Jyllands
kirker: Vorning Kirke
Kildeangivelse: http://www.hammershoej-by.dk/
Vorning
Kirke
”Kirken, den er et gammelt hus, står, om end tårnene falde”.
Kirken stammer fra det 12. århundrede. Den er smukt placeret midt i
byen, noget hævet over de omliggende huse og gårde. Med sit massive
tårn, sin høje rejsning i skib og kor og sin pyntelige apsis virker
den ret imponerende.
Kirkens
murværk. Nederst ligger en række af de
almindelige stråkantsten, men derover er der endnu et sokkelløb,
hvor kvadrene er smukt profilerede med hulkant og rundstav. Denne
dobbeltsokkel løber under både skib, kor og apsis og er særlig
under denne sidste omhyggeligt udført. Der er medgået over 1500
granitsten til kirkens ydermur. I nordmuren og i apsis sidder endnu
de oprindelige små vinduer. Vinduerne mod syd er af nyere dato.
Tårnet
, der måske er bygget er par hundrede år efter skib og kor, er en
meter bredere end skibet. Det er også bygget på en dobbelt sokkel,
men denne er noget forskellig fra den øvrige kirkes, noget lavere
og af et andet mønster. Der er heller ikke lagt så megen flid på
udførelsen. Tårnet består dels af kvadre, dels af munkesten. På de
tre sider når kvadrene højt op, næsten til toppen, og afsluttes så
med munkesten. På den tid, da tårnet byggedes, var man ophørt med
at bruge kvadre, man brugte af forhåndenværende materiale. Da
kvadrene fra skibets vestgavl ikke nær har kunnet forslå, ligger
det nær at spørge, hvor de øvrige er kommet fra? Da der i sin tid
har været en kirke i Hvidding, har man sandsynligvis hentet kvadre
fra denne kirke, hvis nedbrydning ligger så langt tilbage i tiden,
at det godt kan falde sammen med opførelsen af Vorning kirkes tårn.
Tårnsoklen er måske også hentet derfra. Ved indhugning af en
skorsten i tårnmuren kom der flere smukt tilhugne kvadre frem,
blandt andet flere, der må stamme fra en korbue, hvilket jo også
peger i retning af Hvidding.
På kirkens nordside findes en smuk, sekssøjlet portal, hvis
forbillede tydeligt nok er Viborg domkirkes. Den tilmurede dør i
portalen har foroven en glat tympanon (døroverligger). Det
almindelige er ellers, at det er syddøren, der er udsmykket, ikke
fordi det er mændenes indgang, men fordi den vender mod lyset, Guds
rige, hvorimod norddøren, kvindernes indgang, vender mod nord,
mørkets og djævelens rige.
Døbefonten
alene giver indtryk af høj ælde. Kummen er udhugget med springende
løver. Halerne på de modstående løver slynger sig om hinanden i
stedet for som ellers at føres op over dyrets ryg.
Kirken fik orgel ca. 1914. El-varme 1950.
Kirkens
klokke. Af
kirkens senere historie kan nævnes, at 1825 blev den gamle, revnede
og ubrugelige kirkeklokke omstøbt; på den stod følgende indskrift
på øverste rand: Nicolaus mi fecit in nomino domino Amen. Klokken
formodedes at stamme fra 12. eller 13. århundrede. Klokken
omstøbtes igen 1892, da ringeren havde slået revner i den.
Kirken restaureredes i begyndelsen af 80’erne i forrige århundrede
[1880’erne], hvor den fik sit nuværende udseende. 1956 ombyggedes
våbenhuset og førtes tilbage til det oprindelige udseende.
Efter gamle folks udsagn skal forsiden og noget af siderne af
tårnet, hvad også murværket synes at vise, være styrtet ned i
første halvdel af forrige århundrede [1800'tallet]. Jordrystelsen
var så stærk, at det mærkedes helt nede ved engene. Der findes ikke
noget skriftligt herom, men det kan vel vanskeligt være
opdigtet.
Slægt efter slægt er fødte og døde, og deres gårde og huse er
faldet sammen og bygget op igen mange gange. Kun kirken står
urokket på sin syld, som det sted, hvor de alle i mere end 800 år
har gået ind og ud.
Uddrag fra
bogen:
Vorning Sogn
En historisk og
topografisk beskrivelse
af Anders Fill, lærer i Vorning.
1971.