Skip to content

WW2 - Luftkrig over Fyn #1 Traditional Geocache

Hidden : 4/19/2015
Difficulty:
2 out of 5
Terrain:
1.5 out of 5

Size: Size:   micro (micro)

Join now to view geocache location details. It's free!

Watch

How Geocaching Works

Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions in our disclaimer.

Geocache Description:

I december 1941 styrtede det første allierede bombefly på Fyn. Det skete på en mark ved Sanderum. Flyet havde været på mineudlægningsmission i Kiel bugt da det blev ramt af flak ved Storebælt, Piloten forsøgte at nødlande ved Sanderum, men flyet eksploderede... Denne cache er en del af en serie, der fortæller om begivenheder og livet under besættelsen. Under de fem mørke år.

240 allierede fly styrtede ned eller nødlandede på dansk territorium under besættelsen. Herved mistede cirka 1050 britiske og cirka 150 amerikanske flyvere livet. Godt 350 overlevede, og heraf blev omkring 100 hjulpet til Sverige af modstandsbevægelsen.

Flystyrt i Sanderum

Den 11. december 1941 forulykker det første allierede bombefly på Fyn, og det sker på en mark ved Sanderum syd for Odense. Hampden AE 148 er på mineudlægningsmission til Kiel bugt, men bliver ramt af flak, tysk antiluftsskyts, ved Storebælt.

Handley Page Hampden

Piloten returnerer mod England, men skaderne er så store at han forsøger en nødlanding ved Sanderum, men forinden eksploderer AE 148 og styrtet efterlader et krater på 6 x 12 meter og 3 meter dybt. Hele besætningen på 4 mand dræbes ved styrtet. Bombemaskinen kom fra Royal Canada Air Force og besætningen kom fra England, New Zealand og Canada.

De dræbte var W.F. Hull P/O.R.C.A.F, D.L. Todd Sgt. R.N.Z.A.F., S. Jamieson Sgt. R.A.F. and L. Harding Sgt. R.A.F.

Genindvielse af stenen

Genindvielsen af mindestenen skete efter ønske fra Den Canadiske Ambassade, idet ambassadens forsvarsattache Colonel Ron Aitkens i forbindelse med sine besøg som gæst ved Komiteens mindehøjtideligheder fandt ud af, at de canadiske myndigheder ikke havde været repræsenteret ved stenens indvielse i 1949.

Desværre blev Colonel Ron Aitkens forflyttet og oplevede ikke genindvielsen, som blev foretaget af den canadiske ambassadør Alfonso Gagliano sammen med den nye forsvarsattache Colonel Eric W. Hardy i forbindelsen med mindeceremonien den 4. maj 2003.

Området ved mindestenen blev i forbindelse med genindvielsen renoveret ligesom stenen er afrenset efter de mange år i vejr og vind. Herudover fik mindestenen påsat en af propellerne fra det nedstyrtede fly.

Mindestenen blev rejst af borgerne i Sanderum til minde om de 4 allierede flyvere, som satte livet til for vor fælles sag. Mindestenen blev indviet d.11.december 1949 og genindviet d.4.maj 2003. Mindestenen ligger i dag ikke på den oprindelige placering. Den er flyttet flere gange i forbindelse med udbygning af området og ikke mindst udvidelsen af Holkebjergvej. I dag ligger mindestenen i et hjørne af Sanderum kirkegård: Holkebjergvej 10, som er ejet af Sanderum Menighedsråd, der også sørger for at vedligeholde området ved mindestenen.

Du kan læse mere om de nedstyrtede fly her: 4. maj komiteens-website

I 2015 er det 70 år siden Danmarks befrielse efter den 2. Verdenskrig. Denne geocache er udlagt i perioden mellem 9. april 2015 og 5. maj 2015, hvor en håndfuld fynske geocachere med en række nye udlægninger og historier fra besættelsestiden markerer, at det er 70 år siden, at det var forår og Danmark frit.

Additional Hints (Decrypt)

xaæ uøwqr

Decryption Key

A|B|C|D|E|F|G|H|I|J|K|L|M
-------------------------
N|O|P|Q|R|S|T|U|V|W|X|Y|Z

(letter above equals below, and vice versa)