Sdr. Stenderup Kirke Traditional Geocache
Toa Takanuva: Hej
En reviewer har kontaktet dig for over 1 måned siden for at få en status på denne cache. Da du ikke har svaret, eller genåbnet cachen, arkiverer jeg den nu.
Cachen kan hentes frem fra arkivet igen, du skal bare skrive til mig. Det er en betingelse for genåning, at cachen opfylder retningslinierne for nye cacher! En cache kan ikke genåbnes med henblik på adoption.
Med Venlig Hilsen
Toa Takanuva
Frivillig reviewer for Danmark, Færøerne og Grønland.
Kontaktinformation: Via min profil på geocaching.com.
Hvis du skriver om en bestemt cache skal GC kode og navn fremgå af mailens overskrift eller som som det første i beskeden, gerne med et link.
-
Difficulty:
-
-
Terrain:
-
Size: 
(other)
Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions
in our disclaimer.
SDR. STENDERUP KIRKE
Kirkebygningens historie
Sdr. Stenderup Kirke er en bygning af anselig størrelse; dens ældste dele antages at være opført i slutningen af 1100-tallet.
Set fra nord fremstår kirken stort set, som den altid har set ud med de for den romanske stil typiske rundbuede vinduer. Dog har der været en kvindedør i skibets nordvæg. Sydfacaden er derimod helt bygget om ved en hovedistandsættelse i 1869, hvor de store vinduespartier er kommet til. Betragter man kirken fra denne side, er det tydeligt at se, at bygningens dele er opført i forskellige materialer. Skibet er bygget af kløvede kampesten. Bygmesteren har gjort sig umage med at sætte delene af en rød sten op som et puslespil, så man aner dens oprindelige omfang. Måske har den haft sin plads her længe før, kirken kom til - som gravmonument?
Kor og apsis er opført af smukt tilhuggede granitkvadre, mens tårnet, som kom til i slutningen af 1400-tallet, oprindelig er bygget af munkesten. I 1806 var man nødsaget til at nedbryde tårnets sydmur samt halvdelen af muren mod vest. Ved genopførelsen anvendte man almindelige mursten.
Mod syd er tårnmuren forsynet med en del jernankre, hvoraf nogle gengiver navnetrækkene på den daværende øvrig-hed med Christian den 7.’s monogram øverst, derefter amtmand von Ahlefeldts, provst Strodtmanns og pastor Jessens samt nederst kirkeværgerne Simon Uldalls og Jep Hansen Becks initialer.
Kirken er tækket med bly, dog er tårnets pyramidespir forsynet med skifertag og våbenhuset med tag af tegl.
Ved istandsættelsen i 1869 - under ledelse af arkitekten L.A. Winstrup - blev der gået hårdhændet til værks. Korbuen blev fjernet og bjælkeloftet underklædt med fladt gipsloft med stukdekorationer.
Kirkens indre
Tårnrummet, der indgår som en del af kirkerummet, har krydshvælvet loft; apsis er forsynet med et sengotisk ribbehvælv. Den smukke apsisrunding har før været til dels skjult af en simpelt opbygget træskillevæg, som skjulte et præsteværelse.
I 1990’erne gennemførte menighedsrådet en indvendig istandsættelse af kirken blandt andet med det formål at få præsteværelsets funktioner flyttet ned i et forhenværende fyrrum under koret.
Til at udføre opgaven engageredes arkitekterne Inger og Johannes Exner. Resultatet af dette samarbejde blev en kirke, som er præget af større sammenhæng mellem de enkelte bygningsdele. Måske kan man også sige, at bygningens tyngde fik tilføjet en kontrast af lethed - ikke mindst takket være belysningen i koret samt den utraditionelle farvesætning af bænkeværket.
Prædikestolen er enkel og arkitektonisk mindre interessant. Døbefonten er romansk. Dens glatte kumme er anbragt på en rund fod med svagt markerede arkader. Dåbsfad og -kande er af kobber.
Kirkens udsmykning
På korets nordvæg hænger et unggotisk krucifiks fra 1200-tallet. Det har oprindelig haft sin plads i korbuen, hvor det formentlig var flankeret af to figurer, som nu findes på Koldinghus. I koret findes desuden præstetavlerne med navnene på dem, der har været præster her siden 1414.
Rundt på væggene ses en del gipsrelieffer. De er udført af billedhuggeren Anne Marie Carl Nielsen, som er født her i sognet. Det drejer sig om forarbejder til Ribe Domkirkes hoveddør samt Kathoveddøren. Kunstneren har bl.a. brugt sin mand, komponisten Carl Nielsen, som model. Reliefferne er skænket til kirken i 1922. Af andre gaver som gennem årene er skænket kirken, kan nævnes lysekronerne samt flere sæt alterstager. Også tårnuret er en gave. Det er opsat i 1944, men senere forsynet med elektronisk urværk. I tårnet hænger to klokker, den ene fra 1701, den anden fra 1793. De er begge senere omstøbt, og er begge i brug.
Kirkens alter
I forbindelse med den sidste restaurering, som blev færdiggjort i 1997, blev alterpartiet ændret.
Som altertavle opsattes et krucifiks og 12 apostelfigurer i en antydet 3-fløjet altertavle, som de må formodes at have været en del af. Der er tale om et fint billedskærerarbejde fra den sengotiske periode. Figurerne, som har været meget farvestrålende, førte i mange år en hengemt tilværelse på væggen mellem de to pulpiturer. Og for at gøre dem så anonyme som muligt, var de hvidlakerede!
Omkring 1980 lod menighedsrådet figurerne restaurere, så de nu fremstår med resterne af den oprin- delige staffering. På Koldinghus-museet er opbevaret to røverfigurer, som efter størrelsen at dømme må have flankeret krucifikset. Antependiet har Andreaskorset som hovedmotiv. Det er vævet af Grethe Balle.
Kirkens orgel
Kirkens orgel er bygget af Frobenius i 1947 og hovedistandsat 1987. Det har 10 stemmer fordelt på 2 manualer og pedal.
Additional Hints
(No hints available.)