af fremtidens opgaver.

Harry Christensen.

F. G. Tillich, Formand for brandkommissionen skrev ved Sønderborg Friv. Brandværns 100 års Jubilæum.

Af forhandlingsprotokollen for årene 1873 og fremover fremgår for udvalget for brandvæsen i Sønderborg, at der i 1873 i medfør af §3 i et nyt regulativ for brandvæsenet for Sønderborg by er tilvejebragt bestemmelser vedrørende brandvæsenets ordning herunder borgerpligt til at udføre tjeneste ved det kommunale brandslukningsvæsen og redningsanstalter. (Feuerlösch- und Rettungsanstalten).

Udvalget for brandvæsen bestod af borgmesteren, byrådsmedlemmer og brandmajoren.

Af protokollen fremgår, at man på dette tidspunkt har været i besiddelse af 5 brandsprøjter. Brandmajoren fik i møde den 2. august 1873 i medfør af regulativets §3 til opgave at fremskaffe en fortegnelse over disse sprøjter og øvrige sluknings- og redningsgenstande og endvidere at lade udarbejde lister over de enkelte afdelingers behov for mandskab efter følgende rammer:

Afdeling A: Til Sprøjte 1: 60 mand Til Sprøjte 2: 40 mand
Til Sprøjte 3: 30 mand Til Sprøjte 4: 25 mand
Til Sprøjte 5: 12 mand

hvoraf 2/3 skulle betjene pumpearmene og 1/3 slangerne.

Afdeling B: Et antal værnepligtige til at skaffe vand.

Afdeling C: 48 mand til at betjene stiger og hakker og 30 mand til øvrigt arbejde.

Afdeling D: Her skulle være 30 mand til rådighed.

Blandt de dygtigste værnepligtige skulle uddannes afdelingskommandører og stedfortrædere for disse, i alt 18 mand.

Ifølge protokollen vedføjet fortegnelse var samtlige mandlige borgere mellem 18 og 45 år tjenestepligtige. I 1873 var der således 527 tjenestepligtige.
De til tjenesten udskrevne havde naturligvis pligt til at møde til prøver og øvelser. Det blev kontrolleret at alle var mødt, og det hændte, at en og anden udeblev. Hvis han ikke havde lovlig grund, blev det alvorligt påtalt. Det hændte da også, at enkelte blev fritaget for tjenestepligten, når der kunne gives en gyldig grund.

Normalt blev slukningsmateriellet besigtiget af brandkommisionen to gange årligt. Der var sjældent noget særligt at udsætte, men den 13. august 1874 mødte der en pladsmajor, der havde rang af Hauptmann for at besigtige alle sprøjter, og da kasseredes 2 gamle læderslanger, der så skulle erstattes med en ny 30 meter lang slange, og sprøjte nr. 5 skulle gennemgå en reparation.

I møde den 8. juni 1876 besluttedes bl. a., at aldersgrænsen for tjenestepligt ændres til 20 - 40 år. Endvidere besluttedes, at hver husejer kun skulle være forpligtet til at holde én brandspand, ligesom det besluttedes at anskaffe en stige og en gørtel (opstigergørtel) til hver sprøjte. I kommissionens møde den 23. august 1877 blev det imidlertid meddelt, at byrådet var af den anskuelse, at man i stedet for anskaffelse af en stige skulle overveje anskaffelse af en stigevogn med tilhørende stige. Endvidere meddeltes, at byrådet ønskede spørgsmålet om anskaffelse af gørtler udsat til efter dannelsen af et eventuelt frivilligt brandværn.

Næste møde i brandkommissionen er afholdt den 30. april 1878, uden at der i protokollen står anført noget konkret angående selve oprettelsen af frivilligt brandværn, men der står bl. a. anført: "…Welche Mitglieder der Freiwilligen feuerwehr sind". Det fremgår jo heraf, at Sønderborg Frivillige Brandværn var oprettet på dette tidspunkt.

I den efterfølgende periode frem til 1920 gjorde det frivillige brandværn sig særligt bemærket i 1899 og i 1913.

1899: Storbrand på Als Dampmølle, Sønderborg, hvorved brandværnet fik hæder.
1913: Oliemøllen i brand.

Brandkommissionen, der blev oprettet i 1920, bestod foruden af borgmesteren og byrådsmedlemmer samt brandinspektør, af politimesteren og bygningsinspektøren.

Indtil 1958 var politimesteren formand for brandkommissionen, men efter dette tidspunkt blev borgmesteren formand, men således at dette i forbindelse med kommunesammenlægning og kommunalreformen i 1970 overgik til et byrådsmedlem.

Samarbejdet mellem brandkommisionen og Sønderborg Frivillige Brandværn har fungeret særdeles fint, og kommissionen bringer hermed i anledning af korpsets 100 års jubilæum sin hjerteligste lykønskning med de bedste ønsker for fremtiden.

F. G. Tillich

FORURENINGSBEKÆMPELSE

I udrykningsrapporterne fra 1977 figurerer de første 11 udkald til uheld med farlige stoffer og det blev senere meddelt at evt. forureningsbekæmpelse fremover skulle varetages af brandvæsenerne. I forbindelse med dette blev der indkøbt en trailer og en del materiel til forureningsbekæmpelse. Den 02. maj 1978 blev trailer og materiel taget i brug.

For at undgå de gener, der uvægerligt var ved at bruge det daværende Civilforsvars luftværnssirener ved ildløs, besluttede Sønderborg kommune i 1976 at indkøbe 10 stk. personsøgere af mærket Storno. Disse skulle bruges til at alarmere mandskab til 1. udrykningen, hvilket bevirkede, at sirenerne derefter kun blev brugt til brandalarmeringer i forbindelse med større brande. Hele brandværnet blev ikke mere tilkaldt, nå der var brug for nogle få brandmænd.
Anskaffelsen af personsøgerne betød også en lettelse for de arbejdsgivere, der havde brandmænd blandt de ansatte, idet hyppigheden af udkald for den enkelte brandmand faldt betydeligt. I den forbindelse er det værd at nævne, at et frivilligt brandværn kun kan bestå, hvis arbejdsgivernes er villige til, at give ansatte som er brandmænd, den fornødne frihed til at køre til brand i arbejdstiden.
Brandværnet blev også fri for de mange tilskuere ved brand, idet hele byen jo i sagens natur blev alarmeret ved alarmering med sirenerne, og tilskuerne i nogle tilfælde, blokerede tilkørselsvejene med deres biler, hvilket var til stor gene for brandkøretøjerne.

Den 18. december 1979, anskaffede man en Mercedes automobilsprøjte. Køretøjet blev opbygget af Kaptajn Fritz Müller. Vognen stod udrykningsklar den 27. februar 1980. Det nye køretøj afløste den gamle Morris, som havde været i drift siden 1960.
Det gamle køretøj havde virkelig opfyldt sit formål, men det måtte vige på grund af nye regler om pumpekapacitet, og vandtank volumen.
Den gamle sprøjte havde kun en tankkapacitet på 800 l. vand, hvilket ikke forslog ret meget til brandslukning. Desuden blev det efterhånden meget besværligt at skaffe reservedele, idet disse skulle skaffes hjem fra England. Grundet disse forhold måtte den vige for Mercedes`en, der blev hjemkøbt til en pris af kr. 515.000,- færdig monteret med radio.

På bestyrelsesmødet den 12. januar 1981 bekendtgjorde Kaptajn Fritz Müller, at han på generalforsamlingen den 15. april 1981 ønskede at trække sig tilbage som Kaptajn. Kaptajnen ville dog fortsætte som brandinspektør til den 1. august 1981.
Fritz Müller blev efter 32 års aktiv tjeneste, deraf 18 år som Kaptajn, hyldet af brandværnet. Samtidig blev Fritz Müller udnævnt som Æreskaptajn i Sønderborg Frivillige Brandværn.
I hele Sønderjylland var Kaptajn Fritz Müller kendt som en meget dygtig leder af Sønderborg Frivillige Brandværn. Hård, men reel. Samtidig havde han lavet et stort stykke arbejde for Sønderborg kredsen og for Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund. Begge steder var han næstformand.
På generalforsamlingen den 15. april 1981 blev Poul Muhlig valgt til ny Kaptajn i Sønderborg Frivillige Brandværn, Jørn Kiølseth valgtes til ny Brandassistent efter Povl Muhlig og Vicebrandkaptajn Henrik Petersen (Henne) fortsatte på denne post.
Poul Muhlig håbede på, at han kunne føre værnet videre under mottoet : En for alle - alle for en.

Senere samme år blev Sønderborg Frivillige Brandværnsorkester, efter en pause på nogle år, genstartet. Den 09. november 1981 havde orkesteret, med Ejnar Lund som dirigent, den første øveaften. Der var mødt 8 interesserede og Sønderborg Frivillige Brandværnsorkester var igen en realitet. I efteråret 1985 besluttede Ejnar Lund at stoppe som dirigent på grund af manglende tid. Orkesteret havde på daværende tidspunkt 19 medlemmer. Ny dirigent blev Jens P. Kraak. I 1987 valgtes Ernst D. Pfeiffer efter Jens P. Kraak der foretrak at spille med i orkesteret frem for at dirigere.

NY ORGANISATION I KOMMUNEN

15. marts 1982 meddelte Kaptajn Poul Muhlig bestyrelsen for Sønderborg Frivillige Brandværn, at han ikke længere ønskede at være Kaptajn, men gerne ville tilbage til 1. motorsprøjte som menig brandmand. Dette accepterede bestyrelsen og Henrik Petersen blev indsat som fungerende Kaptajn. Ved generalforsamlingen den 7. april 1982 blev Henrik Petersen valgt til Kaptajn for en 2-årig periode. Samtidig blev Jørn Kiølseth udnævnt til Vicekaptajn og Erling Slaikjer valgtes til ny Brandassistent.
I 1982 fik Sønderborg kommune en ny brandinspektør og 2 nye vicebrandinspektører. Ved en reception på brandstationen blev Svend Anker Petersen udnævnt til Brandinspektør, Thorkild Rossen og Jørn Kiølseth blev udnævnt til Vicebrandinspektører.
Afgående brandinspektør Fritz Müller ønskede disse tillykke med udnævnelsen.
Dette skift betød, at Sønderborg Kommune brød med en tradition om at Brandkaptajn og Brandinspektør var en og samme person.
I 1982 fik brandværnet 50 stk. Brismann dragter, samt støvler og sikkerhedsbælter. Disse ting var man meget glade for i værnet, da de øgede sikkerheden, samt skånede vore egne ting. Samtidig var mandskabet godt klædt på til at varetage de stillede opgaver.

1982 var også det år, hvor vi fik vores første tankvogn. Tanken rummede 6000 liter vand. Tankvognen indtog den plads i garagen der blev ledig efter udfasningen af den gamle G.M.C. mandskabsvogn, som havde været indsat siden 1950.
Efter at værnet havde afprøvet et Dräger røgdykkerapparat gennem et halvt år, og efter at mandskabet havde erklæret apparatet for velegnet, blev der i 1983 indkøbt 4 af disse apparater. Siden 1983 er alle værnets røgdykkere uddannet på et 12 timers kursus ved Statens Brandskole i Tinglev.

I efteråret 1983 fik brandværnet en brugt Mercedes kassevogn. Vognen blev af brandværnets medlemmer, ombygget til forureningsvogn, og den blev indsat i begyndelsen af 1984.
Senere, samme år blev der udleveret personsøgere (bippere) til alle værnets medlemmer. Dette muliggjorde, at brandmandskabet kunne tilkaldes holdvis, og samtidig betød det, at Civilforsvarets sirener ikke mere skulle bruges til brandalarmering.
Sønderborg Kommune købte i 1984 en Volvo drejestige fra Frederiksberg Brandvæsen. Hertil blev der anskaffet en springpude til redning af personer, der ikke kunne reddes via værnets stiger. Drejestigen var i øvrigt den første af sin art i et sønderjysk brandværn. Stigen var 25 meter. Derudover havde den en stikstige på 2 meter. Med restaurering og lakering, kostede den kommunen 90.000,- kr. hvilket var meget billigt, da en ny stige dengang ville have kostet omkring 2 mill. kr. Stigen kunne placeres og opsættes i løbet af 60 sekunder.

I 1984 fik brandværnet ny Kaptajn, da Henrik Petersen efter 35 år, deraf 2 år som Kaptajn, ikke mere ønskede at fortsætte i brandværnet. Henrik Petersen formåede i sin tid som Kaptajn at fastholde kammeratskabet i brandværnet og at skabe et virkeligt godt samarbejde med Brandinspektør Svend Anker Petersen. Henrik Petersen blev ved generalforsamlingen udnævnt til æresmedlem af brandværnet.

Værnets nye Kaptajn blev Erling Slaikjer. Ny brandassistent blev Erling Petersen. Begge valgt på værnets generalforsamling i Ulkebøl Forsamlingshus. Grunden til generalforsamlingens afholdelse i Ulkebøl Forsamlingshus var, at brandværnets "hjemsted" gennem alle årene, Restaurant Colosseum, på daværende tidspunkt var blevet opkøbt af Juhls Bolighus for at blive møbelforretning.

For første gang i værnets historie var vi ude for en tragisk ulykke. Den 02. februar 1987 omkom en af vore helt unge brandmænd, Søren Andersen, under indsats ved en brand på Arnkilsøre. Søren Andersen var aktiv brandmand, og samtidig var han medlem af brandværnsorkesteret. Søren havde i sin relativt korte periode som brandmand fået mange venner i brandværnet og orkesteret. Vi mindes ham som en god og oprigtig kammerat.

ÆRET VÆRE SØRENS MINDE.

Senere, samme år, indebrændte 3 børn og en ældre dame ved en påsat brand i Jernbanegade. Ved denne brand lykkedes det for brandmændene at redde 25 mennesker ud af den brændende bygning. Disse mennesker var i yderste livsfare.

UDDANNELSE

I perioden fra 1984 - 1990, blev det klart for bestyrelsen, at vore medlemmer, især de nye, skulle uddannes langt bedre end hidtil. På den baggrund udviklede Brandkaptajn Erling Slaikjer et 30 timers grundkursus. For at få en fornuftig afvikling af dette grundkursus, blev det samtidig besluttet at optage nye brandmænd i hold på 10 -12 mand.
Denne ide blev videreudviklet af Beredskabsstyrelsen og indført på landsplan. Samtidig med indførelsen af Grundkursus gik Beredskabsstyrelsen i gang med at udvikle en helt ny Grund- og Funktionsuddannelse.
Denne uddannelse, som er ens for alle brandmænd, skal gennemføres og bestås for at man kan fungere som brandmand.

110 ÅRS JUBILÆUM

Fra torsdag den 09. september til tirsdag den 15. september 1987 fejrede Sønderborg Frivillige Brandværn 110 års jubilæum. Jubilæet markeredes med en udstilling, afholdelse af Pokalskydning i forbindelse med Sønderjysk Stævne. Jubilæet afsluttedes med en aftenfest, hvor bl. a. Broager Frivillige Brandværns Tyroler- og danseorkester stod for underholdningen. Alle aktiviteterne i forbindelse med jubilæet blev afholdt på Sønderborg Gymnasium.

Ved Sønderborg frivillige Brandværns 110 års jubilæum i 1987 er man med nedenstående slukningsmateriel klar til at bekæmpe ildebrande frem til år 2000.

Fortegnelse over rullende materiel ved Sønderborg Friv. Brandværn den 01.01.87

Nr. Art Chassis Årgang Pumpe Ydeevne Vandtank
M-1 A-Sprøjte Mercedes 1979 Aster H 2000 l/m 1500 l.
M-2 A-Sprøjte MAN 1969 Ziegler H 3000 l/m 2400 l.
V-1 Tankvogn Mercedes 6000 l.
T-1 S-Tender Land Rower 1974
P-1 P-Bæresprøjte Aster VW 1967 Aster 61F 1400 l/m
P-2 P.Sprøjte Aster VW 1966 Aster 61F 1400 l/m
P-3 P-Sprøjte Aster 1956 Aster IIII 1500 l/m
S-1 Drejestige Volvo 1962 Magirus 25m + 2m
M-3 Pionervogn Bedford 1968
F-3 Mandskabsvogn Mercedes 1973 Forureningsvogn
K-1 Vandkanon Aster 1986

Kaptajn Erling Slaikjer skrev ved
Sønderborg Friv. Brandværns 110 års Jubilæum.

Sønderborg Frivillige Brandværn kan i år fejre sit 110 års jubilæum som slukningspligtigt brandværn i Sønderborg kommune. Dette skyldes en hel række faktorer, hvoraf jeg vil fremhæve de mest fundamentale.
Grundelementet i et frivilligt brandværn er brandmanden. Interessen, fra mænd, der søger optagelse som brandmand er god. Mange er villige til at ofre en stor del af deres tid på grunduddannelse, vedligeholdelseskurser, øvelser, slukning af ildebrande og forureningsbekæmpelse. Derudover deltager brandmanden i et stort antal vagter ved teater- og cirkusforestillinger.
Arbejdsgiverne har været, og er til stadighed, en medvirkende årsag til, at værnet kan fortsætte sit virke. De brandmænd, som er beskæftiget på virksomheder i kommunen, får alle den fornødne frihed, til at deltage i de indsatser, de bliver kaldt ud til; ja, en stor del af mandskabet oppebærer endog løn for den tid, de er i indsats.
Den sidste faktor er Sønderborg kommune. Kommunen har gennem tiderne honoreret vore ønsker, om fornyelse af materiel og mundering på en sådan måde, at vi har haft næsten ideelle betingelser for til stadighed at fremtræde som et godt fungerende brandværn, der vil kunne løse de stillede opgaver langt ud i fremtiden.
I jubilæumsåret er det mig magtpåliggende at rette en tak til alle, som støtter Sønderborg Frivillige Brandværn i det daglige, både aktivt, økonomisk og moralsk.

Gud til ære, næsten til værn
Én for alle, alle for én

Borgmester Alfred Krogh Pedersen skrev ved
Sønderborg Friv. Brandværns 110 års Jubilæum.

I 110 år har SØNDERBORG FRIVILLIGE BRANDVÆRN beskyttet vor by og dens borgere mod brandfare.
Det har været en god og tryg beskyttelse.
Trods al mulig forebyggelse kan det ikke undgås at brande opstår, og det er vigtigt for os alle at vide, at når ulykken sker, så er der et veluddannet og veludrustet korps på stedet, som er parat til at sætte al deres kunnen ind for at begrænse skader og redde liv.
Igennem de mange år har Sønderborg Frivillige Brandværn udviklet sig fra et, efter vor tids forhold, primitive udstyret brandværn, til et effektivt, tidssvarende korps som både materiel- og mandskabsmæssigt lever op til de stedse stigende og mangeartede opgaver. Ved siden af den egentlige brandbekæmpelse, er der jo kommet nye opgaveområder til, ikke mindst indenfor forebyggelse og bekæmpelse af miljøkatastrofer.
Fortsat dygtiggørelse og træning er altså nødvendig for hele tiden at være på højde med situationen, og vi stoler på, at vort frivillige brandværn - nu såvel som i alle årene - lever op til den store tillid, som vi alle har til jer i farens stund.
Frivilligt brandværn er jo et særkende for Sønderjylland, og vi ved, at man i det øvrige Danmark misunder os den store, idealistiske indsats, som vore frivillige brandmænd yder år efter år.
Her ved 110 års dagen vil jeg gerne udtrykke kommunens anerkendelse, og håbe at idealisme og frivillighed også må være grundlaget for vort brandværn i kommende år.

Tak for fortiden - og tillykke med fremtiden.

Alfred Krogh Petersen
Borgmester

BRANDSTATION

Da vores køretøjer ikke mere var tidssvarende, blev det, i samarbejde med daværende brandinspektør Svend Anker Petersen, besluttet at indkøbe en række brugte brandkøretøjer. Således købte vi, ved Frederiksberg Brandvæsen, en brugt Magirus drejestige, der var opbygget på et Volvo Chassis. Senere købte vi en brugt A-sprøjte fra Pinneberg Brandvæsen ved Hamborg. I 1992 købte man derudover en brugt Magirus drejestige på et Mercedes chassis. Dette indkøb blev foretaget hos et brandvæsen i det sydlige Tyskland.
Desværre var brandstationen ikke bygget til så store køretøjer, og da det kneb med pladsen, besluttede kommunen at bygge et anneks bag ved brandstationen til de større køretøjer. Mandskabet var imod dette byggeri og man foreslog i stedet at brandstationen blev udvidet. Dette blev dog afvist af kommunen.
Samme år blev der indkøbt 60 nye Albatros branddragter, idet de gamle Brismann branddragte var udtjente.

I forbindelse med et stigende pladsbehov, foreslog Brandinspektøren, at brandstationen blev flyttet ud i nærheden af køreteknisk anlæg på Vestermark. Kommunen udarbejdede på den baggrund et forslag til lokalplan for hele området. Forslaget indeholdt mulighed for opførelse af en ny materialegård, bl. a. med brandstation.
Da lokalplanforslaget blev kendt i Sønderborg Frivillige Brandværn, iværksatte bestyrelsen en undersøgelse af, hvor brandmændene havde deres bopæl.
Resultatet af undersøgelsen viste, at der indenfor en radius på 1 km. fra den gamle brandstation, boede 25 brandmænd, medens der indenfor samme radius af den nye brandstation kun boede 1 brandmand.
Undersøgelsens resultat gav selvfølgelig anledning til mange overvejelser i bestyrelsen, og det blev besluttet at gøre indsigelse mod vedtagelse af lokalplanforslaget.
Indsigelsen fik kommunalbestyrelsen til at fjerne afsnittet om en udflytning af brandstationen fra forslaget. På et møde i "Strålerøret" på brandstationen gav daværende borgmester Ingolf Winzor udtryk for, at der ikke blev tale om en udflytning af brandstationen, før brandværnet havde sagt god for en sådan plan.

I 1992 vedtog folketinget en ny beredskabslov. Intentionerne i den nye lov, var en sammenlægning af Civilforsvaret og Brandvæsenet til en enstrenget organisation. Dette medførte nedlæggelsen af Civilforsvarsstyrelsen og Statens Brandinspektion. Disse organisationer blev herefter samlet i en ny organisation under navnet Beredskabsstyrelsen.
Lovændringen betød samtidig, at der kun i kommuner med over 30000 indbyggere i samlet bebyggelse, skulle opretholdes et kommunalt civilforsvar. Kravet til de mindre kommuner var at kommunerne, i en given situation skulle kunne indkvartere og forpleje min. 5% af kommunens indbyggere. Denne opgave blev lagt ud til brandvæsenerne.
Beredskabskommissionen i Sønderborg valgte dog at bevare det kommunale civilforsvar under navnet "Det Supplerende Beredskab".
Lovændringen gav naturligvis anledning til fornyede overvejelser i Beredskabskommissionen, overvejelser om at udflytte brandstationen, idet man så kunne samle Administration, Sønderborg Frivillige Brandværn og Det Supplerende Beredskab under samme tag. Beredskabskommissionen undersøgte forskellige muligheder for en velegnet placering af en ny brandstation. Første plan man valgte var at ombygge det gamle forbrændingsanlæg på Nørrekobbel. Efter nærmere undersøgelser, gik man fra denne løsning, og i stedet valgte man at købe Energiselskabet Sønderjylland Syd`s bygninger på Vestermark 10 - 12 . Bygningerne havde tjent som garager og værksted. Bygningerne blev købt og et projekt for ombygningen blev udarbejdet. Endelig i år 2000 kunne den nye brandstation tages i brug.
Samtidig med beslutningen om at opføre en ny brandstation, vedtog byrådet at anskaffe 4 nye brandbiler til Sønderborg Frivillige Brandværn. Denne beslutning blev truffet fordi de køretøjer vi hidtil havde anvendt, havde en gennemsnitsalder på mere end 25 år. De var forældede, og meget dyre i drift og vedligeholdelse. De nye køretøjer blev indsat samtidig med at den nye brandstation blev taget i brug. Dette var i sandhed en stor dag for mandskabet i Sønderborg Frivillige Brandværn.

SØREDNING

I 1993 besluttede bestyrelsen for Sønderborg Frivillige Brandværn, efter ønske fra medlemmerne, at arrangere en Open-Air koncert med ShuBiDua. Forud for denne beslutning var der en del debat i bestyrelsen, og beslutningen blev udelukkende truffet med baggrund i, at et evt. overskud, ubeskåret skulle gå til oprettelse af en sørednings- og dykkertjeneste. Koncerten blev den forventede succes, og overskuddet kunne betale for uddannelse af 12 dykkere, indkøb af 6 sæt dykkerudstyr samt en redningsbåd.

I forbindelse med uddannelsen af dykkere blev bestyrelsen gjort opmærksom på, at det måske var i strid med Dykkerloven, at dykkere, der kun havde taget en sportsdykkeruddannelse, udførte redningsarbejde. Dette havde vi dog sikret os imod, idet vi vidste, at der på det tidspunkt forelå en dispensation fra søfartsstyrelsen, en dispensation som muliggjorde denne aktivitet. Blot måtte vore dykkere ikke udføre erhvervsdykkerarbejde, hvilket jo heller ikke var tanken.
Oprettelsen af den nye tjeneste skabte stor interesse i byens befolkning og blandt vore medlemmer. Andre kommuner udviste også stor interesse for projektet.

Kort efter oprettelsen af Sørednings- og dykkertjenesten modtog vi en meddelelse om, at Folketinget havde påbegyndt arbejdet med at revidere dykkerloven. Denne meddelelse modtog vi med sindsro, idet vi var af den opfattelse, at dispensationen om at bruge sportsdykkere til redningsarbejde havde fungeret optimalt, og at dispensationen nu ville blive indarbejdet i lovforslaget. Stor var vor overraskelse, da vi erfarede, at dette ikke var tilfældet. I stedet for havde dykkerlovsudvalget fjernet enhver dispensationsmulighed.

Da dykkerloven blev vedtaget med de foreslåede ændringer, var det uden førnævnte dispensation. Dette medførte at vores dykkere ikke længere var forsikrede under indsats, ligesom vi, hver gang vi var i indsats, var lovbrydere, og som følge heraf risikerede at blive straffet med bøde eller det der var værre.
Som følge af lovændringen ophørte søredningstjenesten i Sønderborg Frivillige Brandværn med dykkeraktiviteterne i 1999. Det udstyr, der var indkøbt i god tro, og som vi havde betalt mange penge for, blev solgt med store tab for foreningen. Sønderborg Frivillige Brandværn ønskede dog at fortsætte søredningstjenesten, om end der kun kan blive tale om overfladeredning, og til dette beholdt vi redningsbåden "Alspigen" .

Senere er der efter pres fra mange sider, udviklet en egentlig redningsdykkeruddannelse. Uddannelsen består af en normal sportsdykkeruddannelse samt et 3 ugers redningskursus. Den nye uddannelse skal være gennemgået på en skole, der er godkendt af Søfartsstyrelsen.

Sønderborg Kommune ansatte i 1996 Kaptajn Erling Slaikjer som en af kommunens 4 indsatsledere.
Samme år, fra den 01. - den 09. september blev KFUM Spejdernes Landslejr afviklet i Sønderborg. Lejren var henlagt til det militære område på Kær Vestermark. Ca. 50000 spejdere fra ind - og udland deltog i arrangementet. Sønderborg Frivillige Brandværns gave til spejderne, var oprettelsen af en fremskudt, døgnbemandet brandstation i lejren på det militære område. Arrangementet fik et utrolig vellykket forløb.

120 ÅRS JUBILÆUM

I 1997 kunne Sønderborg Frivillige Brandværn holde 120 års jubilæum. Det blev fejret med en stor fest for passive,- aktive- og æresmedlemmer. Festen blev afholdt i Frihedshallen i Sønderborg. Man havde en god og fornøjelig aften, hvor bl.a. Jacob Haugård stod for underholdningen af de ca. 500 gæster.

I september, samme år, blev Kaptajn Erling Slaikjer valgt til Forbundsformand i Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund. Allerede ved valget meddelte Erling Slaikjer at han agtede at træde tilbage efter 2 valgperioder.

Fortegnelse over det rullende materiel ved Sønderborg Frivillige Brandværn i år 2001

Årgang Betegnelse Indhold
2000 M 1 Mercedes Atego, Autosprøjte 3.000 l. vand
2000 M 2 Mercedes Atego, Autosprøjte 3.000 l. vand
2000 S 2 Mercedes Atego, Redningslift 32 meter
2000 V 1 Mercedes, Vandtankvogn 8.000 l. vand
1974 T 1 Landrover4x4, Slangetender 900 m. B-slanger
2001 P 1 Trailer Trin 1 materiel
1989 D 1 Ford Transit, Persontransport Materiel til søredning
1993 RB MOB Redningsbåd Diverse redningsudstyr
1990 2 stk. BMW Påhængsbæresprøjter
1982 1 stk. Aster vandkanon
1978 1 stk. Brenderup pulvertrailer 250 kg pulver

KAPTAJNSSKIFTE

På et bestyrelsesmøde i januar 2001 meddelte Kaptajn Erling Slaikjer, at han, efter 25 år i bestyrelsen, heraf de 17 år som Kaptajn, ønskede at blive afløst på sine poster. Bestyrelsen imødekom hans ønske, og på baggrund af dette, besluttede bestyrelsen at indstille Brandassistent Henrik Uldbjerg til valget som ny Kaptajn.
Generalforsamlingen fulgte bestyrelsens indstilling og valgte Henrik Uldbjerg som ny Kaptajn. Kaptajnsskiftet blev markeret ved en afskeds- og velkomstreception den 05 juni 2001 på den nye brandstation på Vestermark.

Brandkaptajn Erling Slaikjer fortsætter som Forbundsformand indtil valg af en ny kan finde sted den 14. september 2002.

På Generalforsamlingen, onsdag den. 27. marts 2002 på Vollerup Kro, blev Henrik Uldbjerg genvalgt for en 3 års periode som Kaptajn for Sønderborg Frivillige Brandværn.
Henrik Uldbjerg har været i Sønderborg Frivillige Brandværn siden 1991, og han har fra 1997 - 2001 været brandassistent for 2 deling.
Udover at være Kaptajn, deltager Henrik Uldbjerg aktivt i uddannelsen af nye brandmænd, idet han er kursusleder for Grund-, og Funktionsuddannelsen ved Branduddannelsescenter Sønderborg kreds.

Kaptajn Henrik Uldbjerg og Brandassistent Hans Henrik Jacobsen er i år 2001 ansat som indsatsledere ved Sønderborg Kommune.

ÆRESMEDLEMMER

Ved udtræden af brandværnet som aktiv brandmand, kan man blive udnævnt til æresmedlem. Betingelsen for dette er, at man har været aktiv medlem i 25 år og at man er fyldt 60 år.

I 1996 var der 17 æresmedlemmer i alderen fra 60 - 92 år og på den baggrund besluttedes det, at oprette en seniorafdeling. Seniorafdelingens formål er, at bevare kontakten til æresmedlemmerne, ved bl. a. at arrangere forskellige aktiviteter.

Æresmedlemmerne deltager, på lige fod med de aktive, ved værnets generalforsamling. På generalforsamlingen bliver der, hvert år , valgt formand hhv. næstformand.
Æresmedlemmerne har mulighed for at overvære værnets øvelser, og enkelte af medlemmerne deltager desforuden, med mellemrum, som brandvagt ved teater, cirkus o.l.

Derudover deltager medlemmerne, med ledsager, ved den årlige kammeratskabsaften, samt ved værnets fester. Derudover inviteres æresmedlemmerne en gang om året til en hyggeaften. Denne aften mødes man på brandstationen hvor værnet er vært ved et let traktement. Denne aften går snakken livligt om de gode gamle dage.

Efterhånden er der i seniorafdelingen skabt tradition for, at medlemmerne, en gang om året, tager på en heldags udflugt. I fællesskab bliver man enige om, hvor turen skal gå hen og hvad der er seværdigt. Undervejs indtages den medbragte frokost og udflugten sluttes af med sønderjysk kaffebord.

Æresmedlemmerne betaler, i lighed med værnets øvrige medlemmer, ikke kontingent, og dermed har afdelingen heller ikke nogen indtægt . Til udflugten yder Sønderborg Frivillige Brandværn et årligt tilskud.

Pt. er der 13 æresmedlemmer i seniorafdelingen.

Povl Muhlig
Formand for Seniorafdelingen

Additional Hints (No hints available.)



 

Find...

184 Logged Visits

Found it 175     Didn't find it 4     Write note 2     Archive 1     Temporarily Disable Listing 1     Publish Listing 1     

View Logbook | View the Image Gallery of 2 images

**Warning! Spoilers may be included in the descriptions or links.

Current Time:
Last Updated:
Rendered From:Unknown
Coordinates are in the WGS84 datum

Return to the Top of the Page

Reviewer notes

Use this space to describe your geocache location, container, and how it's hidden to your reviewer. If you've made changes, tell the reviewer what changes you made. The more they know, the easier it is for them to publish your geocache. This note will not be visible to the public when your geocache is published.