Skip to content

Attrup Pumpestation Traditional Cache

This cache has been archived.

mwswbk: Så har denne cache nået sin udløbsdato, tak for alle besøgene.

More
Hidden : 11/07/2009
Difficulty:
1 out of 5
Terrain:
1.5 out of 5

Size: Size:   small (small)

Join now to view geocache location details. It's free!

Watch

How Geocaching Works

Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions in our disclaimer.

Geocache Description:


 

Kortudsnittet nedenunder er ca. 100 år gammelt. Jernbanen mellem Thisted og Aalborg er bygget, men Øland og Gjøl er ikke landfast med resten af Han Herred. Det præcise årstal kender vi ikke, men jernbanen blev bygget i 1890’erne, og Øland blev landfast omkring 1920’erne. 

Landskabet mellem Limfjorden og Tranum er meget fugtigt fordi det ligger 1 – 1½ m under vandspejlet i fjorden. Midt i området ligger en stor sø kaldet Nørre Økse Sø. De fugtige områder er på kortet de vandrette blå linjer.

 

 

Nørre Økse Sø var i 1795 en sø på 1200 tdr. land, og ejeren af Bratskov, Ole Tønder Lange, besluttede at afvande dette areal og bruge det til landbrugsjord. Det lykkedes ham at lede noget af vandet bort vha. et utal af kanaler gravet på kryds og tværs i landskabet, men da Vesterhavet brød igennem ved Agger Tange i 1825, blev området oversvømmet igen.

Gårdejerne omkring Øland anlægger et lille dige ved Knudegård for at beskytte engene, men de bliver alligevel ofte oversvømmet, så der opstod ideer om at lave et nyt og højere dige mellem Øland og Gjøl og endnu et dige mellem Attrup og Øland.  

I 1914 påbegyndte man arbejdet mellem Gjøl og Øland, og diget var færdigt i 1919. Prisen var 75.000 kr. 

I 1915 startede man så på anden del – diget mellem Øland og Attrup. Dette dige var færdig i 1922 og kostede 600.000 kr. 

I digerne var der sluseanlæg med en slags ”døre” som lukkede når der var meget vand i fjorden, og som var åbne når der var lavvandet, så vandet indenfor kunne løbe væk. Disse ”døre” var af træ og rådnede efterhånden. De blev udskiftet, og disse plader bruges stadig ved højvande i fjorden. 

Man besluttede i 1940 at bygge en pumpestation med tre motorer både ved Attrup og ved Ulvedybet. Pumpestationen i Attrup var færdig i 1954, og pumpestationen ved Ulvedybet var færdig i 1969.

De tre pumper i Attrup er større end dem ved Ulvedybet. Kører alle tre pumper kan der flyttes 10,7 m3 pr sekund – det svarer til 642.000 l i minuttet, og pumperne løfter vandet 2 meter op og ud i Limfjorden.

Attrup Pumpestation afvander 12.500 ha jord, og der er 116 km kanaler – som fra Aalborg C til Århus C ad landevejen. (Desværre kender vi ikke tilsvarende tal for Ulvedybet, så hvis en eller anden kan hjælpe os, vil vi meget gerne høre fra jer). 

Efter pumpestationerne kom i drift, blev arbejdet med at vedligeholde og udbygge de mange kanaler i området intensiveret for at få så meget jord som muligt under plov. 

Når man kommer til pumpestationerne bør man bemærke de mange kanaler og vandstanden før og efter pumpestationen.  Turen til cachen indebærer en tur på rimeligt gode grusveje, og den går helt ud til hvor kragerne for længst er vendt om. 

For din egen sikkerheds skyld bør cachen findes i dagslys. 

Cachen er gemt tæt på pumpestationen.

 

 

Eng:

 

For your own safety, you must find the cache in daylight.

 

The map above is app. 100 years old. You can see that the landscape between Limfjord and Tranum is very humid because it is 1 to 1 ½ m below the water table in the fjord. Nørre Økse Sø is in the middle of the area. It was in 1795 1200 acres . Then the owner of Bratskov, Ole Tønder Lange, decided to dewater this area and use it for farmland. He managed to lead some of the water out, but as the North Sea broke through the Agger Tange in 1825, the area was flooded again.

Farmers around Øland decided to build a dike between Øland and Gjøl and between Attrup and Øland.

The dike between Gjøl and Øland was finished in 1919. The price was 75,000 DKK and the dike between Øland and Attrup was finished in 1922. The price was 600,000 DKK

In 1940 it was decided to build a pumping station with three engines, both by Attrup and Ulvedybet. Attrup pumping station was completed in 1954, and the pumping station at Ulvedybet was finished in 1969.


The cache is hidden near the pumping station.

Additional Hints (No hints available.)