Vi var på familiebesøg i et sommerhus i området.
Gik tur rundt om søerne (Karlsø og Bryrup Langsø) - en rigtig fin
tur på små 10 km.
Undervejs kom vi forbi dette flotte sted, hvor vi lagde den cache,
som vi lige kunne skrabe sammen til af rygsækkens gemmer - altså
ingen FFC.
Naturen i området plejes af Århus Amt i samarbejde med ejerne.
Målet er at bevare det åbne og varierede landskab med grupper af eg
og ene, samt forsøge at holde "Grenen" med omkringliggende arealer
åbne og delvis lyngklædte.
Fra P1 er der knap 2 km, men en meget flot tur.
Fra P2 er der godt 1 km.
Fra begge P-pladser kan man følge en afmærket rute, men hold jer
til ruten, da den nogle steder går over/tæt forbi privat
område.