Skip to Content

View Geocache Log

Found it DK_Titan found Local Landmarks #2: "Nyhavn"

Friday, August 1, 2014Denmark

Ulf læste engang en bog ved navn "Turist ved et tilfælde". Det var netop hvad vi blev i dag! Da vi gik i seng i aftes, var GPS'en fyldt med finske cacher, for vi havde booket billetter til en forlænget weekend i Helsinki. Ifølge planen ville vi lande i Helsinki kl. 10.40, så der var masser af tid til at gå på cache-jagt i den finske hovedstad i dag. Imidlertid blev vi vækket af en SMS fra SAS kl. ca. 1:30 med beskeden om, at vores fly fra København til Helsinki var aflyst... Ikke just den sjoveste måde at blive vækket på! Resultatet af dette var en mere end 6 timer lang mellemlanding i København og en mistet cache-dag i Helsinki.

I stedet for at sidde og kede os i Kastrup besluttede vi os for at proppe en stak københavnske cacher i GPS'en og tage metroen til Kongens Nytorv. Således fik vi mulighed for at lege turister i vores egen hovedstad et par timer, hvilket var et fint lille plaster på såret for de mistede timer i Finland.

Vi fik en god travetur til nogle af Københavns store seværdigheder, såsom Nyhavn, Amalienborg, Nyboder, Langelinie, Det Kongelige Teater og Strøget. Rundturen bragte os samtidig forbi en stak rigtig gode cacher. Denne har længe stået på vores ønskeliste, og det skulle vise sig, at sådan en fredag morgen var et rigtig godt tidspunkt at finde den. Der var ikke meget liv i Nyhavn kl. 8:18, da vi signerede logbogen. Det fremragende gemmested og flotte lokation udløser et favoritpoint! Cachen var i øvrigt en mini-milepæl for os - nemlig vores fund no. 32500.

Ud: sailocean's Racing Ray (TB)

Tak for cachen!

DK_Titan
[url=http://dk-titan.dk]DK-Titan.dk[/url]

infoThis is the original cache type consisting, at a bare minimum, a container and a log book. Normally you'll find a tupperware container, ammo box, or bucket filled with goodies, or smaller container ("micro cache") too small to contain items except for a log book. The coordinates listed on the traditional cache page is the exact location for the cache.
Visit Another Listing:

Advertising with Us

Return to the Top of the Page