Skip to Content

This cache has been archived.

Team S/Y Freja: Lukket

More
<

Bette Berlin

A cache by Team S/Y Freja Send Message to Owner Message this owner
Hidden : 10/5/2008
Difficulty:
1 out of 5
Terrain:
1.5 out of 5

Size: Size: small (small)

Join now to view geocache location details. It's free!

Watch

How Geocaching Works

Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions in our disclaimer.

Geocache Description:


Bette Berlin

Midt ude i engen ved Fræer står resterne af et grimt, firkantet hus i rå beton. I sine velmagtsdage - eller måske er det mere rigtigt at kalde det i sine "wehrmachtsdage", blev huset kaldt for "jagtslottet".
Det var under krigen, da der her lå en stor og meget hemmelig radarstation.
Hefra kunne tyskerne holde øje med et luftrum, der strakte sig et godt stykke ud i Skagerrak, Vesterhavet, det meste af Kattegat og sydpå ned til Kolding.

Radar

Radarstationen var ikke oprettet for kun at opfange allierede fly på vej ind over Danmark, men også for at dirigere de omkring 400 tyske natjagere, der var stationeret i Danmark og i Slesvig.
Efterhånden udvidedes radarstationen igen og igen - og til stor undren for den lokale befolkning, der ikke anede, hvad de store antenner og paraboler gjorde godt for. Til sidst dækkende den hele engen og skråningerne op mod Fræer - og alt var afspærret.
Det var først, da man nogle dage efter befrielsen overtog radarstationen, at man blev klar over, hvor langtrækkende og vigtig, den havde været.
Af de atten radatstationer, som tyskerne havde i Danmark, var Fræer den største.

Jagtslottet

Da nogle lokale frihedskæmpere og en engelsk officer "indtog" stationen, blev de med fuldt honnør vist ind til lejrkommandanten, der var i sit stiveste puds - en nystrøget og fuldstændig pletfri uniform, flot svungen kasket og hagekors på brystet. Det var noget af en kontrast til englænderen, der skødesløst var i et batteldres, der ikke havde set et strygejern i lang tid. Skødesløsheden forsvandt imidlertid med ét, da den tyske kommandant og hans adjudant gjorde "Heil Hitler", og viste englænderen og de danske madstandsfolk ind i det allerhelligste, her sad der henved 40 flot uniformerede tyske piger og plottede flyvemaskiner ind på kort og skærme, som om krigen stadig var i fuld gang.
Da var ligesom den engelske "frelsersoldat" voksede op af jorden og meget kort og myndigt gjorde kommandanten og de tilstædeværende opmærksom på, at krigen var slut.
Tyskland havde kapituleret, Hitler var død, og der var ikke længere noget, der hed "Heil Hitler".
Da de forlod den fuldstændig indtakte lejr, var englænderen fuld af undren og sagde: "Dette var aldrig sket for os. Vi havde tilintetgjort alt!"
Nu er der ikke ret meget tilbage af lejren, men "jagtslottet" står endnu, og det er ikke sådan at få bugt med - efterhånden er det vel også blevet historie, og som sådan er det måske bevaringsværdigt.
Ordet "Jagtslottet" var et udtryk for de lokales forkærlighed for øgenavne. Det samme galdt for lejren, der selvfølgelig også fik et godt og rammende navn med et stænk lune og ironi, nemlig : "Bette Berlin"

Efter krigen blev "Bette Berlin" anvendt som flygtningelejr. På et tidspunkt var der henved 250.000 tyske flygtninge i Danmark, som ikke uden videre kunne sendes hjem.
Efterhånden udbyggedes lejren ved Fræer med store træbarakker, så den kunnne huse mere end 2.000 internerede.
Der var både kvinder, børn og mænd, men mændene var i mindretal, og der var streng adskillelse kønnene imellem.
Der går mange historier i Fræer om, hvordan landsbyens unge bengler sneg sig gennem pigtråden til lejrens piger, der naturligvis savnede mandlig selskab.
I de to år lejren blev anvendt som flygtningelejr, blev det født 29 børn indenfor pigtråden. Fædrene skulle vist søges udenfor!
De internerede i lejren kom næsten alle fra de østtyske områder: Østpreussen, Vestpreussen, Danzig og Pommern. I forhold til de kår, som de ville have haft bag jerntæppet, havde de det godt - når man ser bort fra selve interneringen.
Man holdt nøje øje med, at de fik 2.000 kalorier om dagen, og man satte det endda op til 2.500 kalorier. I juli 1946, da lejrens indbyggertal var på sit højeste, blev der på en uge brugt 5 tons rugbrød, 7 tons kartofler, ½ ton kød, ½ ton kålroer og 100 kg salt. Grøntsager dyrkede man selv i lejren.
Ikke kun forplejningen var god, også sundhedstilstanden var upåklagelig, men lejren havde også egen tysk læge, tandlæge og plejepersonale.
Den sidste flygtning forlod lejeren d. 20 maj 1947

Additional Hints (No hints available.)



 

Find...

172 Logged Visits

Found it 164     Didn't find it 2     Archive 1     Publish Listing 1     Needs Maintenance 2     Owner Maintenance 2     

View Logbook | View the Image Gallery of 4 images

**Warning! Spoilers may be included in the descriptions or links.

Current Time:
Last Updated:
Rendered From:Unknown
Coordinates are in the WGS84 datum

Return to the Top of the Page

Reviewer notes

Use this space to describe your geocache location, container, and how it's hidden to your reviewer. If you've made changes, tell the reviewer what changes you made. The more they know, the easier it is for them to publish your geocache. This note will not be visible to the public when your geocache is published.