Skip to Content

Traditional Geocache

Udkantsdanmark# 24 - Slots Bjergby

A cache by LocusElectus Send Message to Owner Message this owner
Hidden : 1/4/2015
In Denmark
Difficulty:
1.5 out of 5
Terrain:
1.5 out of 5

Size: Size: micro (micro)

Join now to view geocache location details. It's free!

Watch

How Geocaching Works

Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions in our disclaimer.

Geocache Description:

Dette er en serie, hvor vi tager rundt i det såkaldte Udkantsdanmark, og hvor vi her besøger Slots Bjergby

Slots Bjergby er en lille by i Sydvestsjælland med 768 indbyggere (2014), beliggende i Slots Bjergby Sogn. Byen tilhører Slagelse Kommune og ligger i Region Sjælland.

 

Slots Bjergby blev grundlagt i den sene vikingetid og hed i begyndelsen Bjergby, fordi den lå i de højtliggende områder på denne del af det vestlige Sjælland. Da Antvorskov Kloster blev grundlagt i 1164 af Johannitterordenen, ændrede byen navn til Munke Bjergby. Efter at Antvorskov blev en del af de kongelige godser ved Reformation i 1536, ændrede byen navn til det nuværende.

 

Byen er vokset til dobbelt størrelse, siden man i 1990'erne satte ekstra gang i byggeriet. Indtil 2007 lå den i Hashøj Kommune hvorefter den administrativt hører under Slagelse.

 

 

Slots Bjergby i Vestsjælland har en spændende historie der kan spores tilbage til jernalderen. Byen ligger usædvanlig højt – ca 70 – 80 m over havet. Slots Bjergby er en unik kombination af smuk gammel landsby med alle de søde store og små gamle huse, gamle gårde byggede af marksten og en flot kirke*, plus en ny bydel, som kun er ca 15 år gammel og stadig under rivende udvikling.
Den nye del ligger også højt med svimlende flotte udsigter ud over marker, havet og Storebæltsbroen og Fyn mod vest - udsigter som kan ses fra næsten hver en vej og de mange hyggelige gangstier. Der er skabt store græs arealer imellem husene, som giver ro og plads til naturen – og er meget børnevenlig.
Der er flere legepladser og overalt er der frådset med god plads og smuk natur rundt omkring, alt sammen ekstreme vel vedligeholdt af både Slagelse kommune og de mange grundejerforeninger.

Slots Bjergby har egen skole, daginstitution, børnepasning, ungdomsboliger, alderdomshjem og alderdoms boliger i smukke, hyggelige omgivelser og selvfølgelig et væld af velbygget og velplejede parcelhuse for hver en smag!
Det hele ligger kun en stenkast fra “moderbyen” Slagelse med en god bus rute til bl.a stationen, (med tog direkte til København eller Fyn og Jylland, Vestsjællands centret og alt det som en stor by har at byde på.

 

Slots Bjergby Kirke:

Romansk landsbykirke fra 1100-tallet. Slots Bjergby Kirke er Sjællands højest beliggende kirke. I 1400-tallet blev kor og apsis revet ned, og kirken fik sit nuværende kor med en gotisk afslutning, hvorefter kirken fremstår som et gotisk langhus. Inventaret er fra 1700-tallet i en enkel senbarokudformning.

 

Hashøjene består af Galgebakken og Hashøjen, der begge ligger meget højt lige syd for Slagelse ved Slots Bjergby. Begge høje er rundhøje og begge indeholder grave. Galgebakken er lidt lavere ende Hashøjen - ca. 90 meter over havet.
Galgebakken er en rundhøj, der indeholder et antal grave fra yngre jernalder og yngre bronzealder. Galgebakken blev fra ca. 1060 anvendt som rettersted for Slagelse købstad og herredet. Den sidste kvindelige forbryder, der blev hængt i Danmark, blev hængt her i 1787. Hun blev dømt for at hun sammen med sin søn - der blev hængt samtidig - havde slået sin mand ihjel. Den sidste henrettelse på Galgebakken fandt sted i 1847.
Da højen har været benyttet som rettersted er toppen af højen afgravet og planeret, så der er fremkommet et 14 gange 19 meter plateau. Højen blev beskadiget af den tyske værnemagt under anden verdenskrig, men er senere sat i stand.
Der er fundet en del forskellige grave i højen - bl.a. brandgrave og stenkistegrave. Der er også fundet ca. 30 "løse" skeletter af henrettede personer - både af halshuggede og hængte personer. Et par af de afhuggede hoveder er gennemhullet af søm, og det betyder at hovederne har været sat på hjul og stejle. Fundamentet af den mægtige trebenede galge er også fundet på toppen af højen.


 

 

Fjernsynstårnet:

Radiokædestationer blev bygget i start 50'erne til distribution af Danmarks Radio TV og radioprogrammer samt telekommunikation for Post- og telegrafvæsenet, og de grønne/grå radiokædetårne er op til 75 m. høje, 7 meter i diameter og bygget i jernbeton. De blev placeret på de højeste punkter i landskabet for at kunne danne kæden via mikrolinkparaboler som overførte i området på 4000 MHz.

Arbejdet med bygningen af tårnene blev udført af A/S Wright, Thomsen & Kier. Det første radiokædetårn på 75 m. i højden som blev udført elegant konisk, blev bygget i 1953 (Skamlebæk) for at kunne få linkkanaler imellem København og Aarhus. Tårnet i Skamlebæk svajede

 så meget i hård blæst, at den indbyggede elevator faldt ud af sin ophæng, og der er senere blevet udspændt stålwirer inde i tårnet fra top til bund, for at stabilisere for svingninger.

Fra 1956 blev de næste tårne standard bygget, således også det ved Slots Bjergby.

 

Roebane:

Lige syd for Slots Bjergby krydsede et smalt jernbanespor vejen mod Skælskør. Dette spor gik til Gørlev Sukkerfabrik og vognene blev først trukket af heste, inden der senere kom små lokomotiver til.

Den ca. 100 km lange roebane strakte sig fra Asnæs i nord til Falkensteen syd for Slagelse. Visse steder ligger banen endnu som spor i landskabet. Efter 1960 blev roebanerne nedlagt til fordel for lastbil- og traktortransport, som var hurtigere og billigere.

 

Roetransport

 

Det stod i de gamle aviser 1916

Forleden blev der på Roebanen transporteret en større Sending Byg fra Falkensteen til Løvegaard. Mellem Hejninge og Kelstrup skete det uheld, at en af Vognene løb af Sporet og væltede ned ad Skraaningen lige tæt ved Tudeaa. Der var 35 Tdr. Byg paa den væltede Vogn og Sækkene faldt kun et Par Alen fra Aaen. Togpersonalet gik straks i Gang med at læsse Sækkene op i en tom Vogn, der tilfældigvis var med.

 

 

Tidligere har Slots Bjergby haft en rytterskole – et mejeri – landbrug på alle gårde – flere håndværkere – brugs og siden købmand. I dag er der kun to landmænd tilbage og dagligvarer skal man til Slagelse for at købe, men den voksende by har:

Plejecenter Bjergbyparken.

Slots-Bjergby Daginstitution.

Hashøjskolen.

En maskinstation.

Slots Bjergby Byggeentreprise. 

Eet firma der laver grønne tage. 

Et forsamlingshus.

Nærliggende motocrossbane.

Et landsbyråd.

 

- Cachen indholder fra start

- Log

- FFC og JFFC kan oploadeds til cachebeskrivelsen

- Medbring skriveredskab/BYOP.

 

Additional Hints (Decrypt)

Sbe vasb

Decryption Key

A|B|C|D|E|F|G|H|I|J|K|L|M
-------------------------
N|O|P|Q|R|S|T|U|V|W|X|Y|Z

(letter above equals below, and vice versa)



 

Find...

69 Logged Visits

Found it 62     Didn't find it 3     Write note 2     Publish Listing 1     Owner Maintenance 1     

View Logbook | View the Image Gallery of 4 images

**Warning! Spoilers may be included in the descriptions or links.

Current Time:
Last Updated: on 10/15/2017 4:35:33 AM Pacific Daylight Time (11:35 AM GMT)
Rendered From:Unknown
Coordinates are in the WGS84 datum

Return to the Top of the Page