Udlagt som de børnevenlige cacher til Timmners Summer event - Hornbæk (GC3CVY8)
Hornbæk Plantages historie
Hornbæk Plantage under Kronborg Statsskovdistrikt er en ung skov i forhold til de øvrige statsskove i Nordsjælland. De første fyrretræsfrø blev udsået på et 14 ha stort areal i foråret 1793, og i løbet af de følgende ca. 50 år blev det meste af plantagen tilplantet.
Skovplantningen blev dengang foretaget for at modvirke gener af sandflugten.
På daværende tidspunkt havde størstedelen af området langs nordkysten længe været dyrket; dvs. naturskovene var fældet og markerne lå åbne hen, blottede for vinden. Områderne tættest ved kysten har dog formentlig været overdrev - arealer, hvor landsbyens kreaturer blev drevet på græs. Her har stået spredte grupper af buske og træer på græs- eller lyngklædt jordbund.
Kreaturernes græsning og færdsel bevirkede, at der gang på gang gik hul på vegetationen, så sandlagene blev blottede og gav vinden frit spil til sandfygning. På samme måde ødelagde kreaturerne de risgærder og tangdækninger mm., som bønderne prøvede at dæmpe sandflugten med. Situationen var uholdbar: Bøndernes afgrøder blev ødelagt, og flere bebyggelser på stranden blev i tidens løb så plagede, at beboerne flyttede derfra.
I forbindelse med udskiftningen, hvor bønderne i Nordsjælland købte deres gårde af Kronen, skete der en adskillelse mellem skovene og landbrugsjorden. Kongen beholdt skovene og også det areal, hvor nu Hornbæk Plantage ligger. Her blev der, som ved de andre skove, opstillet stengærder ud mod markerne. Inde bag de beskyttende stengærder lykkedes det at starte plantagen.
Jordbund og terræn
Det mest iøjnefaldende ved terrænet i plantagen er den stejle skrænt, der strækker sig i næsten hele dens længde langs Ndr. Strandvej. l stenalderen nåede havet helt op til skrænten, men siden hævede landet sig, og der dannedes en slette mellem skrænten og den nuværende kystlinie. Senere er den gamle havbund blevet dækket af flyvesand. Bag skrænten er terrænet dannet af istidens moræneler og sand; ovenpå dette ses i dag de nu dæmpede flyvesandsklitter som små og store bakker.
Plantagen i dag
Plantagen har i de forløbne ca. 200 år udviklet sig til en rigtig skov med skovens karakteristiske klima, dyreliv, planteliv og skovbund. Løvtræ-andelen er i tidens løb øget fra ca. 10% til de nuværende ca. 55%. Skoven forynger sig selv forholdsvis let. Når gamle træer fældes af motorsav eller vind spirer en ny generation frem på dét sted i skovbunden, hvor der nu er kommet mere lys.
Plantagen er, som skov betragtet, meget varieret, ofte med små bevoksninger af forskellige træarter.
På den gamle stenalderhavbund nord for Ndr. Strandvej er det stadigvæk de vindfaste og robuste arter som skovfyr, østrigsk fyr og bjergfyr, der dominerer.
Oven for skrænten er de almindeligste træarter bøg, eg, skovfyr og rødgran. Rundt omkring findes desuden småbevoksninger af lind, rødeg, robinie, ægte kastanie, poppel, skovæble, fuglekirsebær, thuja, cypres, tsuga, omorikagran og forskellige ædelgran-arter. Desuden finder man en lang række skovbuske og urter. Anemonerne, der ellers hører hjemme i den naturlige, muldrige skovbund, har efterhånden også bredt sig ind i plantagen.
Plantagen har et rigt dyreliv. Blandt fuglene skal særligt nævnes sortspætten og ravnen. Der er desuden ræv, egern, enkelte skovmår og en mindre bestand af råvildt.
På Nøddebakkerne i plantagens vestlige del er det en lokal skik, at man påskedag triller hårdkogte, malede påskeæg ned af den gamle sandklit.
l forlængelse af Sandagerhusvej og i plantagens østlige del finder man nogle smalle strimler uden træbevoksning. Her er elkablerne fra Sverigeskysten overfor ført i land. Linierne skal altid holdes fri for træer for at forhindre dybtgående rødder i at ødelægge kablerne. På plantagens sydside går kablerne i luften igen.
Sakset fra Skov- og Naturstyrelsens pamflet om vandreture i Statsskovene