Skip to content

#8 Kirker på Mors - Ejerslev Kirke Traditional Geocache

Hidden : 3/27/2016
Difficulty:
1 out of 5
Terrain:
1.5 out of 5

Size: Size:   micro (micro)

Join now to view geocache location details. It's free!

Watch

How Geocaching Works

Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions in our disclaimer.

Geocache Description:


Denne cache-serie er adopteret af Pallefj86 12/9-2019 og tilbakeført til aaswis 3/06/20

 

Almindelig Pet-rør

 

byop

Obs!: På logbøgerne finder du dele af koordinatet til bonuscachen

Gratulerer med First To Find: Gjøltroldene

 

Baggrund for serien: Jeg har vært bosat i Norge siden 2011. Jeg har selv boet på Mors fra 1999 til 2004 og har en bror som bor i Redsted.

 

Inspirationen til denne cacheserie kom sig dels af at i Vestfold fylke, hvor jeg bor, markerer geocachere med stor ildhu alle kirker med en kirkecache. Med den tradition i ryggen har jeg et par gange bemærket det store fravær af kirkecacher på Mors og da jeg i marts 2016 besøgte Mors med 3 norske geocachere blev det et helt naturligt samtaleemne. Da kunne min bror så informere mig om at der er hele 34 kirker på Mors og referere til anekdoten om Bjørnstjerne Bjørnson (tekstforfatteren til den norske nationalsang). Da var planen sikker: Det måtte bli til kirkecacher på Mors,

Tekst og fotos er kopieret dels fra Morsø provstis hjemmeside -med tilladelse - og dels fra Ålborg stifts hjemmeside med tilladelse af forfatteren og fotografen Niels Clemmesen.

 

Morsøs Kirker

Der er 34 kirker på Mors: 33 sognekirker,samt den grundtviganske frimenighedskirke: Ansgars kirke i Ø.Jølby.

Morsøs kirker ligger tæt, i forhold til areal og folketal, tættere end noget andet sted i Danmark. Det vidner om frugtbart land og rig fjord med overskud. Af 34 kirker er 31 bygget i middelalderen. Undtagelserne er Nykøbing kirke, der afløste en middelalderkirke i 1891, Agerø kirke fra 1907 samt Morsø Frimenigheds Ansgarkirke fra 1872.

 Middelalderkirkerne er især romanske, fra 1100-tallet, og bygget i kvadersten. To kirker, Mollerup og Jørsby, regnes for lidt yngre. Her er marksten og mursten fra senmiddelalderen.

Kilde: Morsoeprovsti.dk

Ejerslev Kirke

Ejerslev Kirke

Kilde: Aalborgstift.dk, tekst og foto: Niels Clemmesen

Historie

Ejerslev Kirke er romansk fra omkring 1100. Tårnet er bygget i 1936 og kirken rummer et prægtigt, senromansk krucifiks fra omkring 1250. Alterbilledet fra 1903 forestiller Kristus, der viser sig for Maria Magdalene. Det velbevarede alterbord har plade i en sten med helgengrav. Fonten er romansk med arkadeagtig bort på kummen. I 1721 blev privatiseret ved salg til Ole Abild, Gudum. Den blev selvejende i 1914.

Skib og kor er romanske. Våbenhuset bærer årstallet 1890, men menes at være ældre. Et våbenhus af bindingsværk er omtalt 1803. Tårnet er opført i 1936 af arkitekt Anders Krogfelt, Fjerritslev. Kirken har formentlig aldrig haft tårn før.

Korets nordvindue er det eneste bevarede romanske vindue. Koret har sikkert haft et rundbuet vindue mod øst, idet spor efter et sådan blev observeret i 1873. Tre vinduesoverliggere er registreret forskellige steder: en er indmuret i soklen, mens to er løse. Alle øvrige vinduer er nyere.

Klokken er støbt i 1899 af L. Andersen, Århus. Det er en omstøbning af en klokke fra 1400-tallet, der var støbt af P.L.P.

Altertavle Ejerslev Kirke

Kilde: Aalborgstift.dk, tekst og foto: Niels Clemmesen

Kor og alterbord

Alterbordet er opført af granitkvadre, men er omsat. Bordpladen er en monolit med helgengrav.

Altertavlen er fra 1600-25. Storfelterne flankeres af fire toskanske søjler, ligesom topfeltet flankeres af to mindre søjler. På gesimserne står kuglespir. Billedet forestiller Kristus, der åbenbarer sig for en knælende kvinde. Det er malet af maler Bisgaard fra Jørsby sogn i 1903 eller 1905. På fløjene ses nadverindstiftelsesordene. Fløjene er blevet vendt. På bagsiden af fløjene er der billeder fra 1700-tallet af Moses og Aron. Indskrifterne og stafferingen er udført af E. Bayer i 1903.

Alterstagerne er fra o. 1625 og svarer til alterstagerne i Alsted.

 

Døbefont

 

Kilde: Aalborgstift.dk, tekst og foto: Niels Clemmesen

Døbefont

Ifølge M. Mackeprang: Danmarks middelalderlige Døbefonte, 1941, s. 183, er Ejerslevs font en af de fineste fonte på Mors:

«Øster Assels, SejerslevEjerslev, Galtrup og Blidstrup kirkers fonte … hæver sig højt over det vanlige gennemsnit både ved deres gode håndværksmæssige udførelse og smukke dekoration. Uden al tvivl er de ikke alene udgået fra samme værksted, men også fra samme hånd, og den omstændighed, at de ikke som for eksempel thybofontene så at sige er kopier af hinanden, men trods alle berøringspunkter alligevel både varierede i opbygning og udsmykning, giver dem derfor en særlig interesse som et nyt eksempel på, at de gamle stenmester kunne have flere strenge på deres bue. Fælles er ganske vist fode, hvis Grundform er en højere eller lavere pyramidestub, der på Blidstrup og Galtrup er profileret, mens den på Ejerslev har smalle flade hjørnestave med et indristet cirkelornament på overkanten.»

Kummerne er derimod forskellige. Mundingsprofilet på Ejerslev-fonten minder om thybofontene. Fadet, der er af kobber, er af nyere dato.

 

Kilde: Aalborgstift.dk, tekst og foto: Niels Clemmesen

Prædikestolen

er fra o. 1600. Storfelterne har pilastre og bueslag og motiver udført af E. Bayer i 1903. Storfelterne flankeres af dobbelte balustersøjler. Lydhimlen er samtidig med prædikestolen. Den har trekantgavle og noget yngre hængestykker.

 

Kilde: Aalborgstift.dk, tekst og foto: Niels Clemmesen

 

Præstestol

Præstestolen er fra begyndelsen af 1600 tallet. Stafferingen er dog ny.

 

Kilde: Aalborgstift.dk, tekst og foto: Niels Clemmesen

 

Krucifix

Kirkens tidligere korbuekrucifix er nu ophængt på skibets nordvæg. Kristusfiguren er senromansk. Den fremstiller Kristus som den sejrende konge (kongekronen). Korset er derimod i gotisk stil. Det er en kopi, der er lavet i 1905 ud fra den velbevarede vandrette planke..

 

Kilde: Aalborgstift.dk, tekst og foto: Niels Clemmesen

 

Gl. Alterbillede

Billedet af korsfæstelsesgruppen er fra 1700-tallet og har fungeret som alterbillede til o. 1904. Rammen er ny. Det hænger nu i tårnrummet på nordvæggen.

 

Kilde: Aalborgstift.dk, tekst og foto: Niels Clemmesen

 

Kirkeskib

 

Additional Hints (Decrypt)

Uæatre

Decryption Key

A|B|C|D|E|F|G|H|I|J|K|L|M
-------------------------
N|O|P|Q|R|S|T|U|V|W|X|Y|Z

(letter above equals below, and vice versa)