Ynglende uglearter i Danmark. Mystery Cache

Uglen på Djursland

Denne cache er en del af en mystery serie kaldet Uglen på Djursland.

Vi på syd Djursland synes også, vi ville have en geoart, og hvad var mere nærliggende end at lave en ugle, når vi nu er i nærheden af Ugelbølle.

Man kan ikke tage cachene i rækkefølge, da de ligger helt vilkårligt. Vi er fire teams, der er gået sammen om at lave denne geoart. TeamToldbod, Pudsemand og Kone, Bisser12 og PeterPro.

For at finde cachen skal du lige løse den opgave her under.

Ynglende uglearter i Danmark.

Der findes følgende 7 ugle arter der yngler i Danmark.

Stor hornugle har en længde på 60-75 centimeter og et vingefang på 160-188 centimeter.

Stor hornugle er Europas største ugle med en vægt på 2-4 kilogram. Hunnen er noget større end

hannen. Uglen har 5-7 centimeter lange fjertoppe og rødgule øjne. Fjerdragtens grundfarve er

gulbrun med brunsorte længde- og tværstriber. På hagen og forhalsen findes et hvidt parti, der er

synligt når næbbet løftes.

Uglen kan se i lys der er cirka 100 gange svagere end det mennesket bruger til at orientere sig med.

Den højest registrerede levealder for Stor hornugle er 19 år. Dette er registreret via ringmærkning i

naturen. I fangenskab er den højeste dokumenterede levealder 60 år.

Kirkeugle kan blive cirka 21-23 centimeter fra hoved til hale og er dermed Danmarks mindste ugle

– kun på størrelse med en drossel. Den har et vingefang på cirka 50-56 centimeter. Den har ligesom

de øvrige ugler et rundt og ret fladt hoved og brede, afrundede vinger. Selve kroppen har også en

afrundet form, på grund af dens løse fjerdragt, benene er forholdsvis lange og halen er kort.

Kirkeuglens skrig lyder lidt som en kattekilling, der mjaver.

Kirkeuglen sidder om dagen ofte på en hegnspæl, hvorfra den jager gnavere, småfugle, insekter,

orme og snegle. Uglen kan "muse" som en tårnfalk og fange insekter i luften.

I naturen yngler kirkeuglen i hule træer, ellers holder den til ved åbent land. Med mennesket er

andre tiltrækkende redesteder opstået, som ved gårde og i kirketårne. Efterhånden som kirketårnene

i Danmark er blevet lukket til i de senere år, er uglen blevet en meget fåtallig ynglefugl i Danmark.

Danmark ligger på nordgrænsen for kirkeuglens udbredelsesområde og den er derfor afhængig af, at

have steder hvor den kan søge ly for kulden. I dag findes den kun vest for Storebælt, på Fyn og

øerne er den næsten helt forsvundet. Dog er den spottet enkle gange på Sjælland og ca. 2 km

udenfor Himmelev, Roskilde, er der et uglepar, som har ynglet fast gennem de seneste 10-11 år. De

lever i et stor hult træ, hvilket er ideelt for dem. Bestanden tæller i 2011 kun cirka 55 par.

Skovhornugle har en højde på 35-37 centimeter og et vingefang på 84-95 centimeter.

Skovhornuglen har orangerøde øjne og lange fjerhorn.

Den er standfugl i store dele af Europa og trækfugl i det nordlige Skandinavien og Finland. I

Danmark er det en ret almindelig ynglestandfugl og den kommer også som træk- og vintergæst.

Natuglen (Strix aluco) er en mellemstor ugle med helt sorte øjne. Dens farve varierer fra grålig til

rødbrun. Længden er typisk omkring 37-39 cm og vingefanget omtrent 94-104 cm.

Stemmen, som uglen bruger til at forsvare territoriet med, er den kendte sørgmodige tuden. Uglen

bruger også en lyd, ki-vik, til at skabe kontakt mellem to mager eller ved sammenstød med naboer.

Natuglen har et fantastisk godt syn, som den bruger til at få øje på sit bytte om natten, da den er

nataktiv. Byttet består hovedsageligt af mus, men også andre gnavere, muldvarpe, pindsvin, egern,

lækatte, orme, insekter og småfugle. Den lever i ældre løvskove med hullede træer, som uglen kan

bebo og med lysninger, hvor fuglen kan jage.

Uglen bygger ikke en rede, men lægger sine æg direkte på underlaget i et forladt redehul eller en

forladt rede – f.eks. efter skader eller krager. Fuglen yngler meget tidligt på året, af og til allerede i

slutningen af februar. I gnaverår lægges store kuld, mens der i år med få gnavere kun lægges 2-4

æg, eller undertiden slet ingen.

Slørugle er en mellemstor, lys ugle med et karakteristisk hjerteformet ansigt. Den har sorte øjne.

Det er en ugle på 33-39 centimeter og med et vingefang på 85-93 centimeter. Hunnen vejer mere

end hannen, nemlig 330-460 g.

Den yngler i Danmark mest i åbne staldbygninger. Da Danmark er artens nordgrænse i Europa

svinger antallet af ynglepar meget, men i øjeblikket (2007) er der ret mange ynglepar – over 300.

Den lægger 4-7 æg og får 1-2 kuld om året. Æggene ruges i 30-32 dage, og ungerne er uafhængige

af forældrene efter 55-65 dage. Sløruglen yngler gerne i redekasser.

Udover i Danmark yngler sløruglen over det meste af verden.

Sløruglen spiser mest spidsmus og smågnavere, som den jager over åbne marker, enge og moser om

morgenen og i skumringen.

Perleugle har en længde på 24-26 centimeter og et vingefang på 52-58 centimeter. Perleuglen har et

ret rundt hoved, lysende gule øjne, en bred sort kant på sløret og små hvide prikker i fjerdragten i

panden.

Perleuglen er en meget sjælden ynglefugl i Danmark og den ses også meget sjældent som trækfugl,

dog findes perleuglen undertiden i invasionsår. På Bornholm findes især mange efterladte

sortspættehuller, som arten ynder at yngle i. I 2011 ynglede 3 par i landet. Perleuglen holder til i

nåleskov og er nataktiv.

Mosehornugle har en længde på 34-42 centimeter og et vingefang på 90-105 centimeter.

Den yngler sjældent i Danmark, men er ret almindelig som træk- og vintergæst i

september/december – marts/maj.

Mosehornuglen jager for det meste i skumringen eller om morgenen og er dermed mere dagaktiv

end de andre ugler. Den fanger primært små gnavere, men kan også fange fugle, fugleunger og

andre smådyr.

Denne cachs er lavet i sammen arbejde med Skødtladefode.