Parkering hvis du vil tage den flotte tur ad naturstien ned til cachen: N 56° 24.492 E 008° 54.729 (anbefales)
Parkering hvis du vil parkere tæt på cachen: N 56° 25.082′ E 8° 55.389′

Denne tur tager dig med ned til det helt specielle istids naturområde ved Mundbjerg.
Jeg har lavet en YouTube video som du kan se her: KLIK!

Du kan læse i PDF folderen her hvis du vil have kort og flere detaljer

Cachen ligger i "Kummen" der er det lokale navn for den lille dal.
I Kummen springer en del små kilder der samles til en bæk, som i hurtig løb forenes i den større bæk i Mundbjerg dalen. Kummen har et rigt planteliv. I maj måned er skrænterne dækket af et tæppe af anemoner. Langs bækken vokser senere på året engkabbelejer og vandkarse.
De tykke, krogede egetræer er en beskeden rest af den egeskov, der i middelalderen dækkede store dele af Jylland.
