Lektion 1 - Traditional Traditional Geocache
-
Difficulty:
-
-
Terrain:
-
Size:
 (regular)
Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions
in our disclaimer.
Grundlæggende Geocaching
Lektion 1 - Traditional
Indledning
D. 12. Januar 2008 afholdt spejderne moduldag i Blommeshytten. Her
var der bl.a. mulighed for at deltage i en introduktion til
geocaching. I den forbindelse blev der gemt 3 ekstra cacher i
Blommeskobbel. Cacherne er lavet således, at de med deres
forskellige typer, størrelser og sværhedsgrad repræsenterer
forskellige aspekter af geocaching. Da Blommeskobbel er en dejlig
skov, oprettedes cacherne som almindelige cacher, der også kan
findes af andre end deltagerne på introduktionsturen. Nybegyndere
kan selv gennemføre dette kursus i grundlæggende geocaching og
erfarne geocachere kan jo bare finde cacherne.
Cachetype
Cacher af typen "Traditional" er af den originale cachetype, som
den blev opfundet og beskrevet af Dave Ulmer d. 2. maj 2000.
Koordinatet henviser så præcist som muligt til det sted cachen er
gemt.
Regler
Reglerne er simple:
- Find cachen
- Tag nogle ting
- Læg nogle ting
- Skriv i logbogen
Logning
I logbogen kan du skrive om dine oplevelser med at finde
cachen.
Hvis du bytter noget, skal du skrive, hvad du har taget og hvad du
har lagt.
Skriv hvilken dato og evt. hvilket klokkeslæt du har fundet
cachen.
Du underskriver med dit Username/Brugernavn.
Username
For at få adgang til koordinaterne på www.geocaching.com skal du
oprette en brugerkonto
Du skal oplyse en gyldig e-mail-adresse
Du definerer en adgangskode
Du skal vælge et brugernavn.
Brugernavnet er den unikke betegnelse, som du vil blive kendt under
af andre geocachere. Det er derfor en god ide, at tænke sig
grundigt om, inden man vælger sit brugernavn. Det er mest praktisk,
hvis navnet ikke bare er en kode, men et ord eller en frase der kan
udtales.
Når du har en brugerkonto, kan du ud over logningen i logbogen lave
en online-logning af cachen på dens side på www.geocaching.com. Med
online-logningen kan du selv og andre geocachere holde styr på,
hvilke cacher du har fundet.
Du kan oprette din brugerkonto
på: www.geocaching.com/login/new.aspx
Hvis du vil udnytte de muligheder, der findes specielt for danske
geocachere, er det en god ide, at oprette sig med det samme
brugernavn på både www.geocaching.com, www.geocaching.dk og
www.webfora.dk/geocaching.
Cachestørrelse 
Denne cache er af størrelsen "Regular" (almindelig). Cacher af
denne størrelse kan være alt fra en madkasse over militære
ammunitionskasser til en mindre spand eller tønde. Cacher af denne
størrelse er som regel gemt i jordhøjde. De må ikke
være nedgravede, men er ofte tildækkede med grene, blade eller
lignende.
Sværhedsgrad 
Det er cacheejers vurdering, at denne cache har en sværhedsgrad
(Difficulty) på 1½ ud af 5 mulige stjerner.
Alene det faktum at cachen er gemt i en skov, hvor træerne kan
dække for GPS-modtagerens forbindelse til satellitterne, og dermed
mindske nøjagtigheden, betyder at sværhedsgraden skal være mere end
1 stjerne. Som nybegynder bør man nok undgå cacher med mere end 2
stjerner i sværhedsgrad.
Terræn 
Cacheejer vurderer terrænet (Terrain) til 1½ ud af 5 mulige
stjerner. Cachen kan altså findes uden at få sved på panden, men på
det sidste stykke skal man dog forlade stien.
GPS-opsætning
Hvis det er første gang du benytter din GPS-modtager til
geocaching, skal du sørge for, at opsætningen er korrekt.
Afhængig af mærke og model vil nedenstående indstillingsmuligheder
være placeret anderledes i menustrukturen, have andre betegnelser
og se anderledes ud.
Du ønsker at finde en cache på et bestemt koordinatsæt, derfor er
det vigtigt at din GPS-modtager arbejder med koordinater i det
samme format og i det samme koordinatsystem, som det der benyttes
på cachebeskrivelsen på www.geocaching.com. Et klasiskt format, som
f.eks. benyttes i forbindelse med sejlads, er "grader; minutter;
sekunder". Til geocaching benyttes imidlertid "grader; minutter med
decimaler".
 |
- Vælg Menu
- Vælg Setup/Opsætning
- Vælg Units/Enheder
- For Position Frmt/Positions Format vælg et format der svarer
til: hddd°mm.mmm
Et koordinat henviser til en placering i et koordinatsystem. Der
findes forskellige koordinatsystemer der beskriver jordklodens
krumning. Til geocaching og de fleste andre civile formål anvendes
den definition af koordinatsystemet der betegnes: WGS 84. |
- For Map Datum/Kort Datum vælg: WGS 84
Afstande skal gerne vises i meter/kilometer.
- For Units/Distance vælg: Metric/Metrisk
Opret Waypoint
Du er nu klar til at oprette det koordinatsæt (cachens placering),
som du ønsker at navigere frem til. Når man gemmer et koordinatsæt
på GPS-modtageren kaldes dette et Waypoint.
- Vælg Mark (v.h.a. menu eller evt. Mark-knap)
 |
Waypointet navngives automatisk med et fortløbende nummer (i
eksemplet til venstre "006"). Dette navn skal rettes til en mere
sigende værdi - f.eks. LEK1 (forkortelse af Lektion 1).
- Brug Up/Down eller navigationsknap til at markere navnet
- Tryk Enter
- Vælg med Up/Down eller navigationsknap de ønskede bogstaver og
tal
- For hver karakter indsæt det med Enter
- Afslut ved at markere OK og trykke Enter
|
 |
Som udgangspunkt vil det oprettede Waypoint repræsentere din
aktuelle position. Koordinatet skal derfor rettes.
- Brug Up/Down eller navigationsknap til at markere
koordinatsættet
- Tryk Enter
- Vælg med Up/Down eller navigationsknap de ønskede tal
- For hver karakter indsæt det med Enter
- Afslut ved at markere OK og trykke Enter
Til slut skal Waypointet gemmes
- Gem Waypointet ved at markere OK og trykke Enter
|
Gå til Cachen
Først skal Waipointet vælges
 |
- Vælg Waypoints (v.h.a. Menu eller evt. Find-knap)
- Tryk Enter
- Vælg med Up/Down eller navigationsknap det ønskede
Waypoint
- Tryk Enter
- Vælg Goto
|
 |
Nu ser du GPS-modtagerens kompasvisning.
Den viste afstand er afstanden til det valgte Waypoint.
Retningen som vises med pilen vil sandsynligvis være forkert.
Det er kun de nyeste og dyreste GPS-modtagere der har indbygget et
elektronisk kompas.
Uden kompas aner enheden hverken hvad der er nord og syd eller i
hvilken retning cachen findes.
- Gå med modtageren i hånden i en jævn hastighed i mindst 2
sekunder i én bestemt retning
|
Nu kan GPS-modtageren på baggrund af forskellen mellem dens
aktuelle position og den position den var på for et øjeblik siden
beregne retningen. Det er altså kun når du bevæger dig lige frem i
gåhastighed eller derover, at pilen viser den korrekte retning til
cachen.
Du er nu klar til at skifte retning og følge pilen til
cachen.
Den viste afstand er længden på fugleflugtslinjen, altså længden på
den lige linje til cachen.
Det er klart, at du ikke altid kan følge pilen. Hvis du kommer til
en sø og pilen viser, at du skal lige over, så er det kloge valg
nok i de fleste tilfælde, at gå udenom. Selv om ruten bliver
længere end den lige afstand, er det som regel smartest at følge
veje og stier så langt som muligt.
Kom tæt på Cachen
GPS-modtagerens nøjagtighed er afgørende for, hvor tæt på cachen
pilen kan føre dig. Hvis nøjagtigheden f.eks. er 10 meter, vil
pilen begynde at svinge, når du kommer tættere på Waypointet end 10
meter.
 |
GPS-modtagerens nøjagtighed afhænger bl.a. af udsynet til
satellitterne. Når du befinder dig i en skov vil nøjagtigheden være
dårligere end på åben mark. Hvis udsynet helt eller delvist
blokeres af tæt løvhang, risikerer man totalt at tabe forbindelsen.
Især under dårlige modtageforhold er det særdeles nyttigt at vide,
hvor godt et signal GPS-modtageren er i stand til at opfange. De
fleste enheder kan vise et skærmbillede med signalskvalitet og
anslået nøjagtighed.
- Tryk på Page til siden - Skyview/Satellit vises
|
Hvis den anslåede nøjagtighed er meget dårlig (over 25 meter) eller
signalet helt er tabt, bliver du nød til, at bevæge dig til den
nærmeste lysning. Vent her til du igen har dækning. Skift med Page
til Kompassiden og forsøg igen at nærme dig cachen. Hvis du igen
mister signalet, må du gå tilbage til lysningen, finde retning og
afstand og så ved at tælle dine skridt i den rigtige retning gå til
området, hvor cachen er gemt. Selv med den bedst mulige dækning vil
der altid være et område med en diameter på 3 - 5 meter, som du
manuelt kommer til at skulle eftersøge. Hvis nøjagtigheden er
dårligere, kommer du til at skulle eftersøge et større område. Hvis
nøjagtigheden f.eks. er 10 meter, skal du tænke på, at vedkommende
der har gemt cachen, måske har haft en tilsvarende unøjagtighed.
Dermed bliver det område du skal afsøge teoretisk af en størrelse
som en cirkel med en diameter på 2 * 10 = 20 meter - faktisk et ret
stort stykke land.
Find Cachen
Når du kommer så tæt på Waypointet, at GPS-modtageren på grund af
unøjagtigheden ikke kan hjælpe dig tættere på, er det tid til at
rette opmærksomheden mod omgivelserne. Cacher er ofte gemt, således
at cacheejeren let selv kan finde dem igen. Kik derfor efter, om
der er noget i omgivelserne der skiller sig ud. Et væltet træ, den
eneste eg i bøgeskoven, en stor sten - dette kunne være oplagte
steder, at gemme cachen under eller i nærheden af.
Hvis der fornyligt har været besøg ved cachen af andre geocachere,
vil man ofte kunne se spor i græsset (en såkaldt geosti), der hvis
man er heldig, fører lige til cachen. Cacheejer eller den forrige
finder af cachen, har ofte gemt cachen ved at lægge grene og
lignende over den. Disse parallelle pinde (geopinde) vil for det
opmærksomme øje tydeligt fremstå, som noget der ikke er skabt af
naturen.
Download Kursusmateriale
Her kan du downloade et hæfte med alle tre cachebeskrivelser:
geocachinggrundkursus.pdf.
English:
This is the first lesson of a course on Geocaching in Danish.
Go find the Cache.
Additional Hints
(Decrypt)
tvtnagfgho / tvnag fghzc