Skip to Content

View Geocache Log

Found it DK_Titan found Magical Mystery Tour 2

Sunday, December 19, 2010Denmark

<a href="FTF" rel="nofollow">:D</a>

Vi var så heldige at blive tildelt gul bil, men det skulle vise sig, at den led af store startproblemer. Om det var manglen på vinterdæk eller det flade batteri, der gav størst problemer, ved vi ikke. Efter en koncentreret indsats fra to mand i to timer gav vi op og kastede os over andre weekendsysler. Nogle timer senere faldt vi i snak med en af de andre nødstedte deltagere (ham i den blå bil), og pludselig kom der hul på bylden. Derefter gik det stødt og roligt fremad - lige indtil fjerde runde, hvor vi havnede i en kæmpe snedrive. Man må sige at Silkeborg kommune har nedprioriteret snerydningen i år! I samme drive havnede blå bil, og da der ikke var udsigt til vejhjælp, besluttede vi os for at overnatte på stedet.

Det blev en søvnløs nat pga. kold lungebetændelse og mange hosteanfald, men det var godt det samme, for man tænker trods alt bedre i vågen tilstand end i søvne. Det gav anledning til en ide, som over morgenkaffen blev drøftet med føreren af den blå bil. Han bryggede videre på ideen, og så var der pludselig atter lys forude. Søndag formiddag bød på nogle hurtige runder, men på niende omgang løb vi atter ind i problemer. Alle oplagte smutveje blev forsøgt, men det gav ingen fremdrift. Pludselig kom co-driveren med en ny indfaldsvinkel, og sørme jo!!! Der lærte vi i hvert fald noget nyt!

Turen fortsatte i højeste gear resten af runde 9, men allerede et lille stykke inde på tiende omgang gik vi totalt i stå! Ideen til løsningen var sådan set klar, men det virkede som en umulig opgave! Heldigvis er holdet i besiddelse af en god portion jysk stædighed, og den bragte os videre efter et par timers koncentreret arbejde. Nu var målet nær, men en tastefejl på finalerunden fik kortvarigt modet til at dale. Heldigvis blev fejlen hurtigt opdaget, og vi kunne kort efter krydse målstregen som "First to solve".

Nu var det så tid for at udskifte den gule racerbil med den sorte geo-bil (som dog i dag var mere hvid end sort...) Pga. vejret tog vi turen i roligt tempo, og fremme ved trailhead kunne vi konstatere, at det havde været en fornuftig disposition ikke at risikere liv og lemmer. Sneen var nemlig helt jomfruelig. Efter en fin lille travetur i den tyste skov nåede vi frem til nulpunktet (som samtidig var et sandt højdepunkt!!!) Titan var hurtigst til at lokalisere cachen - og den fine flaske champagne, som lå ved siden af den. Kl. 17:34 kunne vi signere logbogen som de første, checke vores 5 Star coin ind og ud af cachen og nappe det flotte First Finder Certificate.

Tusind tak til Jacobsedk for den mest elegante mystery, vi til dato har prøvet kræfter med! Det er imponerende, hvor mange finurligheder og aha-oplevelser, denne opgave byder på! Også tak for champagnen, som er blevet nydt under udarbejdelsen af denne logning. Nu hvor champagneglasset er tomt, tillader vi os at dryppe en lille smule malurt i glasset. Da vi sidste år løste Magical Mystery Tour, opdagede vi, at Jacobsedk havde fået samme ide som os med at binde en række mystery-cacher sammen med en afsluttende opgave. Det ærgrede os lidt at se os overhalet inden om med den ide, men vi fik flettet en terminsprøve ind i NPS-serien og gik i tænkeboks, hvilket gav os en ny ide, som vi planlagde at anvende til den afsluttende Nørd-eksamen (NPS 50). Nu viser det sig så, at Jacob endnu engang er kommet os i forkøbet, for grund-ideen i MMT2 er den samme, som vi havde planer om for NPS 50. Men pyt: Vi tilbragte en fantastisk weekend i selskab med MMT2 og overlever nok, at vores kommende eksamens-cache vil kunne fremstå som en form for copy-cat cache.

DK_Titan
[url=http://dk-titan.dk]DK-Titan.dk[/url]

infoA Mystery Cache is the “catch-all” of cache types, this form of cache can involve complicated puzzles you will first need to solve to determine the coordinates. The only commonality of this cache type is that the coordinates listed are not of the actual cache location but a general reference point, such as a nearby parking location. Due to the increasing creativity of geocaching this becomes the staging ground for new and unique challenges.
Visit Another Listing:

Advertising with Us

Return to the Top of the Page