Skip to Content

Traditional Geocache

Ejler Hurtigkarl

A cache by tafdrup Send Message to Owner Message this owner
Hidden : 6/29/2011
In Denmark
Difficulty:
1.5 out of 5
Terrain:
2 out of 5

Size: Size: micro (micro)

Join now to view geocache location details. It's free!

Watch

How Geocaching Works

Related Web Page

Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions in our disclaimer.

Geocache Description:

Ejler Hurtigkarl var medlem af en af ”Holger Danskes” modstandsgrupper og døde i januar 1945 efter en skudveksling med Hipo (Hilfspolizei).
(GB) Ejler Hurtigkarl was a member of the resistance group "Holger Danske" and died in January 1945 after a firefight with Hipo (Hilfspolizei).

Ejler Hurtigkarl var født i 1920 og blev således kun 24 år gammel. Om aftenen d. 17. januar 1945 opsøgte nogle andre sabotører ham på Gentofte Hospital med en såret kammerat. Ejler Hurtigkarl var søn af hospitalets portner og førte den sårede og hans kammerater til operationsgangen. Hipo var imidlertid på sporet af dem og det kom til en skudveksling uden for operationsstuen. Herunder blev Ejler Hurtigkarl og en Hipomand dræbt. Den sårede og de øvrige modstandsfolk slap væk.
Ejler var søn af Karl og Katrine Hurtigkarl. Forældrene fik ham sent (Katrine var 35) og han var enebarn og stærkt knyttet til sin mor. Som 6 årig flyttede han og forældrene ind i hospitalets portnerbolig ved hospitalsindgangen på Niels Andersens Vej. Dengang var kun første patientbygning færdig, så Ejler og de andre børn i kvarteret havde en 20 tønder stor ubebygget grund at lege på. - Selv havde han et ønske om at blive sømand, måske inspireret af et aktivt fritidsliv i sejlklubben Frem. På mors opfordring kom han dog i stedet i snedkerlære som 15 årig og blev svend i okt. 1939. Året efter startede han på kunsthåndværkerskolens arkitektlinje, hvorfra han blev færdig i 1944. Uddannelsen blev afbrudt fra sommer 1941 og ét år frem, hvor Ejler Hurtigkarl var værnepligtig i CBU på Bornholm. - Ejler Hurtigkarl var stærkt troende og gik i bibelkreds. Samtidig gik han til Jiu-jitsu og uddannede sig også til våbeninstruktør.
Fra 1944 er han tilknyttet ”Holger Danske” hvor han blev kaldt Lyn og havde dæknavnet ”Arne”. En del af hans indsats var at fungerer som våbeninstruktør og underviser i kampsport. Holger Danske gruppen ”Søren”, hvortil Ejler var knyttet, samledes ofte i portnerboligen på Gentofte Hospital. Her fandtes også et lager af våben og molotovcocktails og på et tidspunkt blev der konstrueret et underjordisk våbenkammer i haven, som var så stort som ”et københavnsk pigekammer”.
Efter skudvekslingen på hospitalet blev Ejler Hurtigkarls far samme aften hentet ind til forhør hos Hipo. Af frygt for yderligere repressalier flygtede forældrene tre dage senere via Bornholm til Sverige, hvor de opholdt sig indtil befrielsen.
Sammen med ligene af andre modstandsfolk, blev Ejler Hurtigkarl efter krigen fundet på det militære øvelsesområde ved Svanemøllen, som tyskerne havde overtaget i 1943. Siden kendt som Mindelunden hvor Kz-fanger og frihedskæmpere i dag ligger begravet.
Mindepladen på Gentofte Hospital blev afsløret ved en ceremoni på ét-års dagen for Ejler Hurtigkarls død. Oprindelig sad den på operationsstuen, men er siden blevet flyttet til sin nuværende placering. I 1946 udkom også bogen ”Breve til dødsriget” hvor man kan læse breve skrevet af Katrine Hurtigkarl til Ejler efter hans død.
****************************************************************************************************
Dines Bogø fra Dragør har en meget informativ hjemmeside om besættelsestiden. Her kan du også læse mere om Ejler Hurtigkarl og episoden på Gentofte Hospital. Se Related Web Page øverst på siden.
Endvidere kan en øjenvidneberetning fra den 17. januar 1945 læses her: (visit link)

Additional Hints (Decrypt)

Zntargvfx

Decryption Key

A|B|C|D|E|F|G|H|I|J|K|L|M
-------------------------
N|O|P|Q|R|S|T|U|V|W|X|Y|Z

(letter above equals below, and vice versa)



 

Find...

293 Logged Visits

Found it 280     Didn't find it 1     Write note 2     Temporarily Disable Listing 2     Enable Listing 2     Publish Listing 1     Needs Maintenance 1     Owner Maintenance 4     

View Logbook | View the Image Gallery of 11 images

**Warning! Spoilers may be included in the descriptions or links.

Current Time:
Last Updated: on 9/13/2017 7:42:00 AM Pacific Daylight Time (2:42 PM GMT)
Rendered From:Unknown
Coordinates are in the WGS84 datum

Return to the Top of the Page