Skip to Content

This cache has been archived.

Toa Ignika: Hej

En reviewer har kontaktet dig for over 4 uger siden for at få en status på denne cache. Da du ikke har svaret eller genåbnet cachen, bliver cachen hermed arkiveret.

Caches der bliver arkiveret på grund af misligholdelse og manglende respons, kan ikke hentes frem fra arkivet igen.

OBS

  • Hvis du skriver om en bestemt cache skal GC kode og navn fremgå som det første i beskeden, gerne med et link.

Geohilsen

Toa Ignika
Frivillig Geocaching.com reviewer for Danmark, Færøerne og Grønland

Kontaktinformation: danskereviewere@gmail.com

Følg de danske reviewere på Facebook
(mgl aktion)

More
<

Ericsson Diax Memorial Cache

A cache by Geo-Holstebro Send Message to Owner Message this owner
Hidden : 08/26/2010
Difficulty:
1 out of 5
Terrain:
1 out of 5

Size: Size: not chosen (not chosen)

Join now to view geocache location details. It's free!

Watch

How Geocaching Works

Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions in our disclaimer.

Geocache Description:

Ericsson Diax Memorial Cache


På min sidste arbejdsdag hos Ericsson Diax placerede jeg denne cache.

Ericsson Diax
Ericsson Diax - hovedindgang

Historien om virksomheden

Historien om Ericsson Diax tog sin begyndelse for 30 år siden i 1978, (samme år som Danmark efter 11 års pause igen deltog i det internationale melodi grandprix med sangen ”Boom boom”), da der blev indgået en aftale mellem Jysk Telefon og Bang og Olufsen om fælles udvikling og produktion af en digital koncentrator til anvendelse i Jysk Telefons netværk.
Hermed var grundstenen lagt til B&O’s engagement indenfor telekommunikation, som i de følgende år frem til produktionsstarten i 1983 beskæftigede 3-6 ingeniører og teknikere i Struer plus et tilsvarende antal i Jysk Telefons laboratorium i Århus.

DIKON produktet i 1980’erne

Produktet blev døbt DIKON (Digital Koncentrator), og det nye logo blev stolt præsenteret, hvor det var muligt, og prydede hurtigt bagerumsklappen på mange af de ansattes privatbiler. DIKON skulle anvendes som udbrudt digitalt abonnenttrin for op til 480 abonnenter, monteret i et specielt vejskab, og tilsluttes de nye digitale AXE-centraler fra Ericsson. Desværre skulle det vise sig snart, at Ericsson ikke var i stand til at levere disse centraler rettidigt til overholdelse af Jysk Telefons planer for udrulning af DIKON tilslutninger, så der blev hurtigt, som et appendiks til det oprindelige projekt, designet en lille modercentral, DICEN, som fra en central placering kunne håndtere 15 DIKON enheder.
Produktionen startede i 1983 i et specielt indrettet område i B&O’s ”Fabrik 1” på Peter Bangs Vej, hvor pladsen var trang og hvor mange af de sociale og faglige aktiviteter foregik omkring ”Det gule bord”, og snart begyndte regelmæssige leverancer, baseret på bekvemme langsigtede ordrer fra Jysk Telefon.

Første salgsfremstød

Med dette enestående produkt var det nærliggende at antage, at kunder i ind- og udland nærmest ville stå i kø for at købe DIKON-systemet, og der blev derfor indledt et samarbejde med Jutland Telecom International – senere Danish Telecom International (DTI), som var et eksportselskab, ejet i fællesskab af de danske telefonselskaber, og DIKON systemet blev præsenteret på en række internationale messer. Her blev der bl.a. blev vist stor interesse fra Kina, som der blev brugt mange ressourcer på, men bortset fra et lille demo-system til Italien skulle der stå 24. december 1986 på kalenderen, inden den første rigtige eksportordre på et system med ca. 600 linier til Cayman Island kom i hus

DIKON Systems Division A/S

DIKON-leverancerne til Jysk Telefon kørte præcis som et urværk, og med det høje aktivitetsniveau var pladsen i hjørnet af B&O’s Fabrik 1 efterhånden blevet for trang og flere alternativer blev undersøgt, inden hele afdelingen i april 1986 kom under eget tag i den nye Bygning på Fælledvej under navnet ”DIKON Systems Division”. Her var der plads til det hele: reception, udvikling, produktion, test, lager, dokumentation, salg, administration og diverse personalefaciliteter. Siden da er der kommet både en bygning 2,3,4, og 5 til.

Nye produkter kom til

DIKON produktet fik alternativ anvendelse i DIKON MegaNet, som hurtigt vandt indpas hos de danske tele-operatører og derefter også snart blev eksporteret til store dele af verden. Med passende terminaludstyr kunne systemet benyttet til højkvalitets videokonferencer, transmission af lyd i HiFi-kvalitet og højhastigheds datatransmission. Vel at mærke allered i 1980’erne.

TeleNet og ISDN æraen

Alle funktioner fra de tidligere DIKON/DICEN systemer blev overført til de nye ISDN centraler, som således kunne anvendes i blandede net med traditionelle analoge linier såvel som de nye digitale ISDN-linier. Det nye koncept blev døbt DIKON TeleNet, som i en årrække fandt anvendelse ved alle danske operatører, men som også blev eksporteret til et mere end 50 markeder – Herunder bl.a. Grønlands Televæsen, som i årene fra 1988 til 1997 moderniserede og udvidede hele det grønlandske telefonnet med langt over 100 systemer fra Struer.
De danske telefonselskabers stadige ønske om at være i forreste linie med indførelse de nyeste teknologier førte i 1988 til en ny aftale om udvikling og levering af små ISDN -centraler, byggende på en teknologisk opgradering af den oprindelige DIKON-platform. Aftalen blev indgået mellem alle fire selskaber Jysk Telefon, KTAS, Fyns telefon og Tele Sønderjylland og projektansvaret skulle ligge i Struer. ISDN-udviklingen blev fra starten baseret på de nyeste europæiske standarder, og med en udviklingstid på kun ca. tre år, lykkedes det således i begyndelsen af 1992, at blive den første leverandør af ISDN centraler i kommerciel drift efter den nye standard. Jysk Telefon installerede i de følgende år omkring 50 centraler af denne type, plus et antal ny-udviklede transit-centraler, som skulle forbinde de mange centraler i et sammenhængende net.

Diax Telecommunications A/S

Hermed havde firmaet efterhånden opbygget et stærkt produktprogram, som gennem DTI blev forsøgt afsat til ind- og udland med skiftende held i et vanskeligt marked, hvor de etablerede leverandører som regel satte dagsorden. Da der sidst i firserne viste sig en gensidig interesse for en alliance med Ericsson blev alle aktiviteter pr. 1. januar 1990 (reception d. 17. maj), overført til et nyt selskab DIAX Telecommunications A/S, hvor Ericsson gik ind med en ejerandel på 50%, og direktørstolen blev for første gang overtaget af en svensker Bjørn Olsson, som også senere overtog direktør posten for hele Ericsson Danmark. Navnet DIAX blev konstrueret som en kombination af produktnavnene ”DIKON” og ”AXE”, som var Ericssons store digitale telefoncentral. Herefter var der åbnet for nye markedsføringsaktiviteter via de eksisterende Ericsson-kanaler, og den hidtidige eksklusivaftale med DTI blev tilpasset den nye situation.

DiaMux produktet i 1990’erne

Ericsson ønskede straks at gøre brug af DIAX’s produktplatform og kompetence til et nyt produkt DiaMux, som i princippet skulle samle forbindelser fra forskellige systemer og teknologier fra abonnenterne og omsætte disse til de ensartede standarder, som f.eks. kunne håndteres af AXE-centralerne. Samtidig så nye DiaMux-produkter dagens lys, som f.eks. den lille og smukt designede Diamux20

ISO 9000 certificering

Mange eksisterende og potentielle kunder var efterhånden begyndt at stille krav om, at leverandørerne skulle være ISO-certificerede, og efter et omfattende projekt kunne Diax i oktober 1993 bryste sig af sit første ISO 9001 certifikat. I november 2000 blev det fulgt op med et Environmental Management System, ISO 14001 – certifikat.

Ericsson Diax A/S

I 1996 afhænder B&O yderligere 25 procent af aktierne til Ericsson, og navneskiltet ændres til Ericsson Diax A/S. Dermed udskiftedes de røde Diax-flag i flagportalen foran hovedindgangen med de blå Ericsson-flag, (som i begyndelsen døjede slemt med at overleve i den stride vestenvind), og det blev nu tilladt at benytte Ericssons logo og branding på alle produkter og tilhørende dokumentation. Herefter foregik alt salgsarbejde (bortset fra Tele Greenland- leverancer) til normale Ericsson-kanaler, og kontrakten med DTI blev bragt til ophør.

GSP platformen

Med ikrafttrædelsen af EU’s EMC-direktiv pr. 1, januar 1996 måtte hele produktprogrammet gennemgå et omfattende mekanisk re-design, som samtidig havde til formål at reducere omkostningerne give systemet et visuel løft. Dette resulterede bl.a. i et mere kompakt system med nye skabe og magasiner. Den nye platform fik navnet GSP (Generisk System Platform), og alle DiaMux og Telenet-produkter, som fortsat skulle kunne sælges i Europa blev overført til denne platform.
I de følgende år udvikler salget af TeleNet og især DiaMux sig kraftigt, bl.a. med den største ordre på 60 millioner kroner på systemer til Indonesien, som blev leveret og installeret med hjælp fra udstationerede Diax-folk i perioden fra 1996 til 2000.
På det Syd- og Mellemamerikanske marked lykkedes det også at få store ordrer på DiaMux til Brasilien og en anselig ordre på 200 TeleNet-centraler til en kunde i Mexico, som desværre gik konkurs, inden systemerne var betalt.

High Density GSP i sen 90’erne

Med øget fokus på priser og omkostninger blev det nødvendigt at gennemføre et omfattende CCR-projekt (Continous Cost Reduction) på hele platformen - Det såkaldte Double Density projekt, som i de følgende år udvikler nye hardwareenheder, som sænker cost-prisen betragteligt og reducerer den fysiske størrelse af en central med ca. 50%.

Outsourcing i 90’erne

Produktionen, som i starten foregik under eget tag og på B&O’s fabrikker, blev gradvis flyttet ud til andre lokaliteter: Ericsson i Sverige, England, Skotland, Danmark, Estland og fjenøsten, så Diax har uviklet stor ekspertise i outsourcing af produktion, længe inden dette blev almindeligt i dansk industri!

Udviklingscenter i Rumænien

I marts 1998 kunne man på Diax glæde sig over en meget stor TeleNet ordre med et potentiale på flere hundrede millioner kroner fra den nationale Rumænske operatør, og der blev straks, som en del af aftalen, etableret en udviklingsafdeling i Bukarest med omkring 30 lokalt ansatte udviklere. Nogle organisatoriske rokader i ejerskabet medførte desværre allerede året efter, at Diax kun nåede at levere nogle få systemer. Afdelingen i Bukarest blev imidlertid videreført indtil endelig nedlukningen i forbindelse med generelle nedskæringer i 2001, hvorefter en stor del af de lokalt ansatte ingeniører accepterede tilbud om ansættelse i Struer.

Ericsson Diax

Den 31. december 1998 kappes de sidste tråde til B&O, da Ericsson overtager de sidste 25% af aktierne, og DIAX bliver dermed et fuldgyldigt medlem af Ericsson Danmark A/S, med firmanavnet Ericsson Diax. Hermed begyndte en ny æra, hvor alle nye udviklinger nu blev ”ægte” Ericsson produkter, og hvor eksisterende levende produkter fik nye produktnavne og blev adopteret i Ericssons strategiske produktprogram.

Udfasning af GSP

Markedets gradvise skift fra traditionelle smalbåndssystemer hen imod stadig højere båndbredde på abonnenttilslutningerne kunne efterhånden mærkes på afsætningen af de GSP-baserede produkter. Samtidig betød de nyeste internationale krav om fjernelse af tungmetaller og andre skadelige stoffer fra produkterne, at den tid var kommet, hvor produkterne skulle termineres. Denne totale afvikling af udvikling, salg, produktion og support skete gradvis frem til midten af 2006. Hermed var man nået til slutningen på en begivenhedsrig periode i Diaxs historie, hvor man kunne gøre status med en samlet levering systemer til mere end 80 lande over hele Jorden. Mange af disse systemer er stadig i drift over hele verden.

Moderne bredbånd - Produkterne i det nye årtusinde

Heldigvis ventede der nye spændende opgaver forude. Diax havde allerede hentet nogle erfaringer med ADSL bredbåndsteknologien gennem ”Instant DSL” projektet , men som nyt fuldgyldigt medlem af koncernen fik Diax i år 2000 overdraget hele ansvaret for udvikling og levering af Ericssons nye bredbåndsløsninger, baseret på teknologierne ADSL, Ethernet og IP. Den hurtige teknologiske udvikling på DSL-området mod VDSL åbnede stadig nye muligheder for større båndbredde og længere rækkevidde på traditionelle abonnentlinier, hvilket gør operatørerne i stand til at fastholde deres kunder på kobbernettet og tilbyde de nyeste bredbåndstjenester som IPTV, HDTV, ”pay per view”, IP-telefoni og hurtigt data- og Internet.

IP DSLAM

Hjørnestenen i dette første bredbånds koncept, var den nye IP DSLAM (Digital Subscriberline Access Module) , som vakte stor og berettiget opmærksomhed ved lanceringen på grund af dens unikke og kompakte design med kun 8, 10 eller 12 linier. (Den er ikke større end at den kan være i inderlommen på en habitjakke). Dette muliggjorde at operatøren kunne reducere initialomkostningerne og udbygge bredbåndsnettet efterhånden som behovet opstod. Til sammenkobling af grupper af DSLAM’er i et hierarkisk netværk blev der dels udviklet og dels insourcet switche af forskellig kapacitet.

PEM management system

Også her var det bydende nødvendigt, at systemerne effektivt kunne håndteres fra et management system, som kunne skaleres i forhold til bredbåndsnettets aktuelle størrelse, og derfor opstod en ny generation af Managementsystemerne fra Diax, PEM (Public Ethernet Manager).

Fiber bredbånd (lysleder distribution)

Den aggresive udrulning af optiske fibernet i lokalområderne åbner et nyt stort marked for nye produkter som supplement eller alternativ til DSL-produkterne. Her har Diax udviklet en række nye produkter, som tilbyder de samme tjenester på fibertilslutninger så vel som almindeligt Ethernet kabel. I løbet af de kommende år vil fiberløsningerne blive integreret i den nyeste generation af EDA produktportføljen, og desuden blive suppleret med fysiske interfaces til traditionelle telefonlinier. Således sluttes ringen tilbage til de oprindelige DIKON produkter fra 1978. Takket være disse nye produkter har Ericsson bevæget sig op i toppen blandt verdens leverandører af DSL-linier, og styktallene fra fabrikken i Estland overstiger allerede langt de samlede leverancer fra alle tidligere produkter fra Diax. I 2008 har vi rundet leverance af 10 millioner bredbåndslinier på vores produktserie udviklet i Struer.

Firmalukningen

Den 11. november 2009 blev det annonceret at Ericsson havde besluttet at flytte alle udviklingsaktiviteter til udlandet, og at alle godt 200 medarbejdere i Struer ville blive opsagt i løbet af 2010. Medio 2010 stoppede halvdelen af medarbejderne, og i efteråret 2010 sættes det sidste punktum i en spændende historie. Samtidig er Struer Buisnesspark blevet en realitet, og nye innovative virksomheder flytter i disse måneder ind i de halvtomme bygninger.

Additional Hints (No hints available.)



 

Find...

245 Logged Visits

Found it 217     Didn't find it 21     Write note 3     Archive 1     Temporarily Disable Listing 1     Publish Listing 1     Needs Maintenance 1     

View Logbook | View the Image Gallery of 5 images

**Warning! Spoilers may be included in the descriptions or links.

Current Time:
Last Updated:
Rendered From:Unknown
Coordinates are in the WGS84 datum

Return to the Top of the Page

Reviewer notes

Use this space to describe your geocache location, container, and how it's hidden to your reviewer. If you've made changes, tell the reviewer what changes you made. The more they know, the easier it is for them to publish your geocache. This note will not be visible to the public when your geocache is published.