Skip to Content

This cache has been archived.

Toa Ignika: Hej<br>
<br>
En reviewer har kontaktet dig for over 4 uger siden for at få en status på denne cache. Da du ikke har svaret eller genåbnet cachen, bliver cachen hermed arkiveret.<br>
<br>
Cachen kan hentes frem fra arkivet igen, men det er en betingelse for genåbning, at cachen opfylder retningslinierne for nye cacher! En cache kan ikke genåbnes med henblik på adoption. <br>
<br>
For at få cachen genåbnet skal du skrive en mail til mig med cachen nummer, navn og et link til cachen. Du skal skrive til t.ignika@gmail.com<br>
<br>
<b>Følg de danske reviewere på [url=https://www.facebook.com/DanskeReviewere]Facebook[/url]</b><br>
<br>
Geohilsen<br>
<br>
<br>
Toa Ignika<br>
Frivillig Geocaching.com reviewer for Danmark, Færøerne og Grønland<br>
Kontaktinformation: t.ignika@gmail.com eller via min profil<br>
Hvis du skriver om en bestemt cache skal GC kode og navn fremgå af som det første i beskeden, gerne med et link<br>
(Arkiveret)

More
<

Revolver Martha/Instruktionslokalet på Ottanggård

A cache by Gilwellcom Send Message to Owner Message this owner
Hidden : 11/11/2006
Difficulty:
1 out of 5
Terrain:
1 out of 5

Size: Size: micro (micro)

Join now to view geocache location details. It's free!

Watch

How Geocaching Works

Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions in our disclaimer.

Geocache Description:

Kan med fordel findes sammen med Revolver Martha & cacherne ved Slivsøen.
Flere i serien er på vej: Lastvognen & Sabotagen & Hoptrup højskole.

Dette er nr 2, i en serie på ????

Revolver Martha...en god historie

Lærerinden i Hoptrup greb revolveren

Martha Uldall-Jessen alias "Revolver Martha" var en af de få kvinder i modstandsgrupperne i og omkring Haderslev. Der var ikke mange kvinder; men hun skilte sig ud fra de andre aktive kvinder og mænd. I 1946 skrev hun om modstandsbevægelsen i Hoptrup Sogn, hvis leder hun var.

Som 26-årig tiltrådte hunstillingen som lærerinde ved Hoptrup Skole den 26. marts 1940.
Hun boede på skolen ligesom førstelærer Frederik Ohlsen og andenlærer P. Julius Damgaard, der dog boede i Solhjem. Hoptrup Skole og især Marthas lejlighed på 1. sal blev samlingspunktet for den væbnede modstand mod den tyske værnemagt.

Idet stille at fastslå en modstandsgruppes dannelse, tidspunktet for et afgørende skred i befolkningen overfor besættelsesmagten, er altid svær at gøre præcist. Men i Hoptrup som så mange andre steder, kom modstanden til udtryk i det stille - forbudte skrifter og pjecer, illegale blade, gik på omgang - der blev sunget alsang o.s.v. Den væbnede modstand kom først for alvor i gang efter tyskernes nederlag på østfronten.

I løbet af 1944 tog modstandsgruppen i Haderslev-Aabenraa flere gange kontakt til Martha Uldall-Jessen for at få hende til at danne en gruppe i Hoptrup. Dette var hun dog afvisende overfor i første omgang, da hun mente, andre måtte påtage sig denne opgave, hvis det skulle gå godt.

Julen 1944 tog kriminalbetjent Ib Holten fra Aabenraa på ny kontakt til Martha Uldall-Jessen, da der endnu ikke var oprettet en gruppe i sognet. Martha påtog sig opgaven og fik i løbet af januar 1945 samlet en mindre gruppe og organiserede hemmelige instruktionslokaler, depotsteder m.m.

Delingsfører
Som delingsfører havde Martha Uldall-Jessen 27 mænd under sig, fra forstander Hans Bay til arbejdsmand Jørgen Flebbe. Førstelærer Frederik Ohlsen var med i modstandsbevægelsen og stod således under hendes kommando. Gruppen talte dog også en anden kvinde, bagerfru Ingeborg Holm.
Landmand Viggo Ravn, der havde kendskabet til sognet - hvilket Martha, var den, som stod for rekrutteringen af folk til gruppen. På Diernæs Skole blev der indrettet instruktionslokale, ligeledes i et kyllingerum på Ottanggaard og i gårdejer Jørgen Mikkelsens stald.
Ansvarlig for indkvartering af udefra kommende modstandsfolk, allierede flyvere m.m. var bagerfru Ingeborg Holm.

Mandskabet var delt i tre grupper og kendte ikke til hinanden. Martha Uldall-Jessen udgjorde sammen med de tre gruppeledere og instruktørerne den øverste ledelse. Hun stillede i begyndelsen hus til møderne til rådighed, samt mad og kaffe. Det var dog modstandsmanden med dæknavnet "Peter", som indtil marts 1945 var leder. Han gik ind i militærledelsen i Aabenraa, og Martha overtog da ansvaret og ledelsen af de tre grupper.

Sabotageaktioner
Med sprængstof hentet i Øsby af Martha og fra andre nedkastninger foretog de tre grupper flere sabotageaktioner på jernbanelinien mellem Over Jerstal og Hovslund. Aktionerne var nervepirrende og med livet som indsats. Grupperne fortog også andre aktioner blandt andet ødelæggelser af tyske kabler, betonblandemaskiner ved pansergravene og savværket i Skovby Skov.

I de sidste måneder af besættelsen blev Hoptrup Skole brugt til indkvartering af tyske soldater. Trods dette fortsatte gruppelederne med at mødes på skolen under dække af, at der var tale om en kortklub.

Op mod den 4-5. maj var modstandsgrupperne særligt på vagt. I Hoptrup forventede man åben kamp sammen med modstandsgruppen i Øsby mod de af tyskerne byggede tankspærringer ved Hoptrup Højskole. Med det engelske flyverangreb langs landevejen mellem Aabenraa og Haderslev var man i højeste beredskab.

Befrielsen
Med budskabet om de tyske troppers overgivelse i Danmark blev tre grupper samlet på Hoptrup Højskole for at afvente nærmere besked fra byledelsen i Haderslev .
OM eftermiddagen den 5. maj fik gruppen i Hoptrup ordre på at foretage interneringer. Turen gik først til overbetjent Søren Schmidt med en anmodning om, at han deltog. I Schmidts bil og i en lastvogn fra Selbjerg Mølle foretoges arrestationer af værnemagere, danske nazister, zeitfreiwillige m.m. De blev i første omgang bragt til Hoptrup Højskole og derfra til internering i Haderslev.

Der blev i dagene efter befrielsen interneret 24 personer fra Hoptrup Sogn. Gruppen hjalp også med interneringen i Vedsted Sogn.
I dagene efter befrielsen havde modstandsgruppen i Hoptrup travlt med at sikre ro og orden i forbindelse med de tyske soldaters hjemmarch. Hoptrup var bievakueringssted for soldaterne, og det betød, at godt 10.000 soldater opholdt sig i kort tid ved byen. Der blev holdt øje med "soldatertøser", frikorpsfolk og plattenslagere blandt soldaterne; de blev sendt videre efter afhøring til internering eller fik en advarsel.

Afvikling
Gruppen i Hoptrup deltog med seks mand i bevogtningen af grænsen og senere på sommeren måtte man om end nødtvunget påtage sig vagttjeneste ved flygtningelejre. Våben og ammunition, som tyskerne efterlod, skulle samtidig samles og afmonteres.

Modstandsgruppen i Hoptrup blev afviklet den 1. august 1945, og Martha Uldall-Jessen kunne vende tilbage til sin lærergerning på Hoptrup Skole.

Kilde: Haderslev Byhistoriske Arkiv.

Additional Hints (Decrypt)

Haqre fgra

Decryption Key

A|B|C|D|E|F|G|H|I|J|K|L|M
-------------------------
N|O|P|Q|R|S|T|U|V|W|X|Y|Z

(letter above equals below, and vice versa)



 

Find...

328 Logged Visits

Found it 314     Didn't find it 4     Write note 1     Archive 1     Temporarily Disable Listing 1     Publish Listing 1     Needs Maintenance 5     Owner Maintenance 1     

View Logbook | View the Image Gallery of 3 images

**Warning! Spoilers may be included in the descriptions or links.

Current Time:
Last Updated:
Rendered From:Unknown
Coordinates are in the WGS84 datum

Return to the Top of the Page

Reviewer notes

Use this space to describe your geocache location, container, and how it's hidden to your reviewer. If you've made changes, tell the reviewer what changes you made. The more they know, the easier it is for them to publish your geocache. This note will not be visible to the public when your geocache is published.