Drengsted batteri 29.
Øst for hovedvej 11, ca. 8 km syd for Skærbæk, ligger en
velbevaret dobbelt ammunitionsbunker fra det svære Batteri 29,
Drengsted. Bestykningen var planlagt som Andholm batteri, hvilket
var 1 stk. jernbanebriskkanon, formentlig kaliber 24 cm. De to
mandskabsbunkers er sprængt og fjernet, kun ammunitionsbunkeren er
tilbage med frontmuren til det vestlige rum sprængt. Jorddækket
rundt om bunkeren er væk, hvilket giver en enestående mulighed for
at studere den ellers jorddækkede del af bunkeren nærmere.
Sikringsstilling Nord
Tværs over Sønderjylland ligger verdens bedst bevarede
feltbefæstningslinie fra 1. Verdenskrig, kaldet Sikringsstilling
Nord. Forsvarslinien blev bygget af den kejserlige tyske hær i
1916-17. Linien ligger i den del af Danmark der blev afstået til
Tyskland efter det danske nederlag i krigen i 1864.
Forsvarslinien er enestående på flere måder. Dels blev
forsvarslinien etableret alene af hensyn til det bedst egnede
terræn. Og selve byggearbejdet kunne udføres uden fjendens
indgriben og påvirkning - hvilket er meget usædvanligt for
feltbefæstningslinier. Linien repræsenterede to års kamperfaring i
sin placering i terrænet og i sin opbygning af bunkerne - og
endelig kom linien aldrig i brug, hvilket betyder, at de
tilbageværende anlæg var særdeles velbevarede. Samlet betyder det,
at Sikringsstilling Nord er unik.
Strækningen Sikringsstilling Nord forløber fra Hoptrup ved
Lillebælt i øst til Rømø ved Vadehavet i vest og er ca. 50 km lang.
Med ca. 900 bunkers, 40 batterier og mellem to og fire stillinger
hver med flere linier skyttegrave samt talrige signalstationer,
oversvømmelsesanlæg og militærjernbaner til at støtte linien, ville
den have været datidens stærkeste af sin art i Europa.
Efter Nordslesvigs genforening med det øvrige Danmark i 1920,
udgjorde linien en trussel, idet selv fåtallige tyske styrker
hurtigt kunne sætte sig fast i det forsvarsegnede terræn. Der
skulle betydelige kræfter til at drive dem væk. Derfor sprængte den
danske hær i årene efter genforeningen anlæggene. Men selv efter
denne systematiske ødelæggelse af forsvarslinien, hvor man overså
en del bunkers, fremstår den stadig som verdens bedst bevarede
feltbefæstningslinie fra 1.Verdenskrig.
Denne Cache består af en AMMO-BOX.
Og indeholder ved start: En FFC. Med Team Schack Logo
bolsjer.
Logbog med blyant. Og diverse bytte ting til BØRN og voksne.