Skip to content

Lucia (Jul 2016) Traditional Geocache

Hidden : 11/27/2016
Difficulty:
1.5 out of 5
Terrain:
1.5 out of 5

Size: Size:   micro (micro)

Join now to view geocache location details. It's free!

Watch

How Geocaching Works

Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions in our disclaimer.

Geocache Description:

Kan du huske historien om nissebørnene i Ramløse Mølle? Om, hvordan de lærte, hvad Geocaching er? Nu er der gået et helt år, og de er virkelig blevet bidt af at finde små beholdere rundt omkring i deres lokalområde.

Nu er det tid til at vende tilbage til møllen, og høre lidt om, hvad nissebørnene har tænkt sig at bruge julen i år på: (husk der er koder i cacherne)


”Du Esmaralda”, sagde Elvin. ”Ja”, sagde Esmaralda. ”Jeg kom til at tænke på noget – hvorfor er det egentlig at der er luciaoptog nede på skolen? ”, spurgte Elvin. ”Nu skal du høre” svarede Esmaralda. Jeg har fundet noget på wikipedia på nettet:”

”Luciadag er 13. december” startede Esmaralda. ”Dagen er opkaldt efter en italiensk helgeninde, som hed Sankta Lucia. Hun har fået 13. december som helgendag, som ifølge den Julianske kalender dengang for 600 år siden var den korteste dag på året – Lucia kommer nemlig fra det latinske ord lux, som betyder lys.” ”Ja, det er også så flot med alle de levende lys i mørket, når børnene går i optog” sagde Elvin. ”Ja, det har du ret i! Men det har som sådan ikke noget med julen at gøre, står der. I Sverige har de en større tradition for luciaoptog, end vi har i Danmark – der har de også flere sange – i Danmark har vi kun en enkelt – og den handler om til at begynde med handlede om en by i det sydlige Italien.” ”Men hvornår kom Lucia så til Danmark?” spurgte Elvin. Esmaralda svarede: ”Luciaoptoget stammer fra 1928, hvor Stockholms Lucia blev kåret – og nu er det sådan, at hver by i Sverige har deres egen Lucia, som de finder i god tid inden luciadag – og så er de med i en konkurrence om at blive Sveriges Lucia – og den, der vinder kommer til at køre rundt i Stockholm og vinder en tur til Italien – der, hvor den oprindelige Lucia kom fra. Men ellers bliver lucianatten fejret med at man får lussekatter, som er safranboller til kaffe tidligt om morgenen.”

”Men det er jo ikke i Danmark – det er jo helt ovre i Sverige” brød Elvin ind. ”Ja – der står ikke noget om skikken i Danmark på wikipedia – men der er link til historie-online – det prøver jeg at klikke på.” Sagde Esmaralda. ”Jo – her er der noget: Der står at det vist nok var i 1944, det første Lucia-arrangement blev afholdt i Danmark. Det var en slags skønhedskonkurrence – lidt i stil med den i Sverige – hvor et ugeblads læsere kunne stemme på den pige, de ville have til at være luciabrud. Det var Foreningen Nordens generalsekretær, der prøvede at udbrede traditionen til resten af landet under Anden Verdenskrig, og især efter krigen, da man igen kunne få lys, bredte traditionen sig til hele landet. I Danmark er det normalt noget man bruger fx på skolerne, hvor i Sverige er det mest hjemme man fejrer det.”

”Hvad, Esmaralda?” spurgte Elvin. ”Ja,” svarede Esmaralda. ”Skal vi ikke fortælle alle vores Geocachingvenner om historien om Lucia?” spurgte han. ”Jo, selvfølgelig – vi kan lave en cache over temaet” sagde Esmaralda. Og så gik nissebørnene i gang med både at synge Luciasangen og at udtænke en cache med historien om Lucia.

Additional Hints (Decrypt)

uhyg geæ

Decryption Key

A|B|C|D|E|F|G|H|I|J|K|L|M
-------------------------
N|O|P|Q|R|S|T|U|V|W|X|Y|Z

(letter above equals below, and vice versa)