Det korte af det lange.
En traditionel cache, hvor cachen ligger på koordinaterne og bare skal findes og logges. Men tænk gerne lidt over de hårde straffe man kunne blive idømt, for eks. for tyveri.
Trippendal gallow. Briefly stated.
Once here was a gallow standing. By digging, there are found bones after people, who was executed by hanging here. The last executing here was in 1791.
Trippendal Galge.
Trippendal Galge er det gamle rettersted for Smørum Herred. Galgen stod her, hvor den gamle landevej mellem København og Roskilde krydsede sogneskellet mellem Herstedøster og Herstedvester. Under gravearbejder i området er der flere gange fundet skeletrester af henrettede, som er blevet begravet ved galgen.
|
|
|
Møde i herredstinget. Ved bordets ene langside sidder herredsfogeden med skriveren ved sin side. Foran bordet står sagens parter, og på bænkene sidder tolv tingsvidner.
Idealbillede fra et polulært juridisk leksikon fra 1600-tallet.
|
|
Retterstedet ved Trippendal blev sandsynligvis taget i anvendelse i slutningen af 1500-tallet - og den sidste henrettelse her fandt sted i 1791.
Smørum Herreds Tinghus lå i 1600-tallet tæt ved den nuværende Herstedøstervej. Her kunne tingets møder holdes indendøre.
Smørum Herred omfattede næsten alt det, vi i dag kalder Vestegnen. Herredet udgjorde fra middelalderen en retskreds, og herredstinget var den laveste instans i datiden.
Indtil 1577 blev Smørum herredsting holdt i Ejby Lund mellem Ejby og Glostrup. Herefter blev Lille Herred (kirkesognene Sengeløse, Høje-Taastrup, Torslunde og Ishøj) lagt ind under Smørum herred, og samtidig blev tingstedet flyttet til Herstedøster. Her blev tingets møder holdt frem til 1683, hvor Smørum, Sokkelund og Ølstykke herreder fik fælles tingsted ved Ballerup.
Herredsfogeden stod i spidsen for herredstinget - og varetog desuden en række andre embedshverv. Herredsfogeden blev udnævn af kongens lensmand og senere af kongen.Fren til 1660 var herredsfogeden ofte af bondestanden. Der blev ikke stillet krav om egentlig uddannelse, men den udnævnte skulle være "uberygtet", lovkyndig og kunne læse og skrive. Som en del af lønnen var herredsfogeden fritaget for skat.
Henrettelserne ved Trippendal var dels hængning og dels halshugning med kroppen lagt på hjul og hovedet sat på stejle (pæle). Særligt ondartede forbrydere kunne forinden henrettelsen blive knebet med en gloende tang eller få hånden hugget af.
Skæbner fra Trippendal
1757: Den 25. august blev 2 Misdædere hængte paa Herstedøster Mark fra Farum Sogn, nemlig Andreas Olsen og Christen Jensen, der begge havde gjort Indbrud i Bregnerøds Huse og stjaalet. Begge blev af mig (Pastor Peder Lauritsen Schaltz) fulgt til Retterstedet og døde vist i en salig Tilstand, saa Himlen vist blev glædet ved disse Synderes Omvendelse.
1765: Den 21. Februar blev 2 Kvindemennesker henrettet fr Ledøje Sogn og Smørumovre By. Den ene var en ung Kvinde, som havde været med at dræbe sin Mand, hun blev knebet 5 Gange, Haand og Hoved med Krop sat paa Stejle. Den anden var Moder til den første, en gammel Kone over 70 aar, som blev henrettet med Sværd og begravet i Herstedøster Kirkegaard.
Tekst og billeder fra planchen ved højen som markerer galgens placering.
|