U P D A T E!
Jeg har været forbi her til morgen for at
sikre det hele ikke stod under vand - i weekenden var bordene
og bænkene nemlig under vand - men det er heldigvis ikke
tilfældet længere!
Jeg har uploaded et par billeder - det første
af mødestedet og et andet billede af udsigten udover
Tueholmsø. Håber vi ses imorgen!
Vi har i et stykke tid leget lidt med tanken om at
udnytte vores herlige lange sommeraftener til en mini event.
Elmer-DKs Icecream Social på Amager overbeviste os endeligt
om at der ville være opbakning omkring et sådan initiativ.
Tilbudet er til alle jer som alligevel ville have brugt en
hverdagsaften til en omgang caching i nærområdet - her er en
chance for at dukke op og udveksle cachinghistorier evt.
kombineret med lidt caching i området. Mini-eventet henvender
sig til alle cachere nye som gamle i sporten - kig forbi og
mød nogle af jeres lidelsesfæller!
Eventet kommer med lidt kort
varsel, men det har været nødvendigt at klemme det ind på dette
tidspunkt for at sikre at vi netop får udnyttet de lyse timer -
velvidende at det er midt i en ferieperiode.
Event start er kl. 18.30 og
lokationen er lige ved Tueholmsø på pladsen foran Resturant Mosen - i
forbindelse med restauranten er der en kiosk hvor der er mulighed
for at købe is/pølser helt frem til kl. 21.
Lige ved søen er der lidt
borde og bænke hvor evt. medbragt mad og drikke kan indtages og det
vil også være der vi generelt vil holde til.
Rammerne er helt uformelle –
der er ikke noget specielt program for aftenen ud over socialt
samvær, så duk op og vær med til at skabe en hyggelig
atmosfære!
Vel mødt til jer
alle!

Mødestedet

Tueholmsø